Cikorie (plante): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Solange, fjerner ændringer fra 2.109.22.232 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Små sproglige justeringer.
Linje 17:
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (2. [[februar]] 2013) i denne artikel -->
'''Cikorie''' (''Cichorium intybus'') er en 60-80 centimeter høj [[urt]], der vokser ved vejkanter og på [[agerjord]]. Cikorie dyrkes iog [[havebrug]]etsælges under navnet [[julesalat]].
 
== Beskrivelse ==
Linje 32:
Cikorie er udbredt i [[Nordafrika]], [[Mellemøsten]], [[Kaukasus]], [[Centralasien]], [[Kina]] og [[Sibirien]] samt [[Europa]]. I [[Danmark]] findes den almindeligt i [[Østjylland]] og på Øerne, mens den ellers er sjælden. Den er knyttet til lysåbne [[voksested]]er på tørre, [[Kalk (mineral)|kalkrige]] [[jord]]e, ofte langs vejkanter og på skråninger og [[overdrev]].
 
På de gamle bymure i [[Thessaloniki]] i det nordlige [[Grækenland]] levervokser [[Art (biologi)|arten]]den i et ekstremt tørt, kalkrigt miljø sammen med blandt andre [[almindelig fennikel]], [[almindelig ledris]], [[pigæble]], [[bjergmandstro]], [[duskhyacint]], [[gold havre]], [[gul reseda]], [[haveløvemund]], [[havemorgenfrue]], [[hvid stenkløver]], [[hvid stenurt]], [[håret flitteraks]], [[kostfuglemælk]], [[lægejernurt]], [[markbynke]], [[moskuskatost]], [[prikbladet perikon]], [[vellugtende heliotrop]] og [[vild durra]]<ref>[http://www.bgbm.org/willdenowia/w-pdf/w29Krigas+al.pdf Nikos Krigas, Efterpi Lagiou, Effie Hanlidou og Stella Kokkini: ''The vascular flora of the Byzantine Walls of Thessaloniki (N Greece)''] {{en sprog}}</ref>
 
== Indholdsstoffer ==
Planten oplagrer stoffet [[inulin]] som reservenæring i roden. Den bitre smag i bladene skyldes i første række stofferne [[esquiterpen]]erne [[lactucin]] og [[lactucopikrin]]. Desuden indeholder planten [[aesculetin]], [[aesculin]], [[cichoriin]], [[umbelliferon]], [[scopoletin]] og 6,7-dihydroxy[[kumarin]].<ref>Harsh Pal Bais og G.A. Ravishankar: ''Cichorium intybus L – cultivation, processing, utility, value addition and biotechnology, with an emphasis on current status and future prospects'' i ''Journal of the Science of Food and Agriculture'', nr. 81, 2001, S. 467-484. Se teksten [http://www.sciencedirect.com/science?_ob=ArticleURL&_udi=B6T6P-4MSXT97-5&_user=10&_rdoc=1&_fmt=&_orig=search&_sort=d&_docanchor=&view=c&_searchStrId=1007490110&_rerunOrigin=google&_acct=C000050221&_version=1&_urlVersion=0&_userid=10&md5=21bef129462723ed988d8fc664ee6b76 online] {{en sprog}}</ref>
 
== Anvendelse ==
CikorieSkud dyrkesaf cikorie, dyrket i mørke, sælges sidst på [[havebrugefterår]]et under navnet "[[julesalat]]". Tidligere har de tørrede og ristede rødder været brugt som [[kaffeerstatning]], solgt under besættelsen og i årene efter under navnene "Richs" og "Danmarks". [[Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane]] havde, mens den opererede, et stop ved cikorietørreriet ved Seden Station.
 
Måske vil cikorie vende tilbage som nytteplante. NyeI [[2005]] viste forskningsresultater fra [[Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (Københavns Universitet)|Det Biovidenskabelige Fakultet]] viste i [[2005]], at ornesmag og lugt i slagtede svin kunne forhindresmodvirkes ved at medgive cikorierødder i foderet lige før slagtningen. Samtidig kunne man påvise en gavnlig effekt på grises almene sundhedstilstand. Grisedysenteri og forskellige indvoldsorm var blandt de lidelser, cikorie kunne imødegå<ref>[http://orgprints.org/10015/1/10015.pdf Anne Hjort Balling: ''Influence of chicory roots /Cichorium intybus L) on boar taint in entire male pigs and female pigs''] {{en sprog}}</ref>.
 
Skud af cikorie, der er drevet i mørke, sælges sidst på [[efterår]]et under navnet "[[julesalat]]".