Bruger:Rsteen/Kladde2

Lion
Løven
Löwe
Løven
Ukendt kunstner - Dampskibet Løven under dansk flag med teksten Lion - 1835.png
Karriere
Land 1835: Storbritannien Storbritannien
1835: Danmark Danmark
1848: Tyskland Slesvig-Holstenske Marine
1852:: Danmark Danmark
1853:: Danmark Danmark
Navn Lion
Løven
Löwe
Løven
Type Hjuldamper
Historie
Ejere 1835: Dampskibsfarten mellem de danske Øer og Hertugdømmerne, A/S København.
1845: A. Fibiger, København.
Hjemhavn 1835: København.
Værft Jacob Holm, Christianshavn
Rute København-Kiel (1830-43)
København-Lübeck (1830-42)
København-Stettin (1844).
København-Flensborg (1845).
Ud af tjeneste 1845
Skæbne Forlist i Grønsund, 1845-10-04.
Tekniske data
Deplacement 150 NRT
Længde 37,5 m (123 ft)
Bredde 8,5 m (28 ft)
Dybgang 3,5 m (11 ft)
Fremdrift To Maudslay dampmaskiner på i alt 80 nHK.
Hastighed 8 knob

Løven var en hjuldamper, bygget i England og købt af et aktieselskab i København til sejlads mellem Kiel og Vestsjælland. Gjorde i årene 1848-50 tjeneste i den Slesvig-Holstenske flådeafdeling som Löwe. Blev leveret tilbage til Danmark i 1852 og var sidst anvendt på en rute mellem København og Bornholm. Ophugget i 1858.

BaggrundRediger

I midten af 1830'erne var dampskibet Frederik den Sjette enerådende på ruten fra København til Hamborg og videre sydpå, med fast rutesejlads til Kiel og gode befordringsmuligheder derfra. Eneretten var et kongeligt privilegium, men den gjaldt kun fra København, så der blev spekuleret i, om der ville være tilstrækkeligt kundegrundlag for en rute fra Vestsjælland til Kiel, med anløb af Fyn undervejs. Idegrundlaget blev præsenteret af journalisten Johannes Hage i en lang artikel i dagbladet Kiøbenhavnsposten, trykt den 13. og 14. april 1835. Hage fremlagde ideen om en rute enten mellem Karrebæksminde og Kiel eller mellem Korsør og Kiel. For Karrebæksminde talte, at havnen blev tidligere isfri og at afstanden til København var lidt kortere, mens det trak ned, at der intet gæstgiveri var, og blot en dagvogn til Næstved, men ingen gennemgående diligence. I modsætning hertil havde Korsør både diligence og gæstgiveri. Hage skitserede flere ruteføringer med anløb undervejs af Fyn og øerne, og havde også forslag til afgangsdage og sejltider. Med hensyn til omkostningerne havde Hage en kaptajn Horn som hjemmelsmand. Horn havde meddelt, at der var bygget for mange dampskibe i Storbritannien og at købere derfor kunne gøre gode handler. Horn havde givet et eksempel på et fuldt udrustet dampskib, to et halvt år gammelt, med 60 hestekræfter, solgt for 3.000 guineas, svarende til omkring 30.000 rigsdaler.[1][2]

Ideen fængede, og der blev dannet et aktieselskab i København i 1835, "Dampskibsfarten mellem de danske Øer og Hertugdømmerne", med kontor hos den københavnske ekspeditør Jacobsen. Aktieselskabet købte den britiske hjuldamper Lion, bygget i Hull af Edward Gibson, og i sommeren 1835 blev skibet udrustet i Hamborg, med det nye navn Løven. Allgemeines Wochenblatt i Åbenrå, kunne i sin udgave fra 3. august 1835 (på tysk) fortælle, at skibet lå i Hamborg, og at dets fartplan allwöchenlich ville inkludere en ugentlig tur mellem Kiel og Åbenrå, med anløb af Schleimünde og Sønderborg. Sådan kom det nu ikke til at gå.[3][4][5]

 
Annonce med Løvens fartplan i Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 11. august 1835.

Ruter fra Sjælland til KielRediger

I august 1835 ankom Løven for første gang til Korsør og traditionen tro med nye ruter, blev der afholdt en række præsentationssejladser, hvor publikum kunne få lejlighed til at stifte bekendtskab med skibet. Således blev der arrangeret udflugter fra både Korsør og Karrebæksminde, foruden en "Lysttour" fra Svendborg via Faaborg til Kiel, med retursejlads den følgende dag.[6][7] Den regulære sejlads begyndte 20. august, med afgang hver torsdag morgen fra Kiel via Tårs med ankomst til Karrebæksminde om eftermiddagen. Retur samme vej lørdag morgen. Mandag morgen (klokken to (!)) var der igen afgang fra Kiel, denne gang via Faaborg, Svendborg og Rudkøbing, med ankomst til Korsør mellem klokken 17 og 19. Retur samme vej tirsdag klokken 8:30 med ankomst til Kiel efter midnat. Prisen for overfarten var ens fra Korsør og Karrebæksminde: Otte rigsdaler i "Første Kahyt", fem rigsdaler og to mark i "Anden Kahyt" og to rigsdaler og fire mark på dækket.[8][9] Den 11. oktober meddelte rederiet i annoncer, at "formedelst de kortere Dage" ville Løven ikke længere lægge til i Rudkøbing, men i stedet medtage passagerer til stranden ved godset Charlottenlund på nordspidsen af Langeland. Årets sejladser sluttede den 7. november.[10][11]


[12]


Ruter til Kiel og LübeckRediger

Frederik den Sjette blev afleveret fra værftet den 12. juli 1830,[13] og første officielle tur var en udflugt til Helsingør den 18. juli.[14] Første afgang til Kiel var den 26. juli, og af annoncen i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger ("Adresseavisen") den 20. juli fremgik det, at det nye større skib ikke ville gå gennem Bøgestrømmen, men i stedet øst om Møn, med anløb af Møn og Falster ved færgestederne i Grønsund. Derefter videre over Gåbense på Falster og TårsLolland til Kiel. Det nye skib skulle også besejle Lübeck hver uge, med første afgang den 29. juli. Rederiet havde åbenbart revurderet kahytternes kapacitet og mente nu, at der var kahytter til 74 personer på første klasse og 36 på anden klasse i forkahytten.[15][16]

Mens Frederik den Sjette havde eneret på ruten til Kiel, var den imidlertid på ruten til Lübeck (Travemünde) i direkte konkurrence med Prindsesse Wilhelmine. Passagergrundlaget var ikke stort nok til begge skibe, så da Prindsesse Wilhelmines afgiftslettelser bortfaldt i 1833, blev skibet trukket ud af ruten. Frederik den Sjette havde gode år indtil 1839, da et svensk rederi indsatte det nye dampskib Malmö på en rute mellem Malmö, København og Lübeck/Travemünde. Det gav ny overkapacitet, og ved udgangen af 1842 indstillede rederiet driften på ruten med Frederik den Sjette.[17]

Ruten til Kiel fik konkurrence fra 1835. Ganske vist havde rederiet eneret på ruten fra København, men et nyt rederi havde mod på en rute fra Karrebæksminde og indkøbte dampskibet Løven i 1835.[18] Da eneretten til København bortfaldt i 1840, kom der for alvor konkurrence. Købmand M. T. Schmidt i Kiel og konferensråd C. H. Donner i Altona gik i kompagniskab og indkøbte dampskibet Christian VIII. Det nye skib gjorde ingen stop på turen mellem København og Kiel og kom dermed hurtigere frem, og igen manglede der kundeunderlag på ruten. Frederik den Sjette blev trukket ud af sejladsen i 1843.[19]

De sidste årRediger

I 1844 var Frederik den Sjette således ledig på markedet, og blev i stedet lejet af det danske postvæsen. Etaten havde i 1843 aftalt med det preussiske postvæsen, at Danmark (med preussisk tilskud til driften) skulle bygge et skib til et betjene ruten mellem København og Stettin. Dette skib (Gejser) var først parat i 1845, så i 1844 gjorde Frederik den Sjette tjeneste på ruten.[20] I 1845 var hjuldamperen igen arbejdsløs, og L. N. Hvidt valgte at sælge skibet, 15. juli 1845. Køberen var grosserer A. Fibiger fra København, og han havde set en forretningsmulighed: Den 23. juni var dampskibet Königinn Caroline Amalie stødt på en stor sten i farvandet mellem Omø og Agersø. Det tog vand ind og sank, men man fik reddet alle ombordværende. Nu manglede der et skib på ruten mellem Flensborg og København, og derfor købte Fibiger Frederik den Sjette. Det blev ikke nogen langvarig optræden. Den 4. oktober ramte skibet grunden Tolken i Grønsund, og det sprang læk. Den nye skibsfører, marineløjtnant Tuxen, sørgede for at få damperen sat på grund ved Madses Klint, og igen blev alle reddet. Men i de følgende dage kom der storm, og Frederik den Sjette blev slået til vrag og måtte opgives.[21] Begivenheden blev behørigt kommenteret i dagspressen, og Berlingske Tidende konkluderede: Der synes at hvile en uheldig Stjerne over Dampskibsfarten mellem Kjøbenhavn og Flensborg.[22]

NoterRediger

  1. ^ "Kiøbenhavnsposten, 13. april 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  2. ^ "Kiøbenhavnsposten, 14. april 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  3. ^ "Løven". jmarcussen.dk. Jørgen Marcussen. Hentet 2022-02-01.
  4. ^ "Allgemeines Wochenblatt, 3. august 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  5. ^ Der er ingen tilgængelige oplysninger om skibets færden i England. Det kan meget vel være bygget før 1835, men man kender kun dets historie fra dette år.
  6. ^ "Den Vest-Siællandske Avis, 7. august 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  7. ^ "Fyens Stifts Adresse-Avis, 9. august 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-01.
  8. ^ "Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 11. august 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-02.
  9. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. september 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-03.
  10. ^ "Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 11. oktober 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-02.
  11. ^ "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 29. oktober 1835". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2022-02-03.
  12. ^ Munchaus Petersen, Holger (1983). Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 9-10. ISBN 87-87453-05-3. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  13. ^ "Frederik 6". jmarcussen.dk. Jørgen Marcussen. Hentet 2021-08-30.
  14. ^ "Københavns Adresseavis, 9. juli 1830". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30.
  15. ^ "Københavns Adresseavis, 20. juli 1830". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30.
  16. ^ "Årbog 1950. Småartikler" (PDF). mfs.dk. Hentet 2021-08-30.
  17. ^ Petersen, Holger Munchaus (1986). Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III. Esbjerg, Danmark: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. s. 12. ISBN 87-87453-25-8.
  18. ^ Munchaus Petersen, Holger (1983). Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 18. ISBN 87-87453-05-3. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  19. ^ Munchaus Petersen, Holger (1984). Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 20-21. ISBN 87-87453-13-4. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  20. ^ Petersen, Holger Munchaus (1986). Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III. Esbjerg, Danmark: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. s. 14-15. ISBN 87-87453-25-8.
  21. ^ Munchaus Petersen, Holger (1984). Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II. Esbjerg: Fiskerimuseets Forlag. s. 34. ISBN 87-87453-13-4. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  22. ^ "Berlingske Tidende, 6. oktober 1845". ww2.statsbiblioteket.dk. Hentet 2021-08-30.

Eksterne henvisningerRediger


[Kategori:Skibe fra Danmark]] [Kategori:Hjuldampere]]

  • 429 og 443. Jordskælv i Rom. Colosseum beskadiget. Two Romes: Rome and Constantinople in Late Antiquity. By Lucy Grig; Gavin Kelly, side 371.