Erik Pontoppidan den yngre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ændrede 4 ud af 7 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Sidste år: "Glossarium Norvegicum" med norske gloser oversat. |
||
Linje 47:
I foråret 1754 ansøgte Pontoppidag kongen om tilladelse til at forlade Bergen. Han ønskede at følge sine to ældste sønner til København, hvor de skulle gå i skole. Dertil ønskede han at tilse sin danske [[formue]]. Sandheden var snarere, at han var indblandet i en [[utroskab]]sskandale. En gift viceborgermester i Bergen, Peter Severin Garboe, søn af præsten i [[Vejrum]], havde et par år tidligere gjort Maren Mathiesen - datter af [[politimester]]en i Bergen - gravid. (Garboes kone Gidske Johanne Kaas opnåede i [[1760]] skilsmisse ved [[kongeligt reskript]] pga. sagen.<ref>{{Cite web |url=https://www.bergen.kommune.no/bk/multimedia/archive/00284/Om_skandale_Bergen__284627a.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=29. december 2019 |archive-date=29. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191229121001/https://www.bergen.kommune.no/bk/multimedia/archive/00284/Om_skandale_Bergen__284627a.pdf |url-status=ok }}</ref>) Den gifte Garboe og den gravide Maren prøvede at skjule [[skandale]]n ved at få en fælles ven, ''Conrector'' Paul Lakier ved Bergen katedralskole,<ref>H. J. Huitfeldt-Kaas: ''Optegnelser om familien Pritzier'' (Lakier var gift med Hedevig Pritzier)</ref> til at ledsage Maren til Danmark, hvor de udgav sig for et ægtepar for at få barnet anerkendt som "ægtefødt". [[Rygte]]rne nåede imidlertid til Bergen, og en undersøgelse blev igangsat, for parret var jo ikke blevet viet. I [[afhøring]]er navngav Garboe også biskop Pontoppidan som mulig barnefar. Biskoppen blev rasende. Han havde nu fået nok af Bergen. Da han fik kongens tilladelse til afrejse, forlod han Bergen for godt. Det sidste [[brev]], han skrev fra sin bolig i byen, er dateret [[13. juli]] 1754. I København blev han udnævnt til [[rektor]] ved [[Københavns Universitet]], men beholdt alligevel [[indtægt]]erne fra [[Bjørgvin Stift|bispestolen i Bergen]] frem til sin død.<ref name="autogeneret1" />
Som biskop fik han udgivet ''Glossarium Norvegicum'', en samling af omkring 1.000 norske ord, der skulle "''tjene det fælles Sprog til Oplysning og Forbedring''". Her anbefaler han brug af "significative" norske ord fremfor franske og andre fremmede uttrykk. Hensigten var at hjælpe danske embedsmænd, især præsterne, til at forstå norske bønder bedre.<ref>Vemund Skard: ''Norsk språkhistorie'' bind 2 (s. 101), Universitetsforlaget, ISBN 82 00 0245 5</ref> Han havde også skrevet en [[afhandling]] om "''det danske Sprogs Skæbne og forrige Tilstand udi [[Sønderjylland]]''".<ref>Vemund Skard: ''Norsk språkhistorie'' bind 2 (s. 122)</ref>
== Sidste år ==
Line 54 ⟶ 56:
[[Fil:Pontoppidan - Norges naturlige historie.jpg|thumb|''Det første Forsøg på Norges Naturlige Historie''. Titelblad.]]
[[Fil:Erik Pontoppidan Origines Hafniensis - Titelblad - 1760.png|thumb|''Origines Hafniensis''. Titelblad.]]
== Værker ==
* ''Theatrum Daniæ veteris et modernæ. Oder: Schau-Bühne des alten und jetzigen Dannemarcks'' [[Bremen]] [[1730]].
| |||