Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker tekstkilde-skabeloner |
fordansket |
||
Linje 1:
{{henvisninger|dato=2017}}
'''Praktischer Idealismus''' er en bog skrevet af [[Kalergi|grev Coudenhove-Kalergi]] i 1925.
== Historie ==
Historisk set havde
Bogen er heller ikke nævnt på [[Paneuropabevægelsen]]s internetsider. Det er forståeligt, da dens indhold umiddelbart strider med bevægelsens officielle program. Spørgsmålet er, hvordan denne diskrepans opstod: Blev Paneuropabevægelsen kuppet? Var Praktischer Idealismus bare
== Sammenfatning ==
Bogen Praktischer Idealismus er en håndbog i [[geopolitik]]. [[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] redegør i [[Praktischer Idealismus: Adel|Adel]] for, hvorfor det var nødvendigt at skille sig af med den gamle feudaladel, og hvordan den nye adel vil og bør opstå, om menneskeheden skal
I [[Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale|Teknikkens Forsvarstale]]
Den moderne krig handler om det: At overvinde sult og kulde. Kampen menneske mod menneske vil mere og mere opfattes som lige så barbarisk som [[kannibalisme]]. I [[Praktischer Idealismus: Pacifisme|Pacifisme]] lægger [[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] en plan for fred mellem nationer, folk og mennesker. Bare derved kan teknikkens vigtige kamp mod kulde og sult vindes og paradis etableres på jord.
Linje 21:
Indledningsvis stiller [[Kalergi|grev Coudenhove-Kalergi]] [[idealisme]] op mod [[materialisme]]. Hvor [[materialisme|materialisten]] ikke ved om noget højere end lyst og ikke noget værre end smerte, så strækker [[idealisme|idealisten]] sig langt ud over [[materialisme|materialistens]] grænser på begge sider. Han ophøjer derfor [[idealisme]]n – [[hero]]ismen – som [[aristokrati]]sk indstilling, [[materialisme]]n som [[demokrati]]sk; der tæller lyst og mængde mere en storhed. Menneskemasserne lokkes af [[begær]] og [[lidenskab]]er; menneskeheden formes af store mænds heltegerninger.
Så tager han et opgør med [[demokrati]]et
Vi må ikke glemme, hvilken tid bogen blev skrevet i: [[De allierede]] havde afvæbnet [[Tyskland]] og på tyskernes vegne kasseret [[Wilhelm 2. af Tyskland|kejseren]]. I stedet blev den skrøbelige [[Weimarrepublikken]] stablet på benene; den formåede ikke at skabe ro og trivsel. [[Tyskland]] blev hjemsøgt af
[[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] var ikke nogen stor tilhænger af [[Internationale]]n. Ikke bare mente han, at [[demokrati]]et skulle føre frem til [[aristokrati]], han mente også, at aristokratiet skulle krones af én person. Men ikke en hersker, som det gamle [[feudalisme|feudale]] [[aristokrati]]s grever og baroner, men ud af det nye aristokrati skulle der løftes én fører: "Føreren skal træde i stedet for herskeren – det ædle sind i stedet for det ædle navn – det rige hjerte i stedet for den rige pung. Det er den sande mening for den udvikling som kalder sig [[demokrati]]sk.
Linje 29:
Alt andet ville være kulturelt selvmord."
Her taler han altså
[[Idealisme]]n, som i syden førte til den hellige som ideal, lidelsen som noget ædelt, frembragte i norden helten, den kæmpende. For de nordiske folk måtte overvinde naturkræfterne; resultatet er teknikken. Arbejderen er den moderne helt. Hans modsætning er ikke [[borger]]en, men den dovne blodsuger.
| |||