Syndikalisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Syndikalisme udenfor Danmark: formen med c er nu den eneste accepterede stavemåde ifl. RSO
Linje 13:
Syndikalismen i Danmark er i dag ikke synligt eksisterende som selvstændig bevægelse i arbejderbevægelsen, der domineres af den [[socialdemokrati]]ske ideologi. Dette skyldes bl.a., at de danske syndikalister ikke ønsker at splitte den traditionsrige danske fagbevægelse.
 
Men i starten af det 20. århundrede nød den syndikalistiske bevægelse en stor fremgang i Danmark som i andre europæiske lande. Efter at [[Septemberforliget]] var blevet indgået mellem De Samvirkende Fagforbund (nu [[LO]]) og arbejdsgiverne i [[Dansk Arbejdsgiverforening]] (DA) i september 1899 efter lang[[Storlockouten tidsi strejke og lock-out1899]], var utilfredsheden stor i dele af den danske fagbevægelse. Man mente, at DsF's forhandlere havde accepteret alt for mange af DA's krav. Nogle arbejdere var særligt utilfredse med fredspligten, konfliktløsningssystemet og arbejdsgivernes ledelsesret, der ville svække arbejdernes faglige kamp.
 
Derfor oprettedes i 1910 [[Fagoppositionens Sammenslutning]], hvis mest markante figurer var [[Christian Christensen (forfatter)|Christian Christensen]] og (fra 1919-1921) [[Marie Nielsen]]. Tilslutningen til Fagoppositionens Sammenslutning var relativt stor i det efterfølgende årti. Dette skyldtes bl.a. stor arbejdsløshed i visse fag og udbruddet af [[1. verdenskrig]]. Syndikalisterne engagerede sig ikke kun i den direkte faglige kamp, hvor deres indflydelse ikke var så stor, men også i den sociale og kulturelle kamp. Bl.a. kæmpede de mod kvindeundertrykkelse, for bedre boligforhold og mod [[Militarisme|militarismen]], der gik som en bølge over [[Europa]] under 1. verdenskrig. Det var også syndikalisterne, der var den største faktor i mobiliseringen til den direkte aktion og [[Stormen på Børsen]] i 1918.