Dante Alighieri: Forskelle mellem versioner

Dante klarede at skaffe sigfik en humanistisk uddannelse; han fulgte både forelæsningerneforelæsninger ved [[Franciskanerordenen|franciskanerkirken]] Santa Croce og [[Dominikanerordenen|dominikanerkirken]] Santa Maria Novella. Han blev vennerven med maleren [[Giotto di Bondone]], der også kom fra Firenze. Derog var kun to år mellemyngre. dem i alder. De tilhørte det samme [[laug]] i hjembyen, og begge sympatiserede de med [[tiggermunk]]ene, der gik i [[Frans af Assisi]]s spor. I ''Den guddommelige komedie'' omtaler Dante sin ven Giotto; Dante praler af, at hans eget digternavnDante snart vil være på alles læber, ligesom den unge Giotto havde fået sat den berømte maler [[Cimabue]] i skyggen på maleriets område. Ligesom datidens bodsprædikanter var Dante og Giotto optaget af, at [[dommedag]] skal vendevender rigdom og magt til en [[forbandelse]], så af dem, der slipper ind i himlen, skal de fattige være i flertalflest, mens de rige skal havne i [[helvede]]s flammer.<ref>Professor Trond Berg Eriksen, UiO: "Giottos dommedag", ''Morgenavisen'' 30. marts 2007.</ref>

Dante skrev digte og omgikkes by[[aristokrati]]et i Firenze. Ifølge hansham egen litterære fremstillingselv var han knap ni år, da han første gang mødte den otteårige '''Beatrice Portinari''' ([[1266] ]-[[1290|90]]), også kaldt "Bice" og, datter af bankmanden Folco Portinari, i hendes fars ''[[Palads|palazzo]]'' i Firenze. IdentifikationenOm afdet er hende skyldeser dogomdiskuteret og er først foreslået af den langt senere [[Boccaccio, og er omdiskuteret]]. Hun var ifølge Dantes digteriske fremstillingDante klædt i en højrød kjole og fascinerede ham helt. Som han senere skrev: "''Fra den tid af styredes min [[sjæl]] fuldstændigt af kærligheden.''" DetFørst forblev dog en afstandsforelskelse indtili [[1283]] mødtes de, da han var atten år, og Beatrice, denne gang klædt i hvidt, hilste på ham, da de passerede hinanden på gaden – alt sammen ifølge hans egen litterære fremstilling, som ikke lader sig kontrollere. Henrykt trak han sig tilbage til sit værelse for at tænke på hende. Han faldt i søvn, efterfulgt af enog [[drøm]],te. derDet blev emne for den første [[sonnet|sonet]] i hans ''La Vita Nuova''. Men [[Arrangeret ægteskab]] var imidlertid [[Norm (sociologi)|normen]] i Firenzes [[Samfundsklasse|overklasse]], og 21 år gammel blev Dante gift med Gemma, som ikke omtales i nogen af hans digte. Kun ved manvi, at han inden sin landsflygtighed i 1301 var far til de tre børn Pietro, Jacopo og Antonia.<ref>{{Cite web |url=http://www.treccani.it/enciclopedia/dante-alighieri_(Dizionario-Biografico)/ |title=Arkiveret kopi |access-date=11. marts 2020 |archive-date= 8. marts 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200308070357/http://www.treccani.it/enciclopedia/dante-alighieri_(Dizionario-Biografico)/ |url-status=ok }}</ref>

Beatrice Portinari (hvis det altså var hende det drejede sig om) giftede sig året efter Dante med bankmanden Simone dei Bardi, men døde fra ham kun tre år senere, 24 år gammel. Dante fremstiller sig selv som knust over hendes død.<ref>{{Cite web |url=http://fascinatinghistory.blogspot.no/2006/01/dante-and-beatrice.html |title=Fascinating History: Dante and Beatrice<!-- Bot genereret titel --> |access-date=29. marts 2016 |archive-date=17. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160417180932/http://fascinatinghistory.blogspot.no/2006/01/dante-and-beatrice.html |url-status=ok }}</ref> Beatrice og hendes barnepige Monna Tessa er gravlagt i kirken Santa Margherita dei Cerchi, kun tyve meter fra Dantes hjem ved Castagna-tårnet.<ref>{{Cite web |url=http://www.florenceinferno.com/the-church-of-santa-margherita-dei-cerchi/ |title=Dante & Beatrice's Church (Santa Margherita dei Cerchi)<!-- Bot genereret titel --> |access-date=29. marts 2016 |archive-date=26. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160326070912/http://www.florenceinferno.com/the-church-of-santa-margherita-dei-cerchi/ |url-status=ok }}</ref> Hans hjem findes ikke mere, men på eller nær stedet ligger et [[museum]] for digteren, ''Casa di Dante''. <ref>{{Cite web |url=http://www.florenceinferno.com/places-dante-house/ |title=Casa di Dante, Florence: Dante's House Museum<!-- Bot genereret titel --> |access-date=29. marts 2016 |archive-date=10. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160410182653/http://www.florenceinferno.com/places-dante-house/ |url-status=ok }}</ref> Han skildrer sit møde med Beatrice i ''Vita Nuova'', men det er usikkert, hvad der er digt, og hvad der er virkelighed. Dante dyrkede [[filosofi]]ske studier og engagerede sig lidenskabeligt i Firenzes politiske liv.<ref>Trond Berg Eriksen: ''Reisen gjennom helvete'' (s. 19), Universitetsforlaget, Oslo 1993, ISBN 82-00-21851-1</ref>

Dante var meget inspireret af de romerske digtere [[Vergil]] og [[Ovid]]. I lighed med Ovid levede han den sidste del af sit liv i [[eksil]]. Ovids forvisning havde en politisk baggrund, der havde gjort ham til en trussel for kejser [[Augustus]]; Dantes forvisning var ligeledes politisk motiveret. I ''Den guddommelige komedie'' møder han i en mørk skov "''en mand, der lød hæs fra sin lange tavshed''" – hvilket kan tolkes på forskellig vis. Manden beskriver sig selv som en digter og forfatter af ''[[Æneiden]]''. Dante svarer ham ved at parafrasere dronning Didos[[Dido]]s ord, da hun genkendte [[Æneas]] i [[Kartago]]: "''Er du så Vergil?''" (''Or se’ tu quel Virgilio?'') Selv om Dante ikke havde direkte adgang til [[Homer]]s værker, findes der flere referencer til både ''[[Iliaden]]'' og ''[[OdysséenOdysseen]]'' - sandsynligvis en viden han har fået gennem de romerske forfattere. Også [[Cicero]] inspirerede Dante i hans politiske karriere.