Vadsø: Forskelle mellem versioner

 

Vadsø har haft bystatus siden [[1833]] og er administrationscentrum i Finnmark. Der bor lidt over 5.000 indbyggere i byen og vel 1.000 mere i resten af kommunen. Byen har haft en betydelig indvandring fra Finland i 1800-tallet og regnes derfor som [[Kvener|kvenhovedstaden]]. I 1700-tallet begyndte finner, hovedsageligt fra [[Østerbotten]], at indvandre og blev kaldt [[kvener]]. I [[Vadsø]] var deres antal så stort, at [[stiftamtmand]]en i 1875 bekymrede sig for det norske sprogs fremtid, da han mente, der var flere finner i Vadsø end nordmænd og samer sammenlagt.<ref>"Finnekultur i nord", ''[[Dagbladet]]'' 18. september 1994</ref>

På [[nationaldag]]en 17. maj 1934 blev Finnmark [[radio|kringkaster]] åbnet i Vadsø.<ref>[https://www.nb.no/items/e3a9871aa4d9ffb236d5675ff2fa9b64?page=17&searchText=isbn:%228299318300%22 Bård Gudmund Hansen: ''Fra djevelmaster til Hallo fiskeflåten : Finnmark kringkaster'', ISBN 8299318300]</ref> Under [[anden verdenskrig]] blev Vadsø centrum stærkt skadet, især under "storbombingen" 23. august 1944. Omkring 2.000 [[Wehrmacht|tyske soldater]] var i byen, da henved 50 [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[bombefly]], eskorteret af 70 jagere, lagde byen i grus.<ref>https://www.ifinnmark.no/nyheter/14-dode-da-russerne-la-vadso-i-ruiner/s/1-49-7547120</ref> I løbet af den knappe time, angrebet varede, blev 14 civile dræbt og omkring 150 bygninger antændt.<ref>https://www.ifinnmark.no/nyheter/14-dode-da-russerne-la-vadso-i-ruiner/s/1-49-7547120</ref> De tyske soldater brændte og sprængte ikoniske bygninger, kirken og folkeskolen, inden de trak sig tilbage sidst i oktober 1944. Efter krigen blev byen genopbygget på en ny måde.<ref>https://www.varangermuseum.no/byvandring-med-bilder-vadso-for-og-under-krigen/</ref>