Bruger:Moj1948/sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moj1948 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Moj1948 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 18:
I efteråret 1943 dannedes [[Schalburgkorpset|Schalburgkorpsets]] Efterretningstjeneste (ET) som en kontraefterretningstjeneste, der fik sæde i [[Frimurerlogen]] på Blegdamsvej i København, og som blev et autonomt center for den nazistiske kamp mod modstandsbevægelsen. Chefen for ET, juristen [[Erik Spleth]], der havde været medlem af DNSAP siden midten af 1930’erne, valgte som sin næstkommanderende [[Erik V. Petersen|Erik Victor Pedersen]], og de to rekrutterede som én af de første den velklædte, 27-årige kontoruddannede prokurist hos bryggeriet Tuborg, Mogens Otto Reholt med dæknavnet ”Svend Rasmussen”, der som noget karakteristisk gik i ridestøvler. De tre ET-ledere fik en stadig nærmere tilknytning til og gik i byen med den højere SS- og politifører [[Günther Pancke]], ligesom Reholt fik et privat venskabsforhold til Panckes adjudant Hauptmann Otto Mayr. I marts 1944 blev Erik Victor Pedersen chef for ET med rang af kaptajn og Reholt blev dermed reelt næstkommanderende. ET flyttede kort tid efter fra Frimurerlogen til en dækadresse på 3. sal i Dahlerupsgade 1 under dæknavnet ”fabrikant K. Seidenfaden”<ref>Kraks Vejviser 1945, Gaderegister</ref>, tæt på [[Shellhuset]] og [[Dagmarhus]]. ET blev organisatorisk inddelt i tre grupper, der sendte deres indberetninger til kontoret i Dahlerupsgade, hvor de blev vurderet på daglige parolemøder under forsæde af chefen og hans adjudant Reholt, der havde rang af overløjtnant.<ref name="staal" /> <ref name="håndlang" />
Den 3. marts 1944 pågreb Reholt sammen med to andre i København den 44-årige Schalburg-tropsfører Frits von Eggers på mistanke om spionage. De førte von Eggers, der stod i forhold til Schalburgkorpsets chef, [[Knud Børge Martinsen|Knud Børge Martinsens]] hustru, til Dagmarhus, hvor han efter afhøring af Panckes ET-kontakt blev sendt videre til Frimurerlogen til afgørelse hos Martinsen. Hustruen havde i mellemtiden fortalt sin mand om sit forhold til von Eggers, og Martinsen nedsatte på stedet en krigsret bestående af ham selv, major i Schalburgkorpset Johan Stahr<ref>Ifølge Hardis, Arne ”Forræderens dagbog”:
Om morgenen den 30. august 1944 blev den 65-årige civilingeniør Jens Emil Snog Christensen pågrebet på Asgårdsvej, Frederiksberg, og bortført. Reholt var sammen med en anden sigtet for pågribelsen og bortførelsen, der samme aften førte til et clearingmord i Snekkersten af den bortførte.<ref>Kartotekskort om Reholt hos det illegale politi i København i Danielsen o.a. ”Svend Staal Gruppen”</ref> <ref>[https://doczz.net/doc/1314295/s---rosekamp på Rosekamp under S]</ref> <ref>[https://www.lokalhistorier.dk/Gestapo/Snekkersten/ på Lokalhistorier.dk]</ref>
Linje 27:
==Likvidering==
I modstandskredse blev Reholt anset for at være en modbydelig sadist, og han havde i flere måneder været i søgelyset hos modstandsgruppen Holger Danske, der i længere tid havde prøvet at komme på skudhold af ham, men den ledende Hipo-mand var svær at komme ind på livet af; han vidste godt, at han var i fare, og han var god til at dække sig ind, bl.a. ved ustandselig at flytte og være under skarp bevogtning.<ref name="staal" /> <ref name="håndlang" /> <ref name="øvig">Øvig Knudsen ”Efter drabet”</ref> Han havde
Da Holger Danskes gruppe Lange med den kvindelige leder, Gudrun Johansen med dæknavnet ”frk. Lange”<ref>[https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/844/origin/170/ Biografi på kvinfo.dk]</ref> i begyndelsen af marts 1945 havde fået bekræftet, at Reholts mor var indlagt på en afdeling på [[Gentofte Amtssygehus]], havde de i nogle dage holdt de øje med de besøgende på afdelingen, og den 7. marts observerede ”frk. Lange”, der havde skaffet sig ansættelse på afdelingen, at Reholt – iført lange sorte støvler – kom på sygebesøg hos sin mor, der i forvejen havde besøg af hans hustru og lille datter. Da han sammen med kone og datter forlod afdelingen, fulgte ”frk. Lange” lige bag efter ham i hvid kittel, så de ventende gruppemedlemmer uden for sygehuset kunne identificere ham, hvorefter to af gruppemedlemmerne likviderede ham med maskinpistoler, da han sammen med kone og datter i barnevogn var kommet ud af porten og ud på pladsen foran sygehuset.<ref name="staal" /> <ref name="håndlang" /> <ref name="øjen" /> <ref name="øvig" />
Om reaktionen i HIPO beretter Informations nyhedstjeneste, at ''… Nedskydningen af enkelte Medlemmer af Korpset har gjort dybt Indtryk paa Landsforræderne, og da Løjtnant Mogens Reholt i sin Tid blev likvideret udfor Gentofte Amts Sygehus, blev hans Bror grebet af fuldstændigt Vanvid. Han, der er knyttet til Korpset som almindelig Hipo-Mand, rev under Eder og Forbandelser sine Epauletter af Skuldrene i Vagtstuen, greb sin Maskinpistol og styrtede ud paa Gaden, hvor han affyrede Vaabnet til højre og venstre. Efter en voldsom Kamp med sine Kammerater, der var løbet efter ham, blev han omsider overmandet, belagt med Spændetrøje og anbragt i en Celle. Han er nu løsladt med ”Orlov på ubestemt Tid” …'' <ref>[http://www.illegalpresse.dk/images/information/Information%20XIII_14%20marts%201945%20-%205%20april%201945_merged.pdf Information nr. 447 4. april 1945 på illegalpresse.dk]</ref>
Linje 39:
* Lundtofte, Henrik: ”Håndlangerne – Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945”, Politikens Forlag (2014), ISBN 9788740012248
* Danielsen, Niels-Birger og Petersen, Erland Leth: ”Svend Staal-Gruppen – nazibetjentene der infiltrerede dansk politi”, Nyt DPIF (2017), ISBN 9788771189322
* Knudsen, Peter Øvig:
* Knudsen, Dino:
{{Besættelsen}}
| |||