Forskel mellem versioner af "Augustus"

5.189 bytes tilføjet ,  for 5 måneder siden
m
Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 85.191.133.11 (diskussion | bidrag)
(her)
Tags: Visuel redigering Tilbagerullet
m (Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 85.191.133.11 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
'''Gajus Julius Cæsar Octavianus''' ([[23. september]] [[63 f.Kr.]] – [[19. august]] [[14|14 e.Kr.]]), kendt som '''Octavian''' eller '''Augustus''', var romersk [[kejser]] [[31 f.Kr.]] – [[14|14 e.Kr.]] og [[posthum]]t betragtet som en [[Gud (højere væsen)|gud]]. Han regnes som den første romerske [[kejser]] og grundlægger af [[principatet]].
 
== Navn ==
== Kejser augustus var virkelig grim det burde du skrive i din præsentation hilsen din far ==
Hans fødenavn er '''Gajus Octavius''' (måske '''Gajus Octavius Thurinus'''). Det blev ændret til ''Gajus Julius Cæsar'', da han blev adopteret af sin mors onkel [[Julius Cæsar|Gajus Julius Cæsar]] efter hendes død. For at undgå forveksling kalder historikerne ham normalt ''Octavian(us)'' med det tilnavn, der efter romersk skik dannedes til adoptivsønners gamle navn.
 
Senatet tildelte ham den 16. januar [[27 f.Kr.]] æresnavnet ''Augustus'' "den ophøjede". Augustus nød også stor popularitet i den østlige del af romerriget, og blev givet det græske æresnavn ''Sebastós'' ({{lang-el|Σεβαστός}}) "den ærværdige".
 
Da han døde, lød hans fulde titel: ''Imperator Caesar Divi filius Augustus, pontifex maximus, consul XIII, imperator XXI, tribuniciae potestatis XXXVII, pater patriae.''
 
Måneden [[august]], der tidligere hed Sextilis ("den sjette måned", regnet fra marts), er opkaldt efter Augustus.
 
== Historie ==
[[Fil:Augustus Bevilacqua Glyptothek Munich 317.jpg|thumbnail|left|200px|Augustus med borgerkrone (corona civica). Augustus Bevilacqua-busten i Glyptoteket i München]]
 
Han trådte for alvor frem efter [[Julius Cæsar]]s død. Han bekæmpede først [[Marcus Antonius|Antonius]], og allierede sig derefter med ham mod senatet og Cæsars mordere, som han var med til at slå ned. Han delte herredømmet med [[Marcus Antonius|Antonius]] til år [[31 f.Kr.]], da de brød med hinanden, bl.a. i spørgsmålet om [[Kleopatra]] og herredømmet i [[Egypten]]. Efter Antonius' nederlag og død stod Octavian som sejrherre. Mens han i kampårene ofte havde vist sig brutal og hensynsløs, optrådte han påfaldende moderat efter sejren. Hans lange regeringstid var præget af en fremgang og velstand, der stod i skarp kontrast til de forgangne årtiers opslidende borgerkrige, og man taler derfor om ''Pax Augusta'', den augustæiske fred.
 
I sin 45 år lange tid som enehersker indførte han reelt det romerske kejserdømme. Formelt lod han republikken bestå og lod sig kun genvælge som [[consul]] og [[princeps senatus]], men samlede så mange magtbeføjelser i sin egen person, at han faktisk var monark – en stilling hans efterkommere overtog. I 27 f.Kr tog han navnet Augustus (den ophøjede), som han siden førte, og prøvede at stå som en slags landsfader for romerne. Indadtil skabte han fred og orden efter de mange borgerkrige, bragte handel og landbrug på fode, foretog byfornyelser i Rom og iværksatte et [[Augustus' religiøse reformer|reform program]] for at højne moralen hos den romerske befolkning. Han samlede nye specielle kejserlige rådgivere. Han opbyggede også [[prætorianergarden]], den kejserlige livvagt, som antog form af en privat hær.
 
Udenrigspolitisk stod Augustus for en ekspansiv linje: Han indlemmede [[Egypten]] (der blev kejserens private provins) og flere lande i [[Lilleasien]]: [[Galatien]], [[Armenien]] og [[Kappadokien]]. Også [[Mauretanien]] blev en del af Romerriget under Augustus. I nord skød han grænsen helt frem til [[Donau]] og fik dermed dannet provinserne [[Rætien]], [[Noricum]], [[Pannonien]], [[Illyricum]] og [[Møsien]]. Han forsøgte også at indlemme området mellem [[Rhinen]] og [[Elben]], men planerne led skibbrud, da tre legioner under Publius Quinctilius Varus blev udslettet af [[germaner|germanske]] oprørere i [[Teutoburgerskoven]] i [[9|9 e.Kr.]].
 
Livet igennem var Augustus særdeles svagelig og deltog fx aldrig selv i større militære operationer, men holdt sig til den civile administration. Han havde imidlertid flere betydelige medhjælpere, bl.a. [[Marcus Vipsanius Agrippa|Agrippa]], der var hans svigersøn og som fungerede som både administrator og flådechef, samt den kulturelle rådgiver [[Mæcenas]]. Kulturelt blev hans regering kendt som Roms guldalder, hvor flere af de store klassiske digtere som [[Vergil]], [[Horats]] og [[Ovid]] skrev deres bedste værker.
 
== Familie ==
Augustus var i hele sin regeringstid gift med [[Livia]], som blev tillagt stor indflydelse på hans familiepolitik. En stor del af hans regering var præget af problemet om tronfølgen. Da han ingen sønner havde, indsattes flere svigersønner og børnebørn som mulige arvinger gennem et kompliceret indgiftesystem, men de døde næsten alle før han selv. Det førte til, at sted- og svigersønnen [[Tiberius]], der var Augustus' absolutte sidstevalg, blev hans efterfølger. Dynastiet endte dog med at blive et dynasti af gale kejsere der dræbte hundrede pga. paranoia, forsømte deres imperium og brugte massevis af penge på pladser og fester. Det [[julioclaudiske dynasti]] uddøde med tipoldebarnet [[Nero]].
 
== Død ==
Augustus døde i år 14 e.Kr. og efter sin død blev han ophøjet til gud.
 
== Eksterne henvisninger ==
 
[http://www.sdu.dk/Forskning/Forskningsformidling/Skulptursamlingen/Rom/107_Augustus.aspx Portræt af Augustus]
 
== Se også ==
* [[Romerske kejsere]]
* [[Res Gestae Divi Augusti]]
 
== Litteratur ==
{{Commonscat|Augustus}}
* Rudi Thomsen, ''Augustus : liv og virke'', Sfinx, 2001. ISBN 87-89632-22-2.
* Berg. Oldgræsk-dansk, 3. udgave.
 
{{Arvefølge|[[Romerske kejsere]]|ingen|[[Tiberius]]}}
 
{{Antikken}}
{{Germanien|state=collapsed}}
{{Julisk-Claudiske}}
{{Romerske kejsere}}
{{FD|63 f.Kr.|14}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Kejsere fra Romerriget]]
50.950

redigeringer