Pinse: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  for 1 år siden
Det ortodokse ikon => den ortodokse ikon; omhyldet => omhyllet
m (Gendannelse til seneste version ved 80.208.71.171, fjerner ændringer fra 5.186.124.123 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(Det ortodokse ikon => den ortodokse ikon; omhyldet => omhyllet)
Alle de tilbageværende dage i kirkeåret, frem til den næste store fastetid, bærer navn efter hvilket nummer de er i forhold til pinsen (for eksempel, 13. tirsdag efter pinse). Den anden mandag efter pinse markerer begyndelsen på [[Apostlenes faste]], som varer indtil [[Sankt Peter og Pauls helligdag]] den [[29. juni]].
 
DetDen ortodokse [[Græsk-ortodoks ikonografi|ikon]], som omhandler højtiden, viser de tolv apostlene siddende i en halvcirkel, nogennogle gange også med [[Theotokos]] – [[jomfru Maria]] – siddende i midten. Øverst på ikonetikonen er ofte Den hellige åndÅnd afbildet som en hvid due, med tunger af ild over apostlenes hoveder. Nederst finder man en allegorisk figur, som skal forestille verden, kaldet Kosmos. Selv om Kosmos er kronet med verdslig ære, er han omhyldetomhyllet af mørke, eftersom han ikke er genstand for Guds ære. Han holder et klæde med 12 [[bogrulle]]r på, noget som repræsenterer de tolv apostles lære.
 
I den [[Den koptiske ortodokse kirke|koptiske ortodokse kirke]] af Alexandria, er pinsen en av de syv store "Herrens højtider". Fejringen finder sted den niende time (kl. 15:00) på første pinsedag. Der bliver bedt en speciel bøn med tre led kendt som "Knælende bøn". Den hellige åndÅnd faldt i følge Apostlenes Gerninger kapitel 2 over apostlene i den niende time. Denne højtid efterfølges af "Apostlenes faste" som har en fastsat slutdato, den femte dag i den koptiske måned [[Epip]] (som nu fallerfalder på den 12. juli, svarende til den 29. juni på grund af den 13-dages forskel forårsaget af skiftet fra [[juliansk kalender|juliansk]] til [[Den gregorianske kalender|georgiansk kalender]]). Den femte Epip markerer Sankt Peter og Sankt Pauls martyrdom.
 
=== Vestlig tradition ===
[[File:Pentecost Altar.jpg|thumb|left|Et alter i en protestantisk kirke, dekoreret med røde lys og røde banner og et alterklæde med et motiv som forestiller Den hellige ånds virke på pinsedag.]]
 
De liturgiske fejring af pinsen i de [[Vestlig kristendom|vestlige kirker]] er lige så detaljerede og varierede som i østkirken. Farven rød, som symboliserer glæde og ilden fra Den hellige åndÅnd, er pinsens farve i de vestlige kirker. Præster, forstandere og kormedlemmer bærer røde liturgiske klæder, og i senere tid er det nogle steder også blevet almindeligere, at lægfolket i menigheden klæder sig i rødt. Røde bannere bliver ofte hængt på væggene eller fra taget for at symbolisere den "stormende, mægtige vind" skildret i Apostlenes Gerninger<ref>{{Bib|Apostlenes Gerninger|ApG|2|2}}</ref> og Den hellige åndsÅnds frie udfoldelse. På bannerne kan det være broderet på symboler for Den hellige åndÅnd, som en due, flammer, symboler for kirken som [[Noas ark]] og [[granatæble]]t. I protestantiske kirker inden for evangelisk og reformeret tradition, finder man ofte ord i stedet for billeder, som for eksempel opremsningen af de syv åndsgaver og Den hellige åndsÅnds frugter. Røde blomster på alteret, eller ved prædikestolen, og røde blomster som [[pelargonium]] kan være plantet rundt kirkebygget. Traditionen med at sponse plantningen af en enkelt plante til minde om en person, findes både i katolske og protestantiske menigheder.
 
I [[Tysk (sprog)|tysk]]sproglige lande, i [[Centraleuropa]], og i lande, hvor der findes efterkommere af disse, bruges grønne grene til at dekorere kirkerne til pinse. [[Birk]] er den træsort, som ofte bruges til dette formål, men i områder med et andet klima, benyttes også andre træsorter.
 
En vigtig del af pinsefejringen er at synge salmer med tekst som fortæller om pinsen. I [[Denden katolske kirke]] synges ''[[Veni Sancte Spiritus]]'' (''Kom Hellig Ånd'') som en [[gregoriansk sang|gregoriansk]] sekvens under pinsedagsmessen. Denne liturgiske sang er blevet oversat til flere sprog og synges også i dag i mange kirkesamfund.<ref>{{Cite web|url=http://www.hymntime.com/tch/bio/m/a/u/maurus_r.htm |title=Rhabanus Maurus |publisher=Hymntime.com |date= |accessdate=2010-05-17}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://www.newadvent.org/cathen/15341a.htm |title=CATHOLIC ENCYCLOPEDIA: Veni Creator Spiritus |publisher=Newadvent.org |date=1912-10-01 |accessdate=2010-05-17}}</ref>
 
== Andre betegnelser ==
Anonym bruger