Bregninge (Ærø): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
→Historie: udvidet historie |
||
Linje 55:
Bregninge blev af [[Hans den yngre af Sønderborg|Hertug Hans d. Yngres]] to sønner i [[1633]] opdelt ved bækken mellem Øster Bregninge og Vester Bregninge, således at den vestlige del af Bregninge kom under [[Søbygård (Ærø Kommune)|Søbygaard]], ejet af hertug [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn|Joachim Ernst]] og den østlige del under Voderupgaard, ejet af hertug [[Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg|Philip]]. Det betød, at bønderne fra Vester Bregninge skulle lave [[hoveri]]arbejde på Søbygaard og bønderne fra Øster Bregninge på Voderupgaard. Den hertugelige opdeling af Bregninge ophørte da [[Frederik 5.]] købte øen i [[1750]].
'''Bregninge Kro''' var fra 1835 ejet af familien Lauritsen indtil 1967. Bygningen drives i dag ikke som kro, men med salg af antikviteter og genbrugsting.
'''Fattiggården''' i Bregninge blev opført i 1873 i udkanten af landsbyen. De ca. 30 fattiglemmer (beboerne) var forpligtet til at arbejde i køkkenhaven eller i værkstederne, hvor der blev lavet træsko, vævet stof og bundet børster. Bestyrerparret boede i en lejlighed på [[Fattighus|fattiggården]]. Beboene var kønsopdelt, og der boede mange gamle. En del børn kom alene til fattiggården, hvor de boede indtil de var gamle nok til at komme ud at tjene. Omkring 1940 blev fattiggården lavet om til kommunekontor, men der boede stadig en del ældre mennesker helt frem til begyndelsen af 1960erne. I dag ligger bygningen øde hen. Bygningens oprindelige rumdinddeling er intakt med en gennemgående midtergang med små værelser, køkken, spisesal og vaskerum.
2020 købte Ærø Kunsthal bygningen for at renovere den med respekt for Fattiggaardens meget klassiske arkitektur. Den 21. maj 2021 åbner Fattiggaarden som bed and breakfast med 7 værelser og 3 lejligheder med køkken og bad. Der er desuden 2 køkkener med udgang til stor udsigtsterrasse. I en separat bygning er der fællesrum med TV og aktiviteter. På den 9.000 kvm grund er der sauna, bordtennis, basket, boldmål og legeplads.
'''Bregninge Teglværk''' - også kaldet Madsens Teglværk, 300 meter nordvest for Eskebæks udløb i [[Østersøen]], var i drift fra 1888 til 1938. Værket producerede mursten og drænrør Da produktionen var på sit højeste beskæftigede det 10 mand. En spilbane med tipvogne hentede leret i ler-graven 200 m nord for den nuværende skorsten. Leret blev så tippet fra vognen over i æltemaskinen. Efter at leret var æltet, og stenene formet, blev de stillet op i stabler i tørreladen. Senere blev de tørrede ler-sten på trillebør kørt ind og stablet op i ovnen. Her blev der fyret med kul oppe fra gennem små fyrhuller. Det arbejde var den en teglværksbrænder der varetog. Oprindeligt var der kun en mindre ovn, men i 1908 byggedes en moderne ringovn og den nuværende skorsten. Fra begyndelsen var drivkraften en dampmaskine og senere en petroleumsmotor. Der blev arbejdet på teglværket fra begyndelsen af april til slutningen af september, hvor nattefrosten kunne ødelægge produktionen. Den overvejende grund til lukningen, har sandsynligvis været at lergraven efterhånden var tømt. Der har også været en skibsbro, men den holdt ikke ret længe på den åbne sydkyst. Skorstenen er det eneste der er tilbage af teglværket i dag.
| |||