Eyvind Skaldaspillir: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
fordansket
sprogret
 
Linje 1:
[[Fil:Alsten.jpg|thumb|Landskab på Eyvinds hjemegn Alsta i [[Nordland]]. [[De syv søstre (Norge)|Syv søstre]] bagved.]]
'''Eyvindr Finnsson''' med [[tilnavn]]et ''Skaldaspillir'' (=måske skjaldekunst-ødelæggeren) var på trods af sit tilnavn [[skjald]] hos kong [[Håkon den Gode]] og berømt for sin virtuose brug af [[kenning]]er (poetiske omskrivninger).
 
Hans fødselsår er ukendt; men sandsynligvis blev han født i 920'erne på øen [[Alsta]] i [[Nordland]]. Han omtales i anden strofe af den norske nationalsang ''[[Ja, vi elsker dette landet|Ja, vi elsker]]'' (i linjen "''medens Øyvind kvad''").<ref>{{Cite web |url=https://snl.no/Ja,_vi_elsker_dette_landet |title=Ja, vi elsker dette landet – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 1. april 2018 |archive-date=27. november 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201127014857/https://snl.no/Ja,_vi_elsker_dette_landet |url-status=ok }}</ref>
 
== Baggrund ==
Linje 9:
Eyvind var gift; hans kones navn kendes ikke, men han blev far til Hårek på [[Tjøtta]] (ca. 965–1036), en af de mægtigste [[høvding]]er i [[Hålogaland]]; han gik i [[Olav Tryggvason]]s tjeneste og kæmpede mod [[Olav Haraldsson]] i [[slaget ved Stiklestad]].<ref>{{Cite web |url=https://nbl.snl.no/H%C3%A5rek_%C3%98yvindsson_P%C3%A5_Tj%C3%B8tta |title=Hårek Øyvindsson På Tjøtta – Norsk biografisk leksikon<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 1. april 2018 |archive-date= 2. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190502081310/https://nbl.snl.no/H%C3%A5rek_%C3%98yvindsson_P%C3%A5_Tj%C3%B8tta |url-status=ok }}</ref>
 
Eyvind var søsterdattersøn til Håkon den Gode, som han også var [[hird]]skjald for. Eyvind tilhørte altså det norske [[aristokrati]] og var også den sidste af de betydelige norske [[hird]]skjalde. Der er rejst en [[Bautasten|bauta]]sten for ham udenfor Tjøtta kirke,<ref>{{Cite web |url=https://digitaltmuseum.no/011022719206/bauta-over-oyvind-skaldespiller |title=Arkiveret kopi |access-date= 6. august 2020 |archive-date=28. marts 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190328120523/https://digitaltmuseum.no/011022719206/bauta-over-oyvind-skaldespiller |url-status=ok }}</ref> med den trøstende indskrift: ''Lita er lidande stund men lang er matmåls-stunda'' (= Liden [kort] er lidelsens stund, men lang er måltids-stunden).
 
== Håkon den Godes død og Eyvinds tilnavn ==
Linje 15:
I [[961]] døde kong Håkon af sine sår efter slaget ved [[Fitjar]] på [[Stord]]. Selv om kongen var kristen, ville Eyvind hædre ham som en brav kriger, der havde gjort sig fortjent til en plads i [[Valhal]]. ("''[[Fenrisulven]] skal fare løs mellem menneskeslægter, før kongens lige kommer hertil og sætter sig i sædet.''")<ref>[http://heimskringla.no/wiki/Minde_om_H%C3%A5kon Minde om Håkon – heimskringla.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Kvad]]et ''[[Hákonarmál]]'' til kongens [[ære]], fremført da han blev begravet på Seim på øen [[Lindås]] udenfor [[Bergen]], er blevet stående som et usædvanligt klenodie fra brydningstiden mellem [[hedenskab]] og [[kristendom]].
 
Tilnavnet "skjaldekunst-ødelægger" har mannogen opfattet som et påfundskabt af Eyvinds fjender, fordi han lånte hele verselinjer fra ældre kvad og benyttede enkle [[versemål]]. Det [[anonym]]e digt ''Eiríksmál'' har været model for ''Hákonarmál'', og Eyvind citerer en verselinje fra [[Ældre Edda|eddadigtet]] ''Hávamál'' i den sidste [[strofe]]: ''Deyr fé, deyja frændr'' (= [[Kvæg|Fæ]] dør, frænder dør). Det første bemærkes i ''[[Fagrskinna]]'', men ikke som en [[kritik]]. ''Hákonarmál'' i eddaversemål og ''Háleygjatal'' i ''kviðuháttr'' er digtet i enkle vers, men det var almindeligt ved mindedigte; og. ''Háleygjatal'' følger samme versemål som det ældre ''[[Ynglingatal]]'', der på samme vis omtaler slægtskabsforhold.
 
Den negative tolkning af tilnavnet - at det skulle være en anklage om [[plagiat]] - er en moderne tolkning uden grundlag i [[middelalderen]]s kilder. Tværtimod, da [[Snorre]] skrev sin lærebog om skjaldedigtning, [[Den yngre Edda]], hentede han mange eksempler fra Eyvinds kvad.<ref name=autogeneret1 /> Det har været foreslået, at tilnavnet skyldtes, at Eyvind blev anset for en så uovertruffen digter, at han helt overstrålede sine samtidige.<ref>[http://heimskringla.no/wiki/Hakon_den_Godes_Mindesang Hakon den Godes Mindesang – heimskringla.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Linje 23:
Eyvind fortæller, at det sneede om vinteren, og i ''lausavise'' (= kort vers) 12, at "''ligesom finnerne'' [han mener [[samer]]ne] ''holder vi [[ged]]erne inde''". I ''lausavise'' 14 fortæller han, at han - for at købe [[sild]] og få noget at spise - måtte sælge alle sine [[Pil (våben)|pile]] og en brystnål, han havde fået af islændingene som belønning for et vers om dem. (Det er gået tabt.) Af ''lausavise'' 10 fremgår, at han ikke ville fortsætte i [[Harald Gråfeld]]s tjeneste, da han begyndte at blive gammel og allerede havde tjent en herre. I striden mellem Eriksønnerne og [[Ladejarl]]ene tog han parti for Håkon jarl (de var næstsøskendebørn gennem mødrene). Som gammel digtede Eyvind ''Háleygjatal'' til sin slægtnings ære, hvor Ladejarlenes [[æt]] føres tilbage til [[Odin]] og [[jætte]]kvinden [[Skade (nordisk mytologi)|Skade]] - et mindst ligeså ærefuldt ophav som [[Ynglinge]]ættens i ''Ynglingatal'', hvor slægten føres tilbage til [[Frej]] og jættekvinden [[Gerd]].<ref name=autogeneret1 />
 
Han digtede pilene om til "luftens sild" (pilene) og sildene til "havets pile" (sildene) – og havet tilsom "[[ål]]ehimlen".
 
I den dansk-amerikanske [[Poul Anderson]]s [[roman]] ''Mother of Kings'' er Eyvind Skaldaspillir den vigtigste [[antagonist]].