Isted Skov

skovområde beliggende syd for landsbyen Isted i det centrale Sydslesvig

Isted Skov (på tysk Idstedter Gehege el. Gehege Idstedtwege) er et omtrent 196 ha stor skovområde beliggende syd for landsbyen Isted i det centrale Sydslesvig. I administrativ henseende strækker sig skoven over kommunerne Isted og Ny Bjernt i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Som statsskov drives Isted Skov af delstaten Slesvig-Holstens skovmyndighed. I den danske tid hørte Isted Skov med Karnbjerg Skov på 300 tdr. land under det 2. gottorpske skovriderdistrikt[1]. Skoven er beliggende på en morænebakke nord for Slesvig by med højder op til 50 m. Øst for landevejen K 16 fortsætter skoven som Karnbjerg Skov (også Katrineskov, ty. Gehege Karenberg), som har navnet efter den 52 m høje Karnbjerg og som dækker yderlige 30 ha[2]. Øst for skoven ved Langsøen ligger den lidt mindre Grydeskov.

I skovens areal indgår både løv- og nåleskov med bøg, eg, rødgran og lærk. Skoven er (bl.a.) levested for musvåge, sortspætte, duehøg, spurvehøg og natugle. Der er fritstående bestande af dådyr. I skovens sydvestlige del ligger med Røverhulen en gravhøj fra stenalderen. Der er flere vandrestier. I sydvest grænser skoven til Bøgbjerg og til de to (under Lyrskov kommune hørende) småsøer Bøgsø (Bocksee) og Rørsø (Reethsee)[3]. Rørsø er gydeplads for skrubtudse[4].

Skoven indgår med andere naturområder nord og nordøst for Slesvig by i et fælles habitatområde under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt[5]

NoterRediger

  1. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 511
  2. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 390
  3. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 323
  4. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 358
  5. ^ Naturstyelsen Tyskland: FH DE 1324-391

Koordinater: 54°33′51.51″N 9°30′18.07″Ø / 54.5643083°N 9.5050194°Ø / 54.5643083; 9.5050194