Versionen fra 21. aug. 2020, 13:38 redigér Skjorup (diskussion \| bidrag) 125 edits rettet stavefejl Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. apr. 2021, 18:16 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Camilla Collett havde nu aldrig hørt ordet "feminisme". Gå til næste forskel →
Linje 39: \| noter = }} [[Fil:Camilla CollettStatue.jpg\|thumb\|Statuen af hende i [[Kristiansand]] bærer inskptionen "''Tro er man kun, naar man er det mod sig selv''".]] [[Fil:Norwegian (Camilla Collett livery), LN-NOP, Boeing 737-86N (16270374919).jpg\|thumb\|Portrættet af Camilla Collett pryder halen på et fly fra [[Norwegian Air Shuttle\|Norwegian]].]] '''Jacobine Camilla [[Collett]]''' (født '''[[Wergeland]]''' ([[23. januar]] [[1813]] i [[Kristiansand]] –[[6. marts]] [[1895]] i [[Oslo\|Kristiania]]) var en dansksproget norsk [[forfatter]] og kvindesagsforkæmper. Hun var søster til digteren [[Henrik Wergeland]] og [[generalmajor]] [[Oscar Wergeland (general)\|Oscar Wergeland]] og datter af [[Nicolai Wergeland]]. Hun tilbragte det meste af sine ~~teenageår~~''teenage''-år på en afsluttende skole i [[Christiansfeld]] i Danmark. == Biografi == ISom ~~sin~~syttenårig ~~ungdom forelskede~~mødte Camilla Collet ~~sig i~~sin ~~faderens~~fars og ~~broderen~~bror Henriks litterære modstander [[Johan Sebastian Welhaven]] og forelskede sig i ham. Gennem det fjendskab, der udviklede sig mellem ~~broderen~~hendes bror og hendes elskede, blev hun isoleret i hjemmet, og Welhaven ~~forlod~~trak ~~hende~~sig bort efter bruddet med ~~broderen~~hendes bror, ~~noget~~hvad ~~som~~der gik hårdt ud over Camilla Collett.<ref>[http://www.norsknettskole.no/fag/ressurser/itstud/fuv/gullato/trekantdrama.htm Et "trekantdrama" i romantikken] fra www.norsknettskole.no</ref>. I 1839 forlovede hun sig med [[Peter Jonas Collett]], som hun giftede sig med i 1841. Han fik stor betydning for hendes interesse for litteraturen. Efter forlovelsen i 1839 tilbragte hun et år i [[København]], mens han var på dannelsesrejse i Europa. Her boede hun i perioder også senere. Romanen ''[[Amtmandens Døtre]]'' blev planlagt sammen med hendes mand, men først færdiggjort efter hans død. Den udkom 1854-55. ''Amtmandens døtre'' var den første psykologiske roman i Norge og fik stor betydning for den følgende problemdigtning. Collett var påvirket af [[George Sand]]. Efter gennemmbrudsromanen udgav Collett flere samlinger med forskelligt indhold; essaysamlingerne ''Fortællinger'' (1861), ''I de lange nætter'' (1863) og ''Sidste blade'' (5 dele, 1868-73. De sidste to dele blev indledningen på det arbejde for kvindesagen, som herefter dominerede hendes forfatterskab).<ref name=cc1>«[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0130.html Collett, Jacobine Camilla», s.122], [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0131.html fortsætter s. 123] i ''[[Salmonsens konversationsleksikon]]'', 2. udg., bind V, s. 122 og s. 123. København: J. H. Schultz, 1920.</ref>.▼ ▲Romanen ''[[Amtmandens Døtre]]'' blev planlagt sammen med hendes mand, men først færdiggjort efter hans død. Den udkom 1854-55. Welhaven var forbillede for den ene hovedperson.<ref>Per Saugstad: ''J.S. Welhaven'' (s. 13), Gyldendal norsk forlag, Oslo 1967</ref> ''Amtmandens døtre'' var den første psykologiske roman i Norge og fik stor betydning for den følgende problemdigtning. Collett var påvirket af [[George Sand]]. Efter gennemmbrudsromanen udgav Collett flere samlinger med forskelligt indhold; essaysamlingerne ''Fortællinger'' (1861), ''I de lange nætter'' (1863) og ''Sidste blade'' (5 dele, 1868-73. De sidste to dele blev indledningen på det arbejde for kvindesagen, som herefter dominerede hendes forfatterskab).<ref name=cc1>«[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0130.html Collett, Jacobine Camilla», s.122], [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0131.html fortsætter s. 123] i ''[[Salmonsens konversationsleksikon]]'', 2. udg., bind V, s. 122 og s. 123. København: J. H. Schultz, 1920.</ref>. Blandt hendes senere værker er ''Fra de stummes lejr'' (1877) og ''Mod strømmen'' (1879-85). Linje 55: == Feminisme == Camilla Collett var en forkæmper for kvindesagen og for [[Kvinders valgret\|stemmeret for kvinder]]. Hun var norsk litteraturs første store kvindelige forfatter. Bag Colletts lange og banebrydende indsats for at forbedre kvinders uddannelse og styrke deres værdighed og respekt ligger en religiøs tro på, at [[Jesus\|Kristus]] har skabt mænd og kvinder som åndelige partnere. Collett sagde, at ~~kirkens fædre~~[[kirkefædre]]ne begik en forbrydelse mod menneskeheden, når kvinder blev frataget den menneskelige værdighed. Denne forbrydelse skal alle mænd og kvinder afhjælpe. For Collett var [[feminisme]]n en kamp for at give kvinder ~~følelsen af værdighed~~værdigheden tilbage, og manden en ligeværdig partner at udvikle sig sammen med.<ref>[http://kilden.forskningsradet.no/c17251/artikkel/vis.html?tid=24006 Camilla – Norges første feminist] Kilden Informasjonssenter for kjønnsforskning</ref>. Camilla Collett var det første æresmedlem af Norsk Kvinnesaksforening. == Camilla Colletts betydning dengang og senere == Norske digtere som [[Jonas Lie (forfatter)\|Jonas Lie]], [[Alexander Kielland]] og [[Henrik Ibsen]] har erkendt deres gæld til Camilla Collett og hendes skrifter, og hun ~~har~~banede ~~banet vejen~~vej for kvindelige norske forfattere som [[Amalie Skram]] og [[Sigrid Undset]]. Hun fængsler i stigende grad læsere, både på grund af ~~hendes~~sin skæbne, ~~forfatterskab~~forfatterskabet, temaer og ~~hendes~~sit uforgængelige engagement.<ref name="cc1" />. [[Gustav Vigeland]]s udtryksfulde statue er placeret bag [[Det Kongelige Slott]] i [[Oslo]]<ref>[http://www.kongehuset.no/fotoalbum.html?tid=112476&sek=26949 Statuen af Camilla Collett ved Det Kongelige Slot i Oslo] www.kongehuset.no</ref>, og der findes også en statue af hende i [[Strandpromenaden i Kristiansand\|Strandpromenaden]] i fødebyen [[Kristiansand]]. == Bibliografi == Linje 72: * [[1926]]-[[1934]]: ''Dagbøker og breve'' – med Peter Jonas Collett == ~~Kilder~~Noter == {{Reflist}} * [http://www.wergeland2008.no/byvandring/camilla.htm Fra "Byvandring med Wergeland" (Kristiansand)] om Camilla Collett▼ * Aschehaug og Gyldendals Lille norske leksikon▼ == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} ▲* [http://www.wergeland2008.no/byvandring/camilla.htm Fra "Byvandring med Wergeland" (Kristiansand)] om Camilla Collett ▲* Aschehaug og Gyldendals Lille norske leksikon * [http://www.dokpro.uio.no/litteratur/collett/ Camilla Collett's litteratur på net] * {{gravsted.dk\|camillacollett}}

Camilla Collett: Forskelle mellem versioner