Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner

Det nye skib blev bestilt hos George Graham i [[Harwich]]. Valget af værft kan have været påvirket af, at Graham i 1826 havde leveret to hjuldampere, ''Watersprite'' og ''Wizard'', til det britiske postvæsen.<ref>{{cite web |url= http://shippingandshipbuilding.uk/list.php?year_built=&builder=11375 |title= Vessel list |publisher= |work= shippingandshipbuilding.uk |language=engelsk |accessdate=2021-01-08}}</ref> Som tilsynsførende ved konstruktionen blev ansat kaptajnløjtnant Laurits Christensen. På trods af sin sømilitære rang havde Christensen - fornavnet ses også stavet Lauritz - været uden for nummer ([[À la suite]]) siden 1814 og havde drevet forretning i [[Ostindien]] fra 1816 til 1826.<ref>{{cite book |title= Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og Den danske Søetat 1814-1932. |last= Topsøe-Jensen |first= T. A. |last2= Marquard |first2= Emil |authorlink= |coauthors= |year=1935 |publisher= H. Hagerup |location= København |volume= I |isbn= |page= 245 |pages= |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/TopsoeeA-KL.pdf |accessdate= 2020-12-04 }}</ref> I 1827 havde han købt damperen ''[[Dania (skib, 1823)|Dania]]'' i England, men den solgte han igen i januar 1828. Værftet i Harwich skulle have [[GBP]] 1.200 for selve skibet, og dertil kom maskineriet, der blev leveret og monteret af Maudslay Sons & Field i London for en pris af GBP 3.200. Den to-cylindrede maskine kunne præstere 32 HK netto, svarende til 200 indikerede hestekræfter.<ref>{{cite book |title= Årbog 1973. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. |last= Bell |first= Poul |authorlink= |coauthors= |year= 1974 |volume= 33 |chapter= H/S Mercurius. Storebæltsfartens første dampskib. |chapterurl= https://drive.reindex.org/MFS/101/1974HSmercurius7-15.pdf |publisher= Handels- og Søfartsmuseet |location= Helsingør |isbn= |page= 8 |pages= |url= |accessdate= 2021-03-16 }}</ref> Mercurius varblev færdigudrustetafleveret ifra foråretværftet 2. maj 1828, og Christensen førte selv skibet til København, hvor det ankom 18. maj 1828.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A3e07a611-3055-4a64-9a7d-e58b924fc4b8/query/Mercurius |title= Dagen, København 19. maj 1828 |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-04-27 }}</ref> Skibets første opgave i Danmark blev at transportere [[Arveprins Ferdinand]] fra København til [[Aarhus]], og efterfølgende sejlede det til [[Kalundborg]] og hentede kong [[Frederik VI]], der også skulle til Aarhus, for at indlede en rundrejse i Jylland.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7ad4a5a2-914b-4efc-b266-f48bf7291cf3/query/Mercurius |title= Aarhus Stiftstidende, 24. maj 1828 |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-04-27 }}</ref>

Den 11. juni 1828 afsejlede ''Mercurius'' på sin første planmæssige overfart fra Korsør til Nyborg. Den normerede overfartstid var en time og 50 minutter. Skibsføreren var J. Jespersen, som tidligere havde sejlet med bæltsmakker, og som maskinmester havde man Edward Allingham, som Christensen havde ansat inden afrejsen fra England. Det er værd at bemærke, at mens skibsføreren havde en årsgage på 350 [[rbd]], styrmanden 192 rbd og matroserne 144 rbd, så var Allinghams gage som maskinmester på omkring 900 rbd. Hans kendskab til dampmaskinen var imidlertid også i praksis guld værd, for da han i 1837 blev afskediget, viste det sig hurtigt at efterfølgerens manglende ekspertise resulterede i gentagne driftsstop.<ref>{{cite book |title= Årbog 1973. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. |last= Bell |first= Poul |authorlink= |coauthors= |year= 1974 |volume= 33 |chapter= H/S Mercurius. Storebæltsfartens første dampskib. |chapterurl= https://drive.reindex.org/MFS/101/1974HSmercurius7-15.pdf |publisher= Handels- og Søfartsmuseet |location= Helsingør |isbn= |page= |pages= 8-14 |url= |accessdate= 2021-04-27 }}</ref> I 1844 blev dampskibet ''Kronprins Frederik Carl Christian'' indsat på ruten over Storebælt, og ''Mercurius'' blev herefter brugt til forefaldende opgaver.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= 78 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> Den længstvarende af disse var som afløser på ruten Aarhus-Kalundborg i årene 1848-50, mens der var hårdt brug for skibe under [[Treårskrigen]].<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= 98 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> I 1840'ne og 1850'ne blev skibet flere gange anvendt som bugserdamper, blandt andet i 1853, da det bugserede den skonnert, der lagde telegrafkablet mellem Nyborg og Korsør.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= |pages= 160-161 |url= |accessdate=}}</ref>

I 1856 blev ''Mercurius'' solgt til Joseph Owen & Sønner i København, hvor fartøjet blev anvendt til bugsering og som opmudringsfartøj. I 1864 blev skibet købt af Oscar Petersen i [[Kastrup]]. Han rådede over et antal bugser- og bjergningsskibe, og ''Mercurius'' indgik i hans rederi med det nye navn ''Robert''. Det gamle skib udgik af skibslisten i 1867.<ref>{{cite web |url= http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=3126 |title= Mercurius |publisher= Jørgen Marcussen |work= jmarcussen.dk |language=dansk |accessdate=2021-04-27}}</ref>