Versionen fra 27. sep. 2018, 00:51 redigér Dawikibot (diskussion \| bidrag) Botter 59.790 edits m Datomaerker kilde mangler-skabeloner ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. jan. 2021, 13:56 redigér fjern redigering InsaneHacker (diskussion \| bidrag) Administratorer 10.124 edits Delvis omskrivning og kildehenvisninger Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Dansk synsvinkel\|Artiklen beskriver pt. kun magtfordrejningslæren som den findes i dansk ret, selv om ækvivalente principper findes i andre landes ret og i EU-retten.}} '''Magtfordrejningsprincippet''' (eller magtfordrejningslæren) er et [[jura\|juridisk]] [[begreb]], der bl.a. har betydning i [[forvaltningsret]]ten. Det betyder at der ikke må tages usaglige hensyn, når forvaltningen udøver skøn ved behandlingen af en sag. Den positive del af magtfordrejningsprincippet betyder, at der er pligt til at inddrage alle saglige hensyn i sagen. Navnlig [[domstol]]ene og [[Folketingets Ombudsmand]] fastlægger indholdet af magtfordrejningsprincippet, dvs. hvad der er lovlige og hvad der er ulovlige hensyn. Hovedprincippet er, at lovlige hensyn er de hensyn, som fremmer formålet med den lovbestemmelse, som giver forvaltningen skønsmuligheden. '''Magtfordrejningsprincippet''' (også betegnet '''magtfordrejningslæren''', '''læren om usaglige hensyn''' eller '''læren om det ulovlige formål''') er et [[jura\|juridisk]] [[begreb]], der bl.a. har betydning i [[forvaltningsret]]ten. Princippet består af et negativt led, der forbyder inddragelsen af uvedkommende hensyn eller usaglige kriterier når forvaltningen udøver [[Forvaltningsretligt skøn\|skøn]] ved behandlingen af en sag, samt et positivt led, der kræver at forvaltningen inddrager alle relevante saglige hensyn ved udøvelsen af skøn.<ref>Revsbech m.fl., s. 225–226; Motzfeldt m.fl., s. 166.</ref> Hvilke hensyn der er hhv. saglige og usaglige afhænger af den hjemmelslov der anvendes ved træffelse af afgørelsen,<ref>Revsbech m.fl., s. 231–232 og 243.</ref> eller sagt på en anden måde "om lovgiver udtrykkeligt eller stiltiende har anerkendt eller udelukket hensynet som led i skønsudøvelsen på det pågældende administrationsområde."<ref>Motzfeldt m.fl., s. 166.</ref> Dog er der en række hensyn der, i mangel af modsatrettet stillingtagen fra lovgivers side, antages at være usaglige, f.eks. varetagelse af private hensyn.<ref>Revsbech m.fl., s. 231–243.</ref> ~~At tage hensyn til hudfarve, religion og familietilhørsforhold vil dog i langt de fleste sager være usagligt.~~ ~~Begrebet~~Garde og Revsbech betegner principppet som "et dommerskabt krav til forvaltningen."<ref>Revsbech m.fl., s. 225.</ref> Selve begrebet magtfordrejning erblev introduceret i dansk ret af juraprofessor [[Poul Andersen (jurist)\|Poul Andersen]] i hans disputats ''Om ugyldige forvaltningsakter'' (1924) og bygger på principper fra navnlig fransk og tysk ret. == ~~Referencer~~Kilder == === Kildehenvisninger === {{Reflist}} ~~{{kilder\|dato=september 2018}}~~ === Kildefortegnelse === ~~{{jurstub}}~~ {{Refbegin}} * Hanne-Marie Motzfeldt m.fl., ''Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist'' (Djøf Forlag 2020) * Karsten Revsbech m.fl., ''Forvaltningsret – Almindelige emner'' (6. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016){{Refend}}{{jurstub}} [[Kategori:Jura]]

Magtfordrejningsprincippet: Forskelle mellem versioner