Wikipedia

Palæstina: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
etymologi og landkort
kildebelagt og omskrevet afsnit om økonomi og historie
Linje 35:
 
{{uddybende|Palæstinas historie}}
Der er tegn på menneskelig tilstedeværelse i Palæstina allerede for 1,4 mio. år siden. Omkring 8000 f.v.t. er der vidnesbyrd om en bofast befolkning, og de første bylignende bebyggelser som [[Jeriko]] signalerer en udviklet social organisation. ca. 3500-3000 f.v.t. var den sydlige del af Palæstina under egyptisk indflydelse. Omkring 3000 f.v.t. opstod en krise, hvor byerne blev forladt, og befolkningen blev nomader. Senere blev en del af byerne genopbygget, men omkring 2300 f.v.t. gentog nomadiseringen sig efter en større klimaændring. I mellembronzealderen (2000-1550 f.v.t. opstod igen en bykultur. I senbronzealderen ca. 1500-1100 f.v.t. kom området atter under egyptisk dominans. Senere kom invasioner udefra, bl.a. filistrenes. I jernalderen efter 1000 f.v.t. var området domineret af de to statsdannelser [[Kongeriget Juda]] og [[Kongeriget Israel]]. Efterfølgende var området underlagt en lang række skiftende riger og herskere: [[Babylonien]], [[Iran|perserne]], [[Alexander den Store]] og [[Hellenismen|de hellenistiske riger]], [[Romerriget]], [[Det Byzantinske Rige|det byzantinske rige]], det islamiske [[kalifat]], [[korstog|korsfarerne]], der oprettede [[kongeriget Jerusalem]], [[Ayyubide-dynastiet|ayyubiderne]], [[mamelukker]]ne og fra 1516 [[Det Osmanniske Rige|osmannerne]].<ref name=lex/>
Palæstinas historie falder i to hoveddele: I 1922 blev Staten Jordan oprettet på 73% af British Palestein. Frem til 1948 var landet et Britisk Mandat, siden 1948 har landet været formelt selvstændigt men delt i to områder: staten [[Israel]] og [[palæstinensiske selvstyreområder]].
 
Efter osmannernes nederlag i [[første verdenskrig]] fik Storbritannien af [[Folkeforbundet]] overdraget administrationen af Palæstina sammen med Transjordanien (det senere Jordan) som et samlet [[mandatområde]] med navnet [[Mandatområdet i Palæstina]]. Transjordanien blev dog skilt ud som et særskilt område, Emiratet Transjordanien, sådan at kun det egentlige Palæstina var under direkte britisk administration i [[mellemkrigstiden]].<ref name=britannica/>
Der eksisterer ingen forbindelse mellem kampene mellem filistre og israelitter for 3.000 år siden og nyere tiders konflikter mellem [[palæstinensere]] og [[israelere]]. Nutidens palæstinensere nedstammer dels fra områdets oprindelige stammefolk (israelittere, filistrer, m.fl.), dels fra araberne, hvis sprog, religion og kultur, de har arvet. De er efterkommere af en lang række andre handelsfolk og immigranter, som gennem århundreder har slået sig ned i landet. Nutidens israelere består af 800,000 til 1 million jøder som i 1948 blev udvist fra arabiske/muslimske lande, jøder som altid har boet i området, europæiske og amerikanske jøder, der i de sidste 150 år er immigreret til landet. 2 millioner af Israels 8 millioner indbyggere er kristne, muslimer, drues; bahai og ateister. Der findes der jøder fra hele verden blandt i israelere. Enhver jøde, uanset nationalitet har siden 1948 kunnet immigrere til Israel og få statsborgerskab.
 
Fra 1922 var Palæstina under britisk styre ifølge mandat fra Folkeforbundet. Herfra blev [[Transjordan]] hurtigt udskilt. Ved en afstemning i FN i 1947 blev det besluttet, at restområdet skulle deles i en jødisk og arabisk stat. De omliggende arabiske lande stemte mod FN's afgørelse, da de opfattede den som uretfærdig. Den jødiske stat, Israel, blev oprettet i 1948. De områder af det tidligere britiske mandat, der ikke blev en del af Israel, benævnes i dag oftest "de palæstinensiske selvstyreområder" og omfatter i hovedsagen [[Vestbredden]] og [[Gaza-striben]]. Palæstina udgør således et politisk og administrativt opdelt område.▼
Palæstinas grænser blev fastlagt efter opgøret mellem sejrherrerne fra [[1. verdenskrig]]. I grove træk følger de de administrative grænser, som [[Tyrkiet|tyrkerne]] havde fastsat under deres herredømme fra [[1517]] til [[1918]], og som var baserede på ældre traditioner. De moderne grænser bryder kun i ringe grad med den selvopfattelse, der udviklede sig lokalt og opfattelsen forud for 1918.
 
▲Fra 1922 var Palæstina under britisk styre ifølge mandat fra Folkeforbundet. Herfra blev [[Transjordan]] hurtigt udskilt. Ved en afstemning i FN i 1947 blev det besluttet, at restområdet skulle deles i en jødisk og arabisk stat. De omliggende arabiske lande stemte mod FN's afgørelse, da de opfattede den som uretfærdig. Den jødiske stat, Israel, blev oprettet i 1948. De områder af det tidligere britiske mandat, der ikke blev en del af Israel, benævnes i dag oftest "de palæstinensiske selvstyreområder" og omfatter i hovedsagen [[Vestbredden]] og [[Gaza-striben]]. Palæstina udgør således et politisk og administrativt opdelt område.
 
== Klima ==
Line 49 ⟶ 47:
Ved kysten og i [[Jordandalen]] er der frugtbart. Landet er mod syd afgrænset af [[Sinai]][[ørken]]en og mod nord af den syriske ørken. [[Gaza]]området lider af stor vandmangel. Spildevandet og affaldet fra områderne gør dem stærkt forurenede. Jorderosionen og afskovningen er betydelig.
 
== Erhverv og økonomi ==
Ydre politiske forhold har altid haft stor betydning for det sociale og politiske liv i Palæstina. Landets beliggenhed og historie har gjort handel og håndværk til vigtige erhverv. Det er grundlag for en højere geografisk mobilitet og social differentiering end i de fleste andre arabiske lande i Mellemøsten. Men landbruget har været det vigtigste erhverv i årtusinder og har sikret stabil bosætning og kultur. Verdens ældste bysamfund, Jericho, har i ca. 9.000 år bygget på et organiseret landbrug. Frem til oprettelsen af staten Israel var jorden ejet dels af private, dels af det offentlige, dels den enkelte landsby eller bys fælleseje. Landejendom gav indflydelse og adgang til ledende religiøse stillinger. Store arealer tilhørte jordejere, der boede i Beirut, Damaskus eller Konstantinopel. Tusindvis af palæstinensiske bønder dyrkede jorden og vidste næppe, hvem de betalte leje til. Da zionisterne begyndte at opkøbe jorden i [[1880'erne]], opsagde de lejekontrakterne. Det førte til de første blodige sammenstød mellem bønderne og ejerne.
 
Økonomien i både Israel, på Vestbredden og i Gaza bærer kraftigt præg af de historiske konflikter i området, og restriktioner og uroligheder har gang på gang besværliggjort den økonomiske udvikling.<ref name=UM>[https://um.dk/~/media/UM/Danish-site/Documents/Udenrigspolitik/Nyheder_udenrigspolitik/2016/148839%20Landepolitik%20for%20Palstina_DA_FINAL.pdf/ Danmark-Palæstina landepolitikpapir 2016-2020. Danmarks udenrigsministerium, Danida. Juni 2016.]</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Israel_-_%C3%B8konomi Christiansen, Eigil; Hvidt, Martin; Pedersen, Helge: "Israel - økonomi" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 22. maj 2021.]</ref> I dag er Israel en teknologisk avanceret markedsøkonomi,<ref name=cia>[https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/israel/#economy Israel - the World Factbook. CIA.gov, senest opdateret 19. maj 2021, besøgt 22. maj 2021.]</ref> mens Palæstina ligger i den nederste halvdel af kategorien [[mellemindkomstlande]]. Dermed tilhører de palæstinensiske områder den fattigste del af Mellemøsten og Nordafrika.<ref name=UM/> Den palæstinensiske økonomi er koncentreret i sektorerne serviceydelser og anlægsvirksomhed, der tilsammen udgør ca. 2/3 af økonomien, mens landbrug og fremstillingsvirksomhed kun udgør 4-5 % af BNP hver især.<ref name=UM/> I Israel udgjorde servicesektoren ca. 70 % af BNP, industri 26½ pct. og landbrug 2½ pct. i 2017.<ref name=cia/>
Palæstinenserne dyrker først og fremmest citrusfrugter, hvede, oliven og grøntsager. Dele af produktionen blev tidligt sendt på eksportmarkederne. I midten af 1800-tallet blev der eksporteret store mængder frugt og grøntsager til Europa. I forhold til nabolandene drev palæstinenserne et avanceret landbrug. Store dele af den arabiske befolknings jord og produktionsudstyr blev beslaglagt efter sammenstødene og krigen. I dag er den arabiske befolkning i staten Israel pr. lov udelukket fra at eje, leje eller på anden måde udnytte de 92,6 %, som er under israelsk suverænitet.
 
Økonomisk har selvstyreområderne lidt markant under to problemer.
* For det første har den israelske regering i flere omgange tilbageholdt skatter opkrævet i Palæstina, hvilket har stoppet lønningerne til offentligt ansatte og ført til korruption.
* For det andet har [[Muren på Vestbredden]] gjort, at de fleste palæstinensere, der er ansat i [[Israel]], ikke kan komme på arbejde og derfor ikke kan beholde deres job.
 
== Befolkning ==
Line 66 ⟶ 59:
 
I perioden for det britiske mandatområde blev betegnelsen "palæstinenser" brugt om alle beboere i området uanset religion eller etnicitet,<ref name=britannica/><ref name=government/> og de britiske myndigheder anvendte betegnelsen "Palestinian citizenship" om alle, som fik tildelt statsborgerskab i mandatområdet.<ref name=government>[https://web.archive.org/web/20070222095422/http://domino.un.org/UNISPAL.NSF/a47250072a3dd7950525672400783bde/c2feff7b90a24815052565e6004e5630%21OpenDocument Government of the United Kingdom (31 December 1930). "Report by His Majesty's Government in the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland to the Council of the League of Nations on the Administration of Palestine and Trans-Jordan for the Year 1930". League of Nations.]</ref> Efter oprettelsen af Israel i 1948 ophørte jøderne stort set med at anvende betegnelsen "palæstinensisk" om sig selv. Eksempelvis skiftede den engelsksprogede avis ''The Palestine Post'', der var blevet grundlagt af jøder i 1932, i 1950 navn til ''[[The Jerusalem Post]]''.<ref>Isabel Kershner (8. februar 2007). "Noted Arab citizens call on Israel to shed Jewish identity". International Herald Tribune.</ref> I dag bruges betegnelsen palæstinensere om den arabiske del af befolkningen i Palæstina indtil 1948<ref name=lex>[https://denstoredanske.lex.dk/Pal%C3%A6stina Adriansen, Hanne Kirstine: artiklen "palæstinensere" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 22. maj 2021.]</ref> og disses efterkommere. Ifølge det palæstinensiske statistikbureaus opgørelse var der ved udgangen af 2020 13,7 mio. palæstinensere i hele verden. Knap halvdelen heraf boede i Israel, Vestbredden eller Gaza, mens 45 % boede i andre arabiske lande.<ref>[https://fanack.com/palestine/population-of-palestine/ Population of Palestine. Artikel på fanack.com, dateret 10. august 2020.]</ref>
 
== Religion ==
Overvejende [[Sunni-islam|sunnimuslimsk]] (97%), knap 3% [[Kristendom|kristne]].
 
== Sprog ==
Palæstinenserne taler [[Arabisk (sprog)|arabisk]] og i de israelsk besatte områder taler de ofte også [[Hebraisk (sprog)|hebræisk]], der udspringer af samme sprogstamme som arabisk. Begge er [[semitiske sprog|semitiske]] sprog.
 
== Se også ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Palæstina"