Versionen fra 7. feb. 2021, 02:21 redigér Biscuit-in-Chief (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 12.991 edits cleanup Tag: 2017-kilderedigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. feb. 2021, 02:23 redigér fjern redigering Biscuit-in-Chief (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 12.991 edits m fjerner uencyklopædisk stof; linkret Tag: 2017-kilderedigering Gå til næste forskel →
Linje 33: Wyman fik [[klaver]]undervisning, fra han var 10 til 13 år. Efter hans første ægteskab købte han en [[guitar]], men han var ikke tilfreds med sin egen præsentation. Efter at have hørt en [[El-bas\|bas]] til en Barron Knights-koncert, forelskede han sig i baslyden og begyndte at lære at spille den. Han spillede første gang sammen med det lokale band The Cliftens. Det var også i den periode, at han begyndte at kalde sig for Bill Wyman. Han brugte efternavnet på en af sine venner, som han havde haft værnepligt i [[Royal Air Force]] sammen med. Da [[trommeslager]]en [[Tony Chapman]] fortalte Bill om det nye band, [[The Rolling Stones]], der stod og manglede en bassist, søgte han jobbet og blev officielt ansat i december [[1962]], som efterfølger til medgrundlæggeren Dick Taylor. Selvom The Stones var imponeret over hans instrumentale kunnen og hans forstærker, var de dog ikke så glade for Wymans stil og personlighed (måske var det de seks års forskel, der spillede ind). Selvom han udviklede sig til at blive en stærk bassist og fik en vigtig rolle i bandet, var han forsat en outsider lige til det sidste.{{kilde mangler\|dato=Uge 50, 2008}} Wymans arbejde sammen med The Rolling Stones, både i studiet og til koncerter, indebar næsten ingen sang. En bemærkelsesværdig undtagelse var dog sangen "In Another Land", hvor det var Wyman, der sang, der både blev udgivet på albummet ''[[Their Satanic Majesties Request]]'' og som single. En anden sang, Wyman skrev, var "Downtown Suzie" blev udgivet af deres forhenværende manager Allen Klein, uden at informere hverken Bill eller resten af bandet om det. Linje 45: Bill Wyman havde et stærkt venskab med guitaristen [[Mick Taylor]], den første, der frivilligt forlod The Stones. Han forsatte med at arbejde sammen med Taylor på sine soloprojekter, efter at denne havde forladt bandet. Sammen med [[Charlie Watts]] førte Wyman et stille liv i modsætning til [[Mick Jagger\|Jagger]] og [[Keith Richards\|Richards]].{{km}} Selvom hans personlige liv nogle gange var stormfuldt, og hans seksuelle forhold til den 14-årige [[Mandy Smith]] blev forsidestof,<ref>{{cite news \|url=https://www.berlingske.dk/globalt/han-var-47-aar-og-rockstjerne-hun-var-13-aar-og-han-bliver-stadig-hyldet \|title=Han var 47 år og rockstjerne. Hun var 13 år. Og han bliver stadig hyldet som en halvgud \|work=[[Berlingske]] \|publisher=[[Berlingske Media ~~A/S~~]] \|accessdate=7. februar 2021 \|date=6. februar 2021}}</ref> kom han igennem tiden som medlem af The Stones relativt smertefrit.{{km}} I 1980'erne voksede afstanden mellem de andre bandmedlemmer og Wyman af mange forskellige grunde, særligt Mandy Smidt-affæren. Efter sit bidrag på albummet ''[[Steel Wheels]]'' i [[1989]] besluttede han sig for at han havde fået nok, men brugte alligevel et par år til for at være helt sikker.

Bill Wyman: Forskelle mellem versioner