Finneskatten: Forskelle mellem versioner

'''Finneskatten''' eller '''finnskat''',<ref>{{Cite web |url=https://naob.no/ordbok/finnskatt |title=Arkiveret kopi |access-date=23. juli 2020 |archive-date=23. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200723083133/https://naob.no/ordbok/finnskatt |url-status=ok }}</ref> '''finnkaup''' (= dvs. "finnekøb", "finnehandel"), '''lappeskat''' eller '''sameskat''', var en skat, som [[samer|samerne]] (tidligere kaldet "finner") på det område, der i dag kaldes [[Nordkalotten]], skulle betale til øvrigheden - enten til kongen eller hans indkrævere.<ref>Håvard Dahl Bratrein. [http://lokalhistoriewiki.no/index.php/Leksikon:Finneskatt "Finneskatt"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200723085608/https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Leksikon:Finneskatt |date=23. juli 2020 }}; I: ''Norsk historisk leksikon'', 2004.</ref> Begrebet kendes fra [[saga]]litteraturen.<ref>Avsnittet «[http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/2007/nou-2007-14/24/4/3.html?id=584475 Finneskatt – lappeskatt]» i NOU 2007:14, ''Samisk naturbruk og retts­-situasjon fra Hedmark til Troms''</ref> Ordet "skat" ([[norrønt]] ''skattr'') blev benyttet om afgifter indkrævet fra områder ''udenfor'' riget; før [[1300-tallet]] betalte nordmænd ingen skat, men "skattede" gennem forpligtelsen ved ordningen med [[leding]].

* 2 stk. 60 [[alen]] lange skibsreb; det ene af [[Hvaler|hvalhud]], det andet af [[Sæler|sælhud]]<ref>{{Cite web |url=https://samiskeveivisere.no/article/oyenvitneskildring-fra-finnmarkskysten-i-890/ |title=Arkiveret kopi |access-date=23. juli 2020 |archive-date=23. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200723083136/https://samiskeveivisere.no/article/oyenvitneskildring-fra-finnmarkskysten-i-890/ |url-status=ok }}</ref>

Efterhånden overtog det norske kongehus opkrævningen af finneskatten, og kongen kunne dermed give retten til at drage på finnefærd som "[[len]]" til en stormand. Det ældste bevarede [[regnskab]] med nøje opgivelse af finneskatten, er [[Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575)|Erik Rosenkrantz']] regnskab for [[Helgeland]] fra [[1566]]/67, omhandlende dynetræk i mårskind. Der skilles ikke mellem norske og svenske samer, så der er nok tale om en afgift for at drive [[handel]]. Det næste bevarede regnskab er fra [[1611]]/12, og opregner samernes navn og antal bjørnehuder, dynetræk og mårskind. Fra [[1619]] udgik finneskatten af regnskabet. Forklaringen er vel, at finneskatten som flere andre småskatter hørte "under [[lensmand]]ens afgift". Kongen havde ikke krav på disse, som hørte til [[lensherre]]ns indtægter efter det forleningsbrev, han årligt betalte kongen dyrt for.<ref>[http://www.lenvik-museum.no/meny5/Samisk%20historie/1928_Arnold%20Raestad_Lappeskatten_og_lappenes_rettigheter_i_N.pdf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200723092354/http://www.lenvik-museum.no/meny5/Samisk%20historie/1928_Arnold%20Raestad_Lappeskatten_og_lappenes_rettigheter_i_N.pdf |date=23. juli 2020 }} Arnold Ræstad: ''Lappeskatten'' (s. 227)</ref>

I 1600-tallet gav [[Kalmarkrigen]] nordmændene [[eneret]] til at opkræve havfinneskatten. Da kong [[Frederik 3.]] i [[1666]] for en stor sum overdrog [[krongods]]erne i [[Nord-Norge]] til Joachim Irgens (gravlagt i [[Vestervig Kirke]]),<ref>{{Cite web |url=https://nbl.snl.no/Joachim_Irgens |title=Arkiveret kopi |access-date=23. juli 2020 |archive-date=23. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200723083131/https://nbl.snl.no/Joachim_Irgens |url-status=ok }}</ref> fulgte retten til finneskatten med. Af Irgens' gods gik en del tilbage til kronen, men størstedelen til den [[holland]]ske [[baron]] de Petersen i [[1682]]. På Helgeland ivaretog familien Sverdrup familien de Petersens interesser i årene [[1711]]-[[1751]], mens [[major]] Peter Schnitler førte grænseeksaminations[[protokol]]lerne. I forbindelse med [[forhandling]]erne med Sverige om den faktiske [[grænse]] mellem de to lande, foretog Schnitler i årene [[1742]]-45 omfattende undersøgelser om brug af grænselandet. Samer, der holdt rensdyr, blev afhørt om, hvilke områder, de benyttede til græsning for dyrene, og hvilket land de betalte skat til. I major Schnitlers protokoller for finneskatten på Helgeland er enkefru Margrethe Sverdrup - "madame Sverdrup" - en genganger. I mange år havde hun haft ansvaret for at udfærdige afgiftssedler til samerne på vegne af baron de Petersen. Da denne udleje af græsningsområder begyndte i starten af 1700-tallet, var der næppe blevet indkrævet finneskat på Helgeland efter [[1620]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070930061423/http://home.online.no/~anbendig/lappeskattogbygselpaahelgeland.cfm] Anders Bendigtsen: ''Lappeskatt og bygsel på Helgeland''</ref>