Marcel Proust: Forskelle mellem versioner

'''Valentin Louis Georges Eugène Marcel Proust''' (født [[10. juli]] [[1871]], død [[18. november]] [[1922]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[forfatter]].

Prousts far, [[Achille Adrien Proust|Adrien Proust]], var en prominent [[patologi|patolog]] og [[epidemiologi|epidemiolog]] og forfatter til mange artikler og bøger om medicin og hygiejne. Prousts mor, [[Jeanne Clémence Weil|Jeanne Weil]], var datter af en rig og kultiveret jødisk familie fra [[Alsace]]. Hun var belæst, og hendes breve viser en veludviklet sans for humor. Hendes engelskkundskaber var tilstrækkelige til at give sønnen den nødvendige kompetence til at oversætte [[John Ruskin]].

Da Proust var ni år, fik han sit første alvorlige astmaanfald. Derefter blev han anset som et sygeligt barn. Proust tilbragte lange ferier i stationsbyen [[Illiers]]. Denne provinsby og minder fra hans grandonkels hus i Auteuil blev modellen for den fiktive by [[Combray]], hvor nogle af de vigtigste scener i ''På sporet af den tabte tid'' finder sted. I 1882 blev Proust elev ved det parisiske elitegymnasium Lycée Condorcet, men hans skolegang blev afbrudt på grund af hans sygdom. Til trods for dette udmærkede han sig i litteratur og fik en pris det sidste år, han var der. GennemGanske klassekammeraterung fikbegyndte han adgangat til nogle affrekventere salonerne hosbåde i Paris' øvre borgerskab og hos aristokratiet i Faubourg Saint-Germain. Oplevelser her gav ham baggrundsmateriale til ''På sporet af den tabte tid''.

Til trods for sit svage helbred gjorde han tjeneste i et år i den franske hær (1889-90). Han var stationeret ved [[Coligny]] kaserne i [[Orléans]], en oplevelse, som resulterede i et længere afsnit i del tre af hans roman. Som ung mand blev Proust betragtet som ambitiøs og mondæn, men hans kreativitet blev bremset af mangel på disciplin. Hans omdømme fra denne tid som snob og amatør gav ham problemer med at få udgivet den første del af sin storslåede roman.

Proust var [[Homoseksualitet|homoseksuel]] og var sig det bevidst fra [[pubertet]]en. Han opfattede selv denne tendens som en psykologisk svaghed, en skadelig vane, som handet ikkemåske havdeefterhånden viljestyrkelykkedes tilham at undertrykke. Han blev dog aldrig gift og levedefik sitingen seksualliv så ærligt som muligtbørn. Til forældrenes død i [[1903]] og [[1905]] boede Marcel hjemme hos dem, Først i nærheden af Concordepladsen og til sidst i en storborgerlig lejlighed nær Parc Monceau. Da han endelig skulle vælge egen bopæl, endte han i en lejlighed i en ejendom som havde været ejet af hans mor og hendes familie. Han var 35 år, da han fik ansvar for sit eget liv. Indtil da havde han levet sit liv, optaget af venskaber, [[kunst]], litteratur og frivole fornøjelser.

Allerede som dreng var Proust en brillant skribent og samtalepartner og det selvfølgelige midtpunkt i enhver samtale. Hans litterære kvaliteter kan også ses af hans breve, udgivet i 21 bind (Marcel Proust, ''Correspondance'', édité par Philip Kolb, Plon, 1971-1973). Det er cirka 5 % af de breve, han skrev. Han beherskede næstenmange enhver formformer: lige fra overrumplende ærlighed og dyb originalitet til mondænt diplomati og intrigemageri.

Marcel Proust havde hele sit liv et svagt helbred, som han selv gjorde værre ved medicinmisbrug og en usund levevis. Hans død 51 år gammel kan siges at være selvvalgt, for han ville ikke lade sig behandle.

I [[1909]] trak Proust sig noget tilbage fra det parisiske selskabsliv for at skrive sit hovedværk, ''På sporet af den tabte tid''. Det blev et kapløb med tiden (og døden). Han dikterede de sidsteendnu ændringer til stuepigen om morgenen, den dag han døde. I de senere år er det blevet klart, at værket er ufuldendt.

Proust skrev som ung artikler til dag- og månedsblade, og skrev i denne periodemen kun en enkelt, lille bog, ''Les plaisirs et les jours'',<ref>[http://books.google.com/books?id=gPw83Fi2l8MC&printsec=frontcover&dq=les+plaisirs+et+les+jours&source=bl&ots=40ilMwCV0Q&sig=Qmou2IKL7c8RRSoykBCyVx3Try8&hl=no&ei=YD96TeD1HsTOswaPsIHYBw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CD8Q6AEwBQ#v=onepage&q&f=false ''Les plaisirs et les jours'', Google Books] </ref> som solgte dårligt, og hvis litterære kvaliteter lå uden for de fleste kritikeres horisont. Det er en samling [[novelle]]r, hvoraf en del tidligere havde været offentliggjort i [[avis]]er og tidsskrifter. Prousts psykologi og originalitet i indhold og form er allerede til stede i dette lille arbejde. Derefter skrev han fortsat i en årrække avisartikler, men ikke egentlig journalistik.

''[[På sporet af den tabte tid]]'' har haft stor indflydelse på litteraturen som en genial nyskabelse. vedDen selvevar sinogså associative"vovet", opbygningderved ogat sinden undersøgelsebehandler lyssky sider af erindringensseksuallivet, naturisær var det helt nyt at gå i detaljer med homoseksualitet indenfor overklassen. ProustsDog tankeganger kræverde tiderotiske afsnit - på samme måde som hele romanen - domineret af læseren,det menpsykologiske. denOveralt er klarmenneskers handlemåde beskrevet ved den tankegang og tilgængeligde følelser der motiverer dem. HanProust var modstanderbesat af den "obskure"<ref>tanke, at kunstværket kan være langt bedre end kunstneren, hvilket titlen Contre l'obscurité.Sainte LaBeuve Revuehenviser blanchetil 15.derved, juliat 1896</ref>Sainte retningBeuve ivar en fremtrædende kritiker franskder poesihævdede, somat repræsenteredesman afmed [[Stéphanefordel Mallarmé|Mallarmé]]kunne studere en kunstners privatliv for at forstå værket.