Isted Skov: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎top: Typo fixing, typos fixed: bl. a. → bl.a. ved brug af AWB
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Isted Skov''' (på tysk ''Idstedter Gehege'' el. ''Gehege Idstedtwege'') er et omtrent 196 ha stor skovområde beliggende syd for landsbyen [[Isted]] i det centrale [[Sydslesvig]]. I administrativ henseende strækker sig skoven over kommunerne [[Isted]] og [[Ny Bjernt]] i Slesvig-Flensborg kreds i den [[Tyskland|nordtyske]] delstat [[Slesvig-Holsten]]. Som statsskov drives Isted Skov af delstaten Slesvig-Holstens skovmyndighed. I den danske tid hørte Isted Skov med Karnbjerg Skov på 300 [[Tdr|tdr.]] land under det 2. gottorpske skovriderdistrikt<ref>[[Jens Peter Trap]]: ''Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig'', Kjøbenhavn 1864, s. 511</ref>. Skoven er beliggende på en morænebakke nord for [[Slesvig by]] med højder op til 50 m. Øst for landevejen K 16 fortsætter skoven som Karnbjerg Skov (også ''Katrineskov'', ty. ''Gehege Karenberg''), som har navnet efter den 52 m høje Karnbjerg og som dækker yderlige 30 ha<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, s. 390</ref>. Øst for skoven ved [[Langsøen]] ligger den lidt mindre [[Grydeskov]].
 
I skovens areal indgår både løv- og nåleskov med [[bøg]], [[eg]], [[rødgran]] og [[lærk]]. Skoven er (bl.a.) levested for [[musvåge]], [[sortspætte]], [[duehøg]], [[spurvehøg]] og [[natugle]]. Der er fritstående bestande af [[dådyr]]. I skovens sydvestlige del ligger med [[Røverhulen]] en gravhøj fra stenalderen. Der er flere vandrestier. I sydvest grænser skoven til Bøgbjerg og til de to (under [[Lyrskov]] kommune hørende) småsøer Bøgsø (''Bocksee'') og Rørsø (''Reethsee'')<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 323</ref>. Rørsø er gydeplads for [[skrubtudse]]<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, s. 358</ref>.