Bruger:Moj1948/sandkasse: Forskelle mellem versioner

Han blev født den 6. maj 1916 i Hellerup sogn som søn af inspektør Jens Peder Reholt og hustru Rigmor Elisabeth, født Larsen, med bopæl på Kathrinevej 16 i [[Hellerup]].<ref>Kirkebogsoplysning, fødte mandkøn, Hellerup sogn</ref> En yngre bror, Erik Peder Reholt, blev født i24. august 19231921.<ref>Kirkebogsoplysning, fødte drengemandkøn, HellerupRigshospitalets sognPræsteembede</ref>

Han var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti fra november 1940.,<ref name="staal" /> <ref name="håndlang">Lundtofte ”Håndlangerne”</ref> <ref>Kartotekskort om Reholt hos det illegale politi i København i Danielsen o.a. ”Svend Staal Gruppen”</ref> hvor han kom til at lede propagandaarbejdet i 10. distrikt<ref>Omfattede Charlottenlund, Hellerup og Ordrup</ref> i partiets Storkøbenhavn Syssel.<ref name="håndlang" />

==Tjeneste i Schalburgkorpset og HIPO ==

I efteråret 1943 dannedes [[Schalburgkorpset|Schalburgkorpsets]] Efterretningstjeneste (ET) som en intern kontraefterretningstjeneste, somder fik sæde i [[Frimurerlogen]] på Blegdamsvej i København, og som blev et autonomt center for den nazistiske kamp mod modstandsbevægelsen. Chefen for ET, juristen [[Erik Spleth]], der havde været medlem af DNSAP siden midten af 1930’erne, valgte som sin næstkommanderende [[Erik V. Petersen|Erik Victor Pedersen]], og de to rekrutterede som én af de første den velklædte, 27-årige kontoruddannede prokurist hos bryggeriet Tuborg, Mogens Otto Reholt med dæknavnet ”Svend Rasmussen”, der som noget karakteristisk gik i ridestøvler, og som viste sig som en handlekraftig leder. De tre ET-ledere fik en stadig nærmere tilknytning til og gik i byen med den højere SS- og politifører [[Günther Pancke]], og ET-folkene fik en meget autonom position i Schalburgkorpset.ligesom Reholt fik et privat venskabsforhold til Panckes adjudant Hauptmann Otto Mayr. I marts 1944 blev Erik Victor Pedersen chef for ET med rang af kaptajn og Reholt blev dermed reelt næstkommanderende. ET flyttede kort tid efter fra Frimurerlogen til kontorlokaleren dækadresse på 3. sal i Dahlerupsgade, tæt1 påunder Shellhusetdæknavnet og”fabrikant Dagmarhus,K. hvorSeidenfaden”<ref>Kraks dørenVejviser ind1945, tilGaderegister</ref>, kontorlokalernetæt varpå forsynet[[Shellhuset]] medog et skilt med Reholts dæknavn ”Svend Rasmussen”[[Dagmarhus]]. ET blev organisatorisk inddelt i tre grupper, der sendte deres indberetninger til kontoret i Dahlerupsgade, hvor de blev vurderet på daglige parolemøder under forsæde af chefen og hans adjudant Reholt, der havde titelrang af overløjtnant. Dagen efter besættelsesmagtens opløsning af det danske politi 19. september 1944 ændrede Efterretningstjenesten navn til HIPO, og Reholt flyttede til et kontor på 1. sal i Politigården. Hans funktion som ”adjudant” var misvisende, for Reholt var forvaltningschef og i dagligdagen den stærke mand på Politigården, hvor han var leder af både forvaltningen og i en periode også det uniformerede HIPO. Han bragte dagligt alle rapporter fra Politigården til chefen Erik Victor Pedersen, der fortsat residerede i dæklejligheden i Dahlerupsgade, hvor HIPO-staben, der også kom til at omfatte Frederik Mortensen og HIPO’s senere chef, Octavius Norreen, holdt møder – ofte tillige med deltagelse af Panckes adjudant, Otto Mayr, som repræsenterede pengekassen og videregav SS-generalens direktiver.<ref name="staal" /> <ref name="håndlang" />

* Knudsen, Peter Øvig: "Efter drabet", side 227-230, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag (2001), ISBN 978-87-03-03008-1

* Knudsen, Dino: "Øjenvidner til besættelsen – Danskere beretter om hverdag og krig 1940-45", side 730-735, Haase Forlag (2011), ISBN 978-87-559-1302-8