Finansielt marked: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m trykfejl
Ændrede 3 ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
 
Linje 16:
# Markeder for [[forsikring]]er, opdelt i [[skadesforsikring]] og [[livsforsikring]]
 
[[Råvaremarked]]er, f.eks. markederne for olie, mineraler som guld og landbrugsvarer som hvede og tømmer, regnes normalt ikke med til de finansielle markeder i egentlig forstand, men har mange kendetegn tilfælles med dem. Således er handelen med råvarer også ofte organiseret på [[børs]]er, priserne ændres hurtigt, råvarebørser betjener sig også af afledte instrumenter som futures, og prisudsvingene på råvarer og finansielle aktiver er tit korrelerede. Det skyldes, at priserne på begge markeder ofte vil afhænge af forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling, og professionelle investorer betragter i et vist omfang produkterne på de to markeder som relevante substitutter for hinanden, når der skal foretages finansielle investeringer.<ref>[{{Cite web |url=https://penge.borsen.dk/artikel/1/126875/raavaremarked_balancerer_paa_en_knivsaeg.html |title=Råvaremarked balancerer på en knivsæg. Artikel på borsen.dk 27. februar 2008.] |access-date=18. december 2019 |archive-date=18. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191218165807/https://penge.borsen.dk/artikel/1/126875/raavaremarked_balancerer_paa_en_knivsaeg.html |url-status=ok }}</ref>
 
== Finansmarkederne og samfundsøkonomien ==
 
De finansielle markeder har meget stor betydning for samfundsøkonomien, bl.a. fordi de allokerer midlerne til [[opsparing]] og [[investering]]er. Samtidig er der indbygget forskellige mekanismer i det finansielle system, der bevirker, at den kan være præget af incitamenter til overdreven gældsætning og risikotagning, og at priserne på finansielle aktiver ikke altid afspejler den samfundsmæssige investeringsrisiko. Det skyldes forskellige vigtige [[markedsfejl]] i sektoren, især forbundet med mangelfuld og [[asymmetrisk information]] på forskellige niveauer, som forvrider markedets funktionsmåde. Dermed er der en iboende tendens til ustabilitet på finansmarkederne, der i historiens løb i en række tilfælde har ført til [[finanskrise]]r.<ref>[{{Cite web |url=https://www.djoef-forlag.dk/publications/noet/ |title=Peter Birch Sørensen: Finanskrisen og den økonomiske videnskab. Nationaløkonomisk Tidsskrift 149 (2011), side 142-157.] |access-date=18. december 2019 |archive-date=29. oktober 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191029182027/https://www.djoef-forlag.dk/publications/noet/ |url-status=ok }}</ref> Som følge heraf er de finansielle markeder og institutioner typisk også underlagt en detaljeret offentlig regulering. I Danmark er det primært [[Finanstilsynet]], der har tilsyn med de finansielle markeder og aktører.<ref>[{{Cite web |url=https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/finansiel-sektor-og-vaekstkapital/finansielle-markeder/ |title=Finansielle markeder. Erhvervsministeriets hjemmeside, besøgt 18. december 2019.] |access-date=18. december 2019 |archive-date=16. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200716215241/https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/finansiel-sektor-og-vaekstkapital/finansielle-markeder/ |url-status=ok }}</ref>
 
== Kilder ==