Ignatius' breve: Forskelle mellem versioner

'''Ignatius' breve''' er en samling af syv breve, som [[Antiokia]]s anden [[biskop]] [[Ignatius af Antiokia]] (30-107) sendersendte til en række [[menighed]]er i [[Romerriget]]. Skrifterne er den første kristne samling af breve udenfor [[Det Nye Testamente]] og blev til på en rejse, som Ignatius blev ført afad på vej til sit [[martyrium]] i [[Rom]]. Under rejsen mødte han udsendinge fra adskillige [[menighed]]er, og netop fem af de breve er skrevet til de menigheder, han blev kendt med. Derudover skrev han også et noget andet brev til Rom, den by han var på vej imod og et til Polykarp, bispekollegaen i [[Smyrna]].

De syv breve er, som nævnt, skrevet på Ignatius' rejse som dødsdømt fange på vej til Rom i årene før 107. UnderPå rejsen opholdt han sig i en periode i [[Smyrna]], hvor han skriverskrev et brev til menigheden i Rom. I Smyrna fårfik han tillige besøg af udsendinge fra menighederne i [[Efesos]], [[Magnesia]] og [[Tralles]] og lærerlærte derigennem disse menigheder at kende. Senere kommerkom han til Efesos, hvor han igen fårfik besøg, denne gang af biskopperne fra disse tre menigheder, og han giver dem hver et brev med hjem til deres menigheder. I Troas skriver han så også breve til menighederne i [[Filadelfia]], Smyrna og et brev til [[Polykarp]] – biskoppen i Smyrna. Brevene ervar sandsynligvis blevet samlet kort efter affattelsen, da Polykarp skriverskrevr i [[Polykarps brev til filipperne]]:

I lang tid blev der sat spørgsmålstegn ved ægtheden af de syv breve, særligt fordi man mente det tredelte embede var af senere dato. Dog er forskerne i dag stort set enige om, at alle syv breve er forfattet af Ignatius af Antiokia<ref>Se dog [http://web.archive.org/web/20040322224100/http://www.geocities.com/b_d_muller/ignatius.html følgende artikel] for en kritisk vurdering af brevenes ægthed (''englsk'')</ref>.

Ignatius skriver først og fremmest om martyriet. Der foregik voldsomme forfølgelser af de kristne i [[kejser]] [[Trajan]]s regeringstid (98-107), og Ignatius selv var på vej til at blive kastet for de vilde dyr, hvor han ifølge traditionen var den første, der led martyrdøden i [[Kolosseum]]. Derfor er det naturligt at hans breve særligt skildrer hans forhold til martyriet. Her tegnes et billede af martyriet som en kroning og den sikreste vej til Gud, og han beder romerne om ikke at bede for han udfrielse. Han skriver:

Størst betydning har Ignatius' breve dog haft for hans beskrivelse af biskoppens stilingstilling i menigheden, hvor han er arkitekten bag til det tredelte embede bestående af biskopper, [[presbyter]]e og [[diakon]]er, som har været brugt gennem hele den kristne historie. Derved er det bevist, at en udbygget forståelse af embedet var i brug allerede ret tideligt i kirkehistorien, kun få år efter de sidste nytestamenteligenytestamentlige skrifter var skrevet. Biskoppen har en særlig stilling for at skulle sikre enheden i kirken, som det siges i afslutningen til Ignatius brev til Polykarp: