Bruger:Rsteen/Kladde2

Mercurius
Robert
Unknown artist - Mercurius (ship, 1828).jpg
Ukendt kunstner - Mercurius for fuld damp.
Karriere
Land 1828: Danmark Danmark
Navn Mercurius
Robert
Type Hjuldamper
Historie
Ejere 1823: R. Ogilvie og G. Crichton, Leith.
1826: The Brighton & Dieppe Steam Packet Co., Brighton.
1827: Laurits Christensen
1828: I/S, ledet af M. W. Sass.
Værft Sime & Rankine, Leith.
Søsat 1823-06-26
Færdiggjort 1823-07
Rute København-Aarhus (1827-36)
København-Aalborg (1827)
København-Fredericia (1827-1833)
Aarhus-Kalundborg (1836-1839).
Ud af tjeneste November 1839
Skæbne Ophugget 1841, N.C. Hwiid, København
Tekniske data
Deplacement 78 ton
Længde 32 m (106 ft)
Bredde 5,0 m (16,5 ft)
Dybgang 2,7 m (9 ft)
Fremdrift To dampmaskiner med hver 24 nHK

Mercurius var en hjuldamper, bygget i Storbritannien i 1828. Skibet var bestilt af Generalpostdirektoratet i København og blev indsat på ruten mellem Korsør og Nyborg. I 1856 solgt til Joseph Owen & Sønner i København og i 1864 til Oscar Petersen og omdøbt til Robert. Anmeldt som ophugget i 1873.

BaggrundRediger

Det danske postvæsen, ledet af Generalpostdirektoratet, drev i 1820'erne fortsat en række postruter gennem kongeriget og hertugdømmerne, baseret på hestetrukne postvogne, der medtog passagerer og post og som gjorde holdt ved kroer for opsamling og overnatning. På strækningerne over vand var der indsat små sejlskibe. Siden dampskibet Caledonia kom til Danmark, havde postvæsenet bekæmpet dampskibsdriften, da man frygtede, at passagerer og besætning på de nye hurtige ruter ville medtage post og dermed underminere postvæsenets monopol og indtjening. I 1827 skiftede man mening og gav officielt publikum mulighed for til at sende post med dampskibet Prindsesse Wilhelmine til Lübeck, og senere med Dania til Jylland, kuverterne skulle blot mærkes, når de blev indleveret.[1] Regeringen havde nedsat en kommission til at undersøge, "om et dampskib over Bæltet kunne overvinde modstorm, og om det kunne sejle om vinteren, når Bæltet var isfrit, men det dog var så koldt, at vandet, der skyllede hen over skibet, frøs på dets dæk og sider, hvorved muligvis hjul og maskine kunne forhindres i at virke". I maj 1827 afleverede kommissionen sit svar, der erklærede, „At kun overordentlig orkanagtig modstorm ville kunne sinke et dampskib betydeligt eller aldeles standse dets virksomhed, og at det vand, der under to timers overfart kunne slå op på skibets sider, ikke i frostvejr kunne virke hæmmende på sejladsen". Derefter bestilte postvæsenet sit eget dampskib i England, beregnet på ruten over Storebælt.[2]

Ruten over StorebæltRediger

Det nye skib blev bestilt hos George Graham i Harwich. Valget af værft kan have været påvirket af, at Graham i 1826 havde leveret to hjuldampere, Watersprite og Wizard, til det britiske postvæsen.[3] Som tilsynsførende ved konstruktionen blev ansat kaptajnløjtnant Laurits Christensen. På trods af sin sømilitære rang havde Christensen - fornavnet ses også stavet Lauritz - været uden for nummer (À la suite) siden 1814 og havde drevet forretning i Ostindien fra 1816 til 1826.[4] I 1827 havde han købt damperen Dania i England, men den solgte han igen i januar 1828. Værftet i Harwich skulle have GBP 1.200 for selve skibet, og dertil kom maskineriet, der blev leveret og monteret af Maudslay Sons & Field i London for en pris af GBP 3.200. Den to-cylindrede maskine kunne præstere 32 HK netto, svarende til 200 indikerede hestekræfter.[5]

I juni 1827 blev hjuldamperen købt af kaptajnløjtnant Laurits Christensen og navnet blev ændret til Dania. På trods af sin sømilitære rang havde Christensen - fornavnet ses også stavet Lauritz - været uden for nummer (À la suite) siden 1814 og havde drevet forretning i Ostindien fra 1816 til 1826. Som sælger var på skødet anført skibsmægleren Robert Thornton.[6][7]

 
Annonce for Dania i Ribe Stifts-Tidende, 3. juli 1827.

Under dansk flagRediger

Den 8. juni bekendtgjorde Christensen i Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende i en annonce, at han havde købt dampskibet, som havde "30 opredte Senge" og lige var blevet kobberforhudet. Han beskrev også, at skibet skulle have to sejladser om ugen, den ene mellem København og Aarhus, og den anden skiftevis København-Aalborg og København-Fredericia.[8] Dania afsejlede fra London med Laurits Christensen som skipper den 17. juni og var den 21. juni i Frederikshavn. Christensen havde været udstationeret i byen - mens den stadig hed Fladstrand - under Englandskrigene, og nu tog han sig tid til at anløbe stedet og vise det nye dampskib frem for interesserede indbyggere.[9][10]

Danias første tur med passagerer i Danmark var søndag den 24. juni 1827, mellem Toldboden i København og Bellevue - i øvrigt i konkurrence med Caledonia - og første tur over Kattegat afgik mod Aalborg den 30. juni. Ved ankomsten til Aalborg blev der arrangeret en ekstra tur på Limfjorden, så de lokale kunne se skibet an.[11][12] Der blev annonceret flittigt i både københavnske og jyske aviser, og det fremgik, at der blev sejlet til Aarhus hver onsdag morgen, og retur torsdag aften, mens der blev sejlet skiftevis til Aalborg og Fredericia om lørdagen, med retur mandag aften. På ruten til Aalborg blev der lagt ind ved Hals, mens man på turen til Fredericia lagde ind ved Bogense. På alle ture var der stop i Helsingør. Turen til Aalborg var den dyreste og kostede mellem 10 Rigsbankdaler på første klasse og 3 Rbd. for en dæksplads. Dækspladserne var forbeholdt "Soldater, Matroser, Bønder og Tjeneste-tyende". Overfartstiden var beregnet til 18 timer "med Undtagelse af Stormveir".[13] I det danske postvæsen var man nervøse for, at passagererne ulovligt ville medtage breve og dermed underminere forretningen, men Generalpostdirektionen bestemte sig alligevel for, at publikum kunne markere på brevene, hvis de skulle sendes med dampskib til Jylland, og det meddelte man i Statstidende den 16. juli 1827. På illustrationer af Dania ses skibet derfor med det kongelige monogram i flaget, som officielt postskib.[14][15]

Det varede ikke længe, før Christensen måtte se i øjnene, at den ambitiøse sejlplan med to ugentlige dobbeltture ikke kunne gennemføres i længden. På turen til og fra Aalborg 11. til 14. august, var Dania ude i så hårdt vejr, at man blev nødt til at aflyse afgangen til Aarhus den 15. august, fordi skibet "saavel med Hensyn til Maskinerie som Folk, behøvede et Par Dages Hvile for igjen at komme i fuldkommen Orden".[16] Herefter opgav Christensen ruten til Aalborg og sejlede i stedet kun én tur om ugen i september, skiftevis til Aarhus og Fredericia. På turene til Fredericia var man - ud over Helsingør og Bogense - også begyndt at anløbe Strib.[17]

Dania fik nye ejere 28. januar 1828 i form af et interessentskab, hvor grosserer Mathias Wilhelm Sass ejede en tredjedel og bestred posten som bestyrende reder.[18] Sejlplanen med skiftevise afgange til Aarhus og Fredericia fortsatte, og første tur i 1828 afgik til Aarhus den 5. maj.[19] Fra 1829 blev ruten omlagt så man hver uge sejlede til Aarhus, og derefter videre til Strib og Fredericia. Retur samme vej.[20] I 1834 blev skibets maskineri fornyet på Frederiksværk Maskinfabrik, og Dania var klar til sommersæsonen i juni 1834. Ruten blev igen omlagt, så man nu udelukkende sejlede København-Aarhus på den ugentlige afgang.[21] [22] I 1836 ansøgte skibets reder, grosserer Sass om eneretten til sejlads mellem Kalundborg og Aarhus, omfattende såvel sejl- som dampskibe. Han ville benytte Dania på ruten, og der skulle således ikke længere være et dampskib på ruten mellem Aarhus og København. Han fik eneretten i 15 år, men skulle til gengæld love at anskaffe et nyt skib til afløsning for Dania på ruten til Kalundborg i 1840. Det nye skib, hjuldamperen Christian VIII blev som aftalt bygget i 1840. Det fik installeret maskineriet fra Dania og dermed var det slut for dette skib, der havde sejlet sin sidste planmæssige tur i november 1839 og blev ophugget i København i 1841.[23][24]

NoterRediger

  1. ^ "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende". statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-01-08. 
  2. ^ Bell, Poul (1974). "H/S Mercurius. Storebæltsfartens første dampskib." (PDF). Årbog 1973. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. 33. Helsingør: Handels- og Søfartsmuseet. s. 7. Hentet 2021-03-16. 
  3. ^ "Vessel list". shippingandshipbuilding.uk (engelsk). Hentet 2021-01-08. 
  4. ^ Topsøe-Jensen, T. A.; Marquard, Emil (1935). Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og Den danske Søetat 1814-1932. (PDF). I. København: H. Hagerup. s. 245. Hentet 2020-12-04. 
  5. ^ Bell, Poul (1974). "H/S Mercurius. Storebæltsfartens første dampskib." (PDF). Årbog 1973. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. 33. Helsingør: Handels- og Søfartsmuseet. s. 8. Hentet 2021-03-16. 
  6. ^ Topsøe-Jensen, T. A.; Marquard, Emil (1935). Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og Den danske Søetat 1814-1932. (PDF). I. København: H. Hagerup. s. 245. Hentet 2020-12-04. 
  7. ^ Munchaus Petersen, Holger (1986). Fælles kræfter. Danske dampskibe indtil 1870, bind III. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 89. ISBN 87-87453-25-8. 
  8. ^ "Statstidende 8. juni 1827". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-06. 
  9. ^ Topsøe-Jensen, T. A.; Marquard, Emil (1935). Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og Den danske Søetat 1814-1932. (PDF). I. København: H. Hagerup. s. 245. Hentet 2020-12-04. 
  10. ^ "Aalborg Stiftstidende 23. juni 1827". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-06. 
  11. ^ "Adresseavisen, København, 22. juni 1827". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  12. ^ "Aalborg Stiftstidende 30. juni 1827". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  13. ^ "Ribe Stiftstidende 3. juli 1827". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  14. ^ Munchaus Petersen, Holger (1983). Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 13. ISBN 87-87453-05-3. 
  15. ^ "Statstidende 16. juli 1827". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  16. ^ "Aarhuus Stftstidende 17. august 1827". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  17. ^ "Dagen 20. august 1827". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  18. ^ "Dania". jmarcussen.dk. Jørgen Marcussen. Hentet 2020-11-21. 
  19. ^ "Adresseavisen 29. april 1828". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  20. ^ "Aarhus Stiftstidende 16. april 1829". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  21. ^ "Skanderborg Amtsavis 16. maj 1834". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  22. ^ "Berlingske Tidende 4. juni 1834". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 
  23. ^ Munchaus Petersen, Holger (1983). Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 96. ISBN 87-87453-05-3. 
  24. ^ "Jyllandsposten 21 april 1840". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2020-12-09. 

Eksterne henvisningerRediger


[Kategori:Skibe fra Danmark]] [Kategori:Hjuldampere]]