Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner

Der kan anføres flere forskellige formål med administrativ rekurs. Fra en juridisk synsvinkel er hovedformålet med administrativ rekurs at sikre retssikkerheden for de personer rekursmuligheden stilles til rådighed for.<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 300; Espersen, s. 163–164.</ref> Ved at give en afgørelses adressat mulighed for at få en sag behandlet to eller flere gange øges sandsynligheden for, at den juridisk korrekte afgørelse nås og at fejl eventuelle fejl begået af tidligere instanser rettes.<ref name=":2">Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 300–301.</ref> Revsbech anfører tillige at muligheden for at blive underkendt ved en klageinstans skaber et pres på førsteinstansen for at foretage en grundigere sagsbehandling, hvilket også fremmer retssikkerheden.<ref name=":3">Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 301.</ref>

Anskuet både juridisk og forvaltningsteoretisk tjener administrativ rekurs ofte tillige et styringsformål.<ref>Revsbech name=":2"m.fl., ''Almindelige emner'', s. 300–301; Espersen, s. 164–165.</ref> "[D]en giver en central (eller regional) myndighed mulighed for at påvirke sagsbehandlingen og [...] indholdet af afgørelser hos førsteinstansen [...] Dette medvirker til, at retstilstanden og skønsudøvelsen i videst muligt omfang bliver ensartet i hele landet, og at lovgivningsmagtens intentioner føres ud i livet."<ref group="note">Egnetheden af rekurs som styringsmiddel over for mere direkte styringsmidler er dog blevet betvivlet jf. Espersen, s. 164–165.</ref><ref name=":3" />