Kinoorgel: Forskelle mellem versioner

Robert Hope-Jones (født [[9. februar]] [[1859]], i [[Cheshire]], [[England]]; [[13. september]] [[1914]], i [[Rochester (New York)|Rochester]], [[New York (delstat)|New York]], [[USA]]), betragtes som opfinderen af kinoorglet i det tidlige [[20. århundrede]]. Han byggede 246 orgler mellem [[1887]] og [[1911]], og hans firma beskæftigede 112 folk, da det var på sit højeste.<ref>David H. Fox, ''Robert Hope-Jones''. Richmond, Virginia: Organ Historical Society</ref>Hope-Jones slog i 1914 sit firma sammen med ''Wurlitzer''. Kort derefter tog han sit eget liv, efter sigende i frustration over sit nye partnerskab med Wurlitzer-firmaet.<ref name=Resonance /> Nogle af de vigtige gennembrud indenfor udviklingen er: ''elektro-pneumatisk styring'', som tillod at spillekonsollen var fysisk afskåret fra orgelpiberne, kun forbundet med et kabel; ''unifikation'', en proces ved hjælp af hvilken pibe-rækkerne kan udvides betragteligt i forhold til antallet af registre<ref name=Resonance>{{cite news | title= Jonathan Ortloff, "A Robert Hope-Jones Organ in Rochester", 'Resonance'', p. 15 | date= Spring,foråret 2005 | publisher= [[Eastman School of Music]] | url= http://www.esm.rochester.edu/organ/PDF/Resonance5.pdf | access-date= 4. maj 2009 | archive-date= 26. juni 2013 | archive-url= https://web.archive.org/web/20130626124037/http://www.esm.rochester.edu/organ/PDF/Resonance5.pdf | url-status= yes }}</ref>, og som tillader en hvilken som helst piberække at blive spillet fra hvilken manual eller pedaler, det skal være, ''imitative registre'', hvor piberækkerne har større lighed med deres symfoniske modstykker, udviklingen af piber, som med succes kan give lyd fra sig under større lufttryk. Endvidere var det Robert Hope-Jones, som gik væk fra de gamle trækstænger ved siden af manualerne, som i århundreder havde været den måde, hvorpå man skiftede registre på et orgel, og indførte i stedet lette trykkontakter ordnet i en hesteskoform udenom. (se billedet)