Lyngen: Forskelle mellem versioner

Da tyske styrker trak sig tilbage fra [[Finnmark]]en i oktober [[1944]] og [[brændt jords taktik|nedbrændte en femtedel af norsk område]], var de overbevist om, at [[Den røde hær]] ville trænge så langt syd i Norge som [[Narvik]]. Derfor etablerede general Lothar Rendulic<ref>[https://www.warhistoryonline.com/world-war-ii/lothar-rendulic-hitlers-austrian-fireman.html General Rendulic]</ref> en ny forsvarslinje ved Lyngen, hvad der krævede helt enorme [[resurse]]r, fordi alle fæstningsanlæg, veje og broer i tilknytning til linjen skulle stå færdige inden [[1. maj]] [[1945]]. I Kvesmenes–Lyngen-området blev et højt antal [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[krigsfange]]r i oktober 1944 hentet til arbejdet med Lyngenlinjen. I Kitdalen og dens sidedaler blev der oprettet otte fangelejre for ialt 7-8.000 krigsfanger. I et kompagni på 272 krigsfanger overlevede kun 35.<ref>[https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/35-av-272-krigsfanger-overlevde-1.12009180 35 overlevende af 272 krigsfanger]</ref> Med bizar [[humor]] opkaldte tyskerne de usle fangelejre efter [[glamour|glamorøse]] [[vintersportssted]]er i [[Østrig]], [[Mallnitz]], Gastin og Kitzbühl. Mallnitz i Kitdalen var allerværst. Der manglede de russiske fanger alt af tøj og sko, og holdt til usle skur uden opvarmning eller senge. [[Kondensering]] fik fangerne til at fryse fast til væggene, når nattekulden slog ind. I december 1944 begyndte 20. ''Bergarmee'' den systematiske udsultning. Var en fange for syg til at klare arbejdet, fik han heller ingen mad.<ref>Per Kristian Olsen: ''Jævnet med jorden'' (s. 209), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-29553-9</ref> Mallnitz-lejren i Norddalen var en regulær dødslejr, hvortil syge og udsultede krigsfanger blev sendt for at dø. En allieret [[krigsforbryder]]kommission afdækkede tre tilfælder af [[kannibalisme]] blandt de udsultede fanger. En russer havde stegt og spist [[hjerne]]n til en medfange, der var henrettet med et skud i hovedet. Tre andre fanger havde spist af låret fra en død medfange.<ref>[https://www.nordlys.no/nyheter/utsultede-fanger-drevet-til-kannibalisme/s/1-79-6014819 Fanger drevet til kannibalisme]</ref> I maj 1945 nåede [[rygte]]rne om Mallnitz [[oberst]] Otto Munthe-Kaas, der fik nedsat en undersøgelseskommission med engelske, amerikanske, norske, sovjetiske og svenske repræsentanter. Sammen med norske og svenske [[patolog]]er rejste de til lejren, hvor tyskerne havde prøvet at tildække gravene, men overlevende fanger udpegede fire [[massegrav]]e. Hver enkelt af de døde blev gravet op, [[obduktion|obduseret]] og fotograferet.<ref>Per Kristian Olsen: ''Jævnet med jorden'' (s. 209)</ref>