|
'''Korstog''' er en serie [[felttog]] pågående fra [[1096]] til [[1291]]. De fleste var godkendt af [[pave]]n, og kan ses som modtræk til flere århundreders [[islam]]isk ekspansion. De fleste havde som mål at sikre [[Kristendom|kristen]] kontrol over [[Det hellige land]], som var under [[muslim]]sk kontrol.
I en bredere forstand bruges ordet "korstog" ofte om kampagner omkring speci ellespecielle temaer, såso msåsom det britiske "Jarrow-korstog" mod [[arbejdsløshed]] i [[1936]].<ref>https://www.bbc.co.uk/history/british/britain_wwone/jarrow_01.shtml</ref>
== Baggrund ==
[[Fil:Codex Manesse 43v - Graf Wernher von Homberg.jpg|thumb|250px|Riddere indtager en by.]]
Især de store kønsorganer det første korstog skyldtes [[middelalderen]]s fremvækst af en [[ridder]]klasse. Med [[Frankerriget]]s sammenbrud sidst i [[800-tallet]], samt stabiliseringen af europæiske [[grænse]]r, efterhånden som [[viking]]er, [[slavere]] og [[Ungarer|magyarer]] blev kristnet, begyndte ridderne at strides indbyrdes. Europa var plaget av indre splid. [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Den tyske kejser Henrik 4.]] havde været [[Bandlysning|bandlyst]] af paven, og fået valgt en [[modpave]] til at krone sig til kejser. I [[Spanien]] begyndte ''[[Reconquista]]'' på denne tid, og på [[Sicilien]] sloges [[normannerne]] iblandt mod [[saracener]]e. Mange yngre adelssønner blev lokket af mulighederne efter et korstog. Særligt i [[Frankrig]] sikrede den [[feudalisme|feudale samfundsorden]] med [[odelsret]], at kun den ældste søn arvede [[odelsjord]]en, mens de yngre måtte finde en anden levevej, såsom at hverve sig til krigstjeneste. Kirken forsøgte at få en slut på det, blandt andet med "Guds fred"-bevægelsen, stiftet ved et kirkemøde i Le Puy i [[975]]. Det udviklede sig til "Guds [[våbenhvile]]", som i [[1042]] forbød krig fra [[onsdag]] aften til [[mandag]] morgen hver uge, i [[pinse]]n og [[advent]]stiden, samt på en lang række [[helligdag]]e.<ref>https://www.britannica.com/event/Truce-of-God</ref> "Guds fred" førte til oprettelsen af et kirkeligt [[militær]], som kunne sættes ind under korstogene, men som også lagde grundlaget for de moderne fredsbevægelser.<ref>https://www.britannica.com/topic/Peace-of-God</ref>
Skulle paven nu opfordre folk til voldsudøvelse for at generobre Kristi grav, måtte han finde noget hos [[kirkefædre]]ne, som kunne få vold til at fremstå som [[moral]]sk højværdig. I [[1074]] opfordrede [[pave Gregor 7.]] ''milites Christi'' (= Kristi [[soldat]]er) til at komme den [[Østromerriget|byzantinske]] kejser til undsætning efter hans nederlag i [[slaget ved Manzikert]] i [[1071]]. Imidlertid lå pave Gregor i strid med den tyske konge og kejser ([[investiturstriden]]), så det blev først hans efterfølger, [[pave Urban 2.]], der kom til at virkeliggøre idéen.
|
