Ladejarlerne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot:fjern klampe i uri i tag ref |
Nordfra (diskussion | bidrag) m ISBN rettet - 8 var blevet til 9. |
||
Linje 4:
Ladejarlerne nedstammede efter al sandsynlighed fra Håløyg-slægten fra [[Hålogaland]], og balancerede deres magtposition mellem økonomisk styrke og handel på den ene side, og støtte fra bønder og landadel på den anden. Særligt vigtigt for jarlemagtens "udenrigs"-handel var kontrollen med den såkaldte [[finneskat]], og handel med varer såsom [[Sæler|sælskind]], [[hvalros]]tænder og andre produkter nordfra til kontinentet. [[Ottar fra Hålogaland]] berettede således omkring år [[890]] om sin handelsrute fra den nordligste del af Norge via [[Skiringssal]], [[Hedeby]] og [[Friesland]] til [[London]].<ref>[http://nbl.snl.no/Ottar Om Ottars beretning på SNL]</ref> Der har været ret regelmæssig kontakt vestpå, da ''[[Vølundkvadet]]'' skal være blevet til i Hålogaland under stærk påvirkning af [[angelsaksisk]]e digte.<ref>[[Alexander Bugge]]: ''Norges historie'' (1910), bd. 1</ref>
Vi hører om mange j[[Jarl (titel)|jarler]] i [[vikingetiden]]s [[skjaldekvad]]. Det var en hædersbetegnelse på enhver velrenommeret og velstående mand i den [[norrøn]]e verden; men ladejarlerne benyttede den som en arvelig [[fyrste]]titel, nærmest ligeså eksklusiv som [[konge]]titlen.<ref>Tore Skeie: ''Hvitekrist'' (s. 157), forlaget Gyldendal, Oslo 2018, {{ISBN|978-82-05-
Politisk blev jarlemagten flere gange udfordret af kongemagten ved [[Harald Hårfager]], [[Håkon den Gode]], [[Harald Gråfeld]] og [[Olav Tryggvason]], som ønskede at svække ladejarlernes magt til fordel for et samlet norsk kongerige. Fra sidste halvdel af 900-tallet indgik ladejarlen [[Håkon Sigurdsson Jarl|Håkon jarl]] en taktisk [[alliance]] med den danske kong [[Harald Blåtand]] og var i perioder i realiteten enekonge i Norge, omend med titel af jarl.
| |||