Bruger:Moj1948/sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moj1948 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Moj1948 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2:
==Familieforhold, opholdssteder, erhverv==
Han blev født den 6. maj 1916 i Hellerup sogn som søn af inspektør Jens Peder Reholt og hustru Rigmor Elisabeth, født Larsen, med bopæl på Kathrinevej 16 i [[Hellerup]].<ref>Kirkebogsoplysning, fødte mandkøn, Hellerup sogn</ref> En yngre bror, Erik Peder Reholt, blev født
Faderen, der var forhenværende inspektør ved Bernstorrf Slot, døde i 1930 af cancer 46 år gammel. Familiens bopæl var på det tidspunkt en villa på Solbakkevej 1 nær ved Bernstorffsparken i [[Gentofte]]. <ref>Kirkebogsoplysning, døde mænd, Gentofte sogn</ref> <ref>Oplysning fra begravelsesprotokollen</ref>
Linje 13:
== Medlemskab af DNSAP ==
Han var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti fra november 1940
==Tjeneste i Schalburgkorpset og HIPO
I efteråret 1943 dannedes [[Schalburgkorpset|Schalburgkorpsets]] Efterretningstjeneste (ET) som en
Den 3. marts 1944 pågreb Reholt sammen med to andre i København den 44-årige Schalburg-tropsfører Frits von Eggers på mistanke om spionage. De førte von Eggers, der stod i forhold til Schalburgkorpsets chef, [[Knud Børge Martinsen|Knud Børge Martinsens]] hustru, til Dagmarhus, hvor han efter afhøring af Panckes ET-kontakt blev sendt videre til Frimurerlogen til afgørelse hos Martinsen. Hustruen havde i mellemtiden fortalt sin mand om sit forhold til von Eggers, og Martinsen nedsatte på stedet en krigsret bestående af ham selv, major i Schalburgkorpset Johan Stahr<ref>Ifølge Hardis, Arne ”Forræderens dagbog” kommandant i Frimurerlogen, likvideret 1944</ref> og Erik Spleth som dommere og Reholt som anklager. Efter en kort rettergang blev von Eggers dødsdømt og likvideret med et nakkeskud af Martinsen i Frimurerlogens kælder.<ref name="håndlang" />
Om morgenen den 30. august 1944 blev den 65-årige civilingeniør Jens Emil Snog Christensen pågrebet på Asgårdsvej, Frederiksberg, og bortført. Reholt var sammen med en anden sigtet for pågribelsen og bortførelsen, der samme aften førte til et clearingmord i Snekkersten af den bortførte.<ref>Kartotekskort om Reholt hos det illegale politi i København i Danielsen o.a. ”Svend Staal Gruppen”</ref> <ref>[https://doczz.net/doc/1314295/s---rosekamp på Rosekamp under S]</ref> <ref>[https://www.lokalhistorier.dk/Gestapo/Snekkersten/ på Lokalhistorier.dk]</ref>
Dagen efter besættelsesmagtens opløsning af det danske politi 19. september 1944 ændrede Efterretningstjenesten navn til HIPO (Hilfspolizei), og Reholt flyttede til et kontor på 1. sal i [[Københavns Politigård]]. Han bragte dagligt alle rapporter fra Politigården til chefen Erik Victor Pedersen, der fortsat residerede i dæklejligheden i Dahlerupsgade, hvor HIPO-staben, der også kom til at omfatte overløjtnant Frederik Mortensen og HIPO’s senere og sidste chef, [[Octavius Norreen]], holdt møder – ofte tillige med deltagelse af Panckes adjudant, Otto Mayr, som repræsenterede pengekassen og videregav SS-generalens direktiver.<ref name="staal" /> <ref name="håndlang" />
Overløjtnant Reholt var en markant og frygtet figur i ET. Han fremstod for nogle som Politigårdens ”onde ånd” og som den mest tyskorienterede, og han var i realiteten organisationens nummer to.<ref name="håndlang" /> Hans funktion som ”adjudant” var misvisende, for Reholt var forvaltningschef og i dagligdagen den stærke mand på Politigården, hvor han var leder af både forvaltningen og i en periode også det uniformerede HIPO. Han var nøgleperson ved dannelsen af Svend Staal-gruppen og fungerede som referent i Danmark for organisationen [[Antikominternpagten|Antikomintern]] … <ref name="staal" />
==Likvidering==
I modstandskredse blev Reholt anset for at være sadist, og han havde i flere måneder været i søgelyset hos modstandsgruppen Holger Danske, der i længere tid havde prøvet at komme på skudhold af ham, men den ledende Hipo-mand var svær at komme ind på livet af; han vidste godt, at han var i fare, og han var god til at dække sig ind.<ref name="staal" /> <ref name="håndlang" /> Han havde to gange tidligere været udsat for attentatforsøg.<ref>Knudsen: ”Øjenvidner”.</ref>
… [[Gentofte Amtssygehus]] ... 7. marts 1945.<ref name="staal" /> <ref name="håndlang" />
Line 29 ⟶ 39:
* Lundtofte, Henrik: ”Håndlangerne – Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945”, Politikens Forlag (2014), ISBN 9788740012248
* Danielsen, Niels-Birger og Petersen, Erland Leth: ”Svend Staal-Gruppen – nazibetjentene der infiltrerede dansk politi”, Nyt DPIF (2017), ISBN 9788771189322
* Knudsen, Peter Øvig: "Efter drabet", side 227-230, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag (2001), ISBN 978-87-03-03008-1
* Knudsen, Dino: "Øjenvidner til besættelsen – Danskere beretter om hverdag og krig 1940-45", side 730-735, Haase Forlag (2011), ISBN 978-87-559-1302-8
{{Besættelsen}}
|