|
'''Mavesyre''' er en [[kropsvæske]], der dannes af celler i [[mavesæk]]kens væg. Den indeholder bl.a. [[saltsyre]], [[kaliumklorid]] og [[natriumklorid]]. Mavesyrens [[pH]] ligger mellem 1,5 og 3,5. Andre celler i mavevæggen udskiller [[bikarbonat]], der tjener til at regulere pH i mavesyren og en slim, der beskytter væggen i mavesækken.
Mavesyren fungerer som et tidligt led i [[fordøjelse]]n, idet syren bidrager til at få [[protein]]er til at denaturere, lige som mavesyren indeholder proteinnedbrydende [[enzym]]er, der fungerer godt i det sure miljø.
Mavesyren tjener også til at dræbe eller hæmme en del bakterier og andre smittekim.
Mavesyren bliver neutraliseret i [[tolvfingertarm]]en af udskilt bikarbonat.
Udskillelsen af mavesyre reguleres delvist af individets forventning om at få mad, delvist af tilstedeværelsen af føde i mavesækken og endelig af forekomsten af tarmindhold i [[tyndtarmen]].
For megen mavesyre kan føre til ubehag og evt. i forbindelse med svækkelse eller andre problemer af mavens øverste lukkemuskel til ”sure opstød” ([[refluks]]), hvor små mængder mavesyre trænger op i spiserøret. For megen mavesyre er dog ingen betingelse for ”sure opstød”. For lidt mavesyre kan føre til fordøjelsesbesvær og til øget risiko for infektioner i fordøjelseskanalen.
I mange år antog man, at mavesyren var hovedårsagen til udviklingen af [[mavesår]] ved at angribe mavesækkens væg i forbindelse med bl.a. stress, men det har siden [[1982]] været kendt, at mavesår ofte skyldes infektion med [[bakterie]]n [[Helicobacter pylori]], omkring 60% af tilfældene. Dog er bakterien mere udbredt end mavesår. Faktisk øger for lidt mavesyre risikoen for infektion med bakterien. Lidelser som [[Zollinger–Ellisons syndrom]] og [[hypercalcæmi]] kan føre til megen mavesyre og evt. mavesår.
== Se også ==
{{wiktionary-flad|mavesyre}}
[[Kategori:Kropsvæsker]]
[[Kategori:Fordøjelsessystemet]]
| 