Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Henvisning til nyere udgave af Rønsholdt, med tilsvarende ændring af sidetal i henvisningerne. |
Flytning af forklarende note til brødteksten, tilføjelse af andet synspunkt på styringseffekten. |
||
Linje 5:
Der kan anføres flere forskellige formål med administrativ rekurs. Fra en juridisk synsvinkel er hovedformålet med administrativ rekurs at sikre retssikkerheden for de personer rekursmuligheden stilles til rådighed for.<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 300; Espersen, s. 163–164.</ref> Ved at give en afgørelses adressat mulighed for at få en sag behandlet to eller flere gange øges sandsynligheden for, at den juridisk korrekte afgørelse nås og at fejl eventuelle fejl begået af tidligere instanser rettes.<ref name=":2">Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 300–301.</ref> Revsbech anfører tillige at muligheden for at blive underkendt ved en klageinstans skaber et pres på førsteinstansen for at foretage en grundigere sagsbehandling, hvilket også fremmer retssikkerheden.<ref name=":3">Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 301.</ref>
Anskuet både juridisk og forvaltningsteoretisk tjener administrativ rekurs ofte tillige et styringsformål.<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 300–301; Espersen, s. 164–165.</ref> "[D]en giver en central (eller regional) myndighed mulighed for at påvirke sagsbehandlingen og [...] indholdet af afgørelser hos førsteinstansen [...] Dette medvirker til, at retstilstanden og skønsudøvelsen i videst muligt omfang bliver ensartet i hele landet, og at lovgivningsmagtens intentioner føres ud i livet."<ref name=":3" />
Er rekursmyndigheden sammensat af repræsentanter for interesseorganisationer, politisk udpegede repræsentanter, eller medlemmer med særlige sagkyndige<ref group="note">Undertiden anvendes begreberne fag- og sagkyndighed om to forskellige koncepter jf. Gammeltoft-Hansen, s. 175–180. I denne artikel betegner sagkyndighed det samme som fagkyndighed.</ref> kompetencer,<ref group="note">Et eksempel på en rekursmyndighed hvor medlemmerne er udpeget af interesseorganisationer er den danske [[Ankestyrelsen|Ankestyrelse]], der i visse situationer træffer afgørelser med medvirken af beskikkede medlemmer der er udpeget af en række interesseorganisationer jf. [[Retssikkerhedsloven|retssikkerhedslovens]] § 51, stk. 1, nr. 2, § 51, stk. 2, nr. 2 og § 52, stk. 1.
Linje 22:
{{Afsnit bør udvides|dato=2020}}
[[Fil:Hierarchisches Datenbankmodell.svg|thumb|Afgørelser truffet af en myndighed i en hierarkisk myndighedsstruktur kan, medmindre andet er bestemt, rekurreres til en højere myndighed.|alt=På øverste niveau af figuren vises et kvadrat, på næste niveau vises to kvadrater, henholdsvis forbundne med det første kvadrat og tre kvadrater for hvert kvadrat på næste niveau. Figuren er en abstrakt repræsentation af en hierarkisk struktur.]]
Er spørgsmålet om rekurs ikke reguleret ved lov eller en anden gyldig bestemmelse, findes der en række ulovbestemte principper om rekurs der gælder på lovniveau.<ref group="note">Den konkrete [[Retskilde|retskildemæssige]] betegnelse for disse ulovbestemte principper varierer, f.eks. refererer [[Folketingets Ombudsmand]] til de udfyldende regler om undersøgelse, nova, og prøvelsens omfang som [[Retsgrundsætning|retsgrundsætninger]] jf. FOB 2008.360, s. 366, 2. sp., mens Revsbech m.fl. betegner den ulovbestemte rekursadgang i den hierarkisk organiserede forvaltning som en [[retssædvane]] jf. Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304.</ref><ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304; FOB 2008.360, s. 366, 2. sp.</ref> Centralt er princippet om, at afgørelser truffet af en forvaltningsmyndighed der indgår i en hierarkisk myndighedsstruktur, kan påklages til en højere myndighed og dermed i sidste ende til ministeren ansvarlig for den pågældende forvaltningsgren.<ref name=":1">Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304.</ref> Undtagelser hertil er kommunale afgørelser, der ikke kan påklages til statslige myndigheder uden udtrykkelig lovhjemmel, og afgørelser truffet af nævn og råd, der af lovgiver bevidst er holdt udenfor den hierarkiske over/underordnelsesstruktur<ref>Se Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 52.</ref> og derfor ikke kan påklages uden lovhjemmel.<ref group="note">Somme tider vil rekursbegræsningen fremgå udtrykkeligt af det pågældende organs hjemmelslov, jf. eks. § 3, stk. 3 i lov om [[Planklagenævnet]], der bestemmer at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Imidlertid kan det også udledes af et nævns karakter at det ikke er omfattet af den almindelige rekursordning jf. FOB 2001.302.</ref><ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 305–306; FOB 2001.302; Christensen, ''Nævn og råd'', s. 213–214.</ref>
Hvorvidt en given [[Person|fysisk]] eller [[Juridisk person|juridisk]] person er klageberettiget baseret på de ulovbestemte principper om rekurs, kommer an på om pågældende har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens udfald.<ref group="note">Revsbech m.fl. anvender alene kriterierne væsentlig og individuel interesse, jf. Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 309, mens Rønsholdt tilføjer begreberne direkte og retlig interesse jf. Rønsholdt, s. 115.</ref><ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 309; Rønsholdt, s. 115.</ref> De samme kriterier anvendes ved vurderingen af, om en person kan anses som part i en sag efter [[forvaltningsloven]],<ref>Revsbech m.fl., ''Sagsbehandling'', s. 189; Rønsholdt, s. 115 og 117–122.</ref> og der er "en vejledende sammenhæng mellem [...] partsstatus (efter forvaltningsloven) på den ene side og klageret inden for den administrative rekurs ud fra kriteriet væsentlig, individuel interesse på den anden side."<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 311.</ref> Det kan således antages, at den der er part i en sag også er klageberettiget.<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 311–312; Rønsholdt, s. 115.</ref>
Linje 50:
{{Refbegin}}'''Bøger'''
* Bent Christensen, ''Nævn og råd'' (G.E.C. Gads Forlag 1958)
* Bent Christensen, ''Forvaltningsret. Opgaver. Hjemmel. Organisation'' (2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1997)
* Preben Espersen, ''Planlægning og styring i den offentlige forvaltning'' (Juristforbundets Forlag 1980)
* Hans Gammeltoft-Hansen, "Ombudsmandens prøvelsesbegrænsninger" i Peter Blume m.fl. (red.), ''Liv, arbejde og forvaltning'' (GadJura 1995)
| |||