Produktivitet: Forskelle mellem versioner

'''Produktivitet''' er afledt af [[latin]]: ''productum'' (= "frembragt") og beslægtet med [[produktion]]. Produktivitet kan opgøres på mange måder, der hver især har sine fordele og ulemper.<ref>[{{Cite web |url=http://produktivitetskommissionen.dk/media/135897/rapport.pdf |title=Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Analyserapport 1 fra Produktivitetskommissionen, april 2013. S. 21.] |access-date=31. marts 2014 |archive-date=22. maj 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130522060316/http://produktivitetskommissionen.dk/media/135897/rapport.pdf |url-status=yes }}</ref>

Siden midt i 1990'erne har Danmark ifølge en række opgørelser haft en ret lav produktivitetsvækst, både i forhold til tidligere år og i forhold til en række sammenlignelige lande. Som følge heraf er en stigning i produktivitetsvæksten blevet et vigtigt emne på den politiske dagsorden. I 2012 nedsatte regeringen en [[produktivitetskommissionen|Produktivitetskommission]], der skulle kulegrave problemstillingen og komme med en række forslag til at højne produktiviteten. 31. marts 2014 barslede kommissionen med sin slutrapport med over 100 specifikke forslag mht. [[konkurrence]], [[uddannelse]] og [[den offentlige sektor]], der skulle fremme produktiviteten.<ref>[{{Cite web |url=http://produktivitetskommissionen.dk/media/164482/Slutrapport.pdf |title=Det handler om velstand og velfærd. Produktivitetskommissionens slutrapport. 2014.] |access-date=31. marts 2014 |archive-date=31. marts 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140331153149/http://produktivitetskommissionen.dk/media/164482/Slutrapport.pdf |url-status=yes }}</ref>

Stigninger i produktiviteten er en af de vigtigste, omend ikke den eneste, årsag til, at den materielle velstand stiger i Danmark. Produktivitetskommissionen viste i en [[analyse]], at i perioden 1995-2011 var der en årlig vækst i timeproduktiviteten på 0,8 %. Den samlede velstand pr. indbygger, målt som den købekraftskorrigerede [[bruttonationalindkomst]] (BNI) pr. capita, steg med 1,7 % om året i samme periode. Ud over timeproduktivitetsvæksten skyldtes denne stigning en forøget arbejdsindsats (0,2 procentpoint), stigende renteindtægter fra udlandet (0,5 procentpoint) og danske bytteforholdsgevinster (0,2 procentpoint). Selve produktivitetsvæksten var altså ansvarlig for ca. halvdelen af den samlede materielle velstandsstigning.<ref>[{{Cite web |url=http://produktivitetskommissionen.dk/media/135897/rapport.pdf |title=Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Analyserapport 1 fra Produktivitetskommissionen, april 2013. S. 36.] |access-date=31. marts 2014 |archive-date=22. maj 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130522060316/http://produktivitetskommissionen.dk/media/135897/rapport.pdf |url-status=yes }}</ref>