Sølv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
fjerner skabelon |
Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210221)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot |
||
Linje 63:
Sølv har en skinnende hvid metallisk glans, der kan påvirkes kraftigt ved [[polering]],<ref name="reflective">{{cite book |title=The Craft of Silversmithing: Techniques, Projects, Inspiration |page=43 |author=Alex Austin |isbn=978-1-60059-131-0 |date=2007 |publisher=Sterling Publishing Company, Inc.}}</ref> og som er så karakteristisk at metallets navn er blevet synonym for en farve - "[[sølv (farve)|sølvfarvet]]".<ref name=Greenwood1177>Greenwood and Earnshaw, p. 1177</ref> I modsætning til kobber og guld så er den påkrævede energi til at [[excitering|excitere]] en elektron fra det fyldte d-bånd til s-p-ledningsbåndet i sølv stor nok (omkring 385 kJ/mol) til at den ikke længere svarer til [[absorption]] i spektrummets synlige region, men snarere i det [[ultraviolet]]te; sølv er derfor ikke et farvet metal.<ref name=Greenwood1177/> Beskyttet sølv har en større optisk [[reflektionsevne]] end [[aluminium]] på alle bølgelænger, der er større end ~450 nm.<ref name=edwards>{{cite journal|last1 = Edwards |first1=H.W. |last2 = Petersen |first2=R.P. |date = 1936|title = Reflectivity of evaporated silver films|journal = Physical Review |volume = 50|page=871|bibcode = 1936PhRv...50..871E|doi = 10.1103/PhysRev.50.871|issue = 9}}</ref> På bølgelængder, der er kortere end 450 nm, er sølvs reflektionsevne ringere end aluminiums, og falder til nul omkring 310 nm.<ref name="gemin">{{cite web |url=http://www.gemini.edu/sciops/telescopes-and-sites/optics/silver-vs-aluminum |title=Silver vs. Aluminum |access-date=2014-08-01 |publisher=Gemini Observatory}}</ref>
Det er normalt for grundstoffer i [[gruppe 11]] at have meget høj elektrisk og termisk ledningsevne, idet deres enkeltstående s-elektron er fri og ikke interagerer med den fyldte d-underskal, da sådanne interaktioner (som sker i de foregående overgangsmetaller) sænker elektronbevægeligheden.<ref>Russell AM & Lee KL 2005, [https://books.google.com/books?id=fIu58uZTE-gC&printsec=frontcover ''Structure-property relations in nonferrous metals]'', Wiley-Interscience, New York, {{ISBN|0-471-64952-X}}. p. 302.</ref> Sølv har den største [[kontaktmodstand]]<ref name=CRC /> og den bedste [[elektrisk ledningsevne|elektriske ledningsevne]] ud af alle metaller - større end kobber - omend [[kulstof]]s ledningsevne (i [[diamant]]-[[allotrop]]en) og [[superflydende helium-4]] er endnu højere.<ref name=CRC>{{cite book|last = Hammond|first = C. R.|title = The Elements, in Handbook of Chemistry and Physics|edition = 81st|publisher = CRC press|isbn = 978-0-8493-0485-9|year = 2004|url-access = registration|url = https://archive.org/details/crchandbookofche81lide}}</ref>. Sølv anvendes dog i praksis sjældent for sin elektriske ledningsevne på grund af de høje omkostninger - en undtagelse er indenfor [[højfrekvensteknik]], især ved [[VHF]] og højere frekvenser, hvor sølvplader forbedrer den elektriske ledningsevne, da [[Skineffekt|strømme typisk flyder på overfladen af ledere]] snarere end gennem deres indre. Under [[anden verdenskrig]] anvendte man i USA 13.540 ton sølv til fremstilling af [[elektromagnet]]er i [[calutron]]er til berigelse af [[uran]], hovedsageligt på grund af krigstidens mangel på kobber.<ref>{{cite book|last = Nichols |first=Kenneth D.|title = The Road to Trinity|url = https://archive.org/details/roadtotrinity0000nich | page = [https://archive.org/details/roadtotrinity0000nich/page/42 42]|date =1987|location = Morrow, NY|isbn = 978-0-688-06910-0|publisher = Morrow}}</ref><ref>{{cite web|date = 11 September 2002 |url = http://www.tnengineering.net/AICHE/eastman-oakridge-young.htm |title = Eastman at Oak Ridge During World War II|last=Young |first=Howard |archive-url=https://web.archive.org/web/20120208054014/http://www.tnengineering.net/AICHE/eastman-oakridge-young.htm |archive-date=2012-02-08}}</ref><ref>{{cite journal|title = Not invented here? Check your history|last = Oman|first = H.|journal = Aerospace and Electronic Systems Magazine|date = 1992|volume = 7|issue = 1|pages = 51–53|doi = 10.1109/62.127132|s2cid = 22674885}}</ref>
Sølv danner nemt [[legering]]er med kobber og guld, såvel som med [[zink]]. Zinksølv-legeringer med lav koncentration af zink kan betragtes som overfladecentrerede kubiske faste opløsninger af zink i sølv, da sølvets struktur er næsten uændret, mens elektronkonfigurationen stiger efterhånden som der tilføjes mere zink. En øgning af elektronkonfigurationen leder til faserne [[rumcentreret kubisk]] (elektronkoncentration 1,5), kompleks kubisk (1,615) og heksagonal tætpakket (1.75).<ref name=Greenwood1178/>
| |||