Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Manglende "nr." |
Eksempler på skreven regulering af opsættende virkning ved rekurs |
||
Linje 37:
Skrevne regler om rekurs kan også angå hvem der er klageberettiget. Et eksempel herpå, er regler der giver interesseorganisationer, der ellers ikke ville være at anse som klageberettigede i de sager som behandles af førsteinstansen, mulighed for at klage over dennes afgørelser.<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 314–315.</ref> F.eks. bestemmer miljøbeskyttelseslovens § 99, stk. 1, at [[Danmarks fiskeriforening|Danmarks Fiskeriforening]] kan påklage visse afgørelser truffet angående forurening af vandløb, søer eller havet.
Skrevne regler om klagers evt. opsættende virkning kan udgøre en lovfæstelse af det ulovbestemte udgangspunkt hvorefter klager ikke har opsættende virkning, men kan tillægges opsættende virkning af rekursmyndigheden. Et eksempel herpå er militær disciplinarlovs §§ 14, stk. 3 og 15, stk. 3 der bestemmer at klager til hhv. disciplinarchefen og disciplinarnævnet ikke har opsættende virkning, medmindre disse bestemmer det. Andre ordninger forekommer. F.eks. bestemmer § 18 a, stk. 10 i lov om kystbeskyttelse m.v., at klager efter loven har opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer det modsatte.<ref group="note">Førsteinstansen kan dog iværksætte uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger uanset reglen om opsættelighed jf. § 18 a, stk. 10, 2. pkt.</ref>
== Kilder ==
Line 59 ⟶ 61:
''Danmark''
* Forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433/2014 som ændret ved 503/2018)
* Lov om kystbeskyttelse m.v. (lovbekendtgørelse nr. 705/2020)
* Militær disciplinarlov (lovbekendtgørelse nr. 532/2005 som ændret ved lov nr. 538/2006 og 1550/2017)
* Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1218/2019 som ændret ved lov nr. 61/2020, lov nr. 645/2020, lov nr. 807/2020 og 808/2020)
* Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (lovbekendtgørelse 1715/2016 som ændret ved lov nr. 338/2019 og lov nr. 58/2020)
| |||