Forskel mellem versioner af "Pinse"

666 bytes fjernet ,  for 5 måneder siden
fordansket
(Det ortodokse ikon => den ortodokse ikon; omhyldet => omhyllet)
(fordansket)
{{kirkeåret}}
[[Fil:Ingeborg Psalter 02f 1200.jpg|thumb|left|[[Illumineret manuskript]], som viser hvordan den Hellige åndHelligånden kom til disciplene i pinsen. Den Hellige åndHelligånden er fremstilletvist som ''ildstreger'' nedfra duen til apostlenes hoveder.]]
'''Pinse''' kommer af [[græsk]] πεντηκοστή ''pentēkostḗ'', der betyder "[[Halvtredsindstyve|halvtredsindstyvende]]<ref>https://sproget.dk/lookup?SearchableText=halvtredsindstyvende&onlyTitles=on&exact=1</ref>" ([[50 (tal)|50]].) (dag efter [[påske]])<ref>https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/pinse/om-pinse</ref> og er en [[kristendom|kristen]] [[højtid]], der holdes årligt til minde om [[Helligånden]]s komme. I 2020 faldt pinsedag den 31. maj. I 2021 og 2022 er pinsedag den 23. maj.
 
Ifølge beretningen i [[Apostlenes Gerninger]] kapitel 2 skete det ti dage efter [[Kristi himmelfart]], at [[apostel|apostlene]] var samlet for at fejre den jødiske højtid [[Shavuot]], da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og ''tunger som af ild'' kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i [[Jerusalem]]<ref>{{Bib|Apostlenes Gerninger|ApG|2}}</ref> – denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.
 
[[Pinsekirken]] har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund, lægger vægt på tungetalen og de øvrige [[nådegave]]r, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.
 
Pinsedag falder altid på den syvende [[søndag]] efter påske. Det betyder, at den tidligst kan falde den [[10. maj]] og senest den [[13. juni]]. Såvel pinsedag som den følgende dag, [[anden pinsedag]], er i [[Danmark]] helligdage. [[3. pinsedag|Tredje pinsedag]] er ikke (længere) en helligdag.
 
I forbindelse med pinsen er der tradition for [[Julefrokost#Pinsefrokost|pinsefrokost]]. Nogle bryggerier fremstiller en særlig pinsebryg i forbindelse medtil højtiden.
 
En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.
=== Østlig tradition ===
 
I [[Den østlige ortodokse kirke]] er pinsen en af de store ortodokse højtider og bliver regnetregnes som den næst vigtigste af de store højtider efter påsken. Natten til første pinsedag holdes der en vågenat, og selve pinsedag fejres Denden guddommelige liturgi, [[nadver]]en. Ortodokse templerKirker bliver ofte dekoreretsmykket med blomster, og detder lægges vægt på at gøre udtrykkene i fejringen lig den jødiske Shavuot-højtid, som fejrer modtagelsen af moselovenMoseloven.
 
Den østlige ortodokse kirkes gudstjenestetradition i forbindelsegudstjeneste med pinsefejringen, er skriftligt bevidnet fra det 3. århundrede e.Kr.<ref>"Храмъ Божій и церковныя службы. 2-е изданіе дополненное". Liturgisk historiker og ærkepræst Nikolaj P. Antonov, Sankt Petersborg, 1912.</ref>
Selve højtidsfejringenfejringen varer i tre dage. Den førsteFørste dag er kendt som "treenighedssøndag", den anden2. dag er kendt som "Åndsmandagen" (eller "Den hellige ånds mandag"), og den tredje3. dag, tirsdag, kaldes "Tredje dag af Treenigheden". Efterfejringen af pinsen varer i en uge, en periode hvor faste ikke tillades, selvend ikke onsdag eller fredag, som ier de østlige kirker regnes som fastedage. Den traditionelle russisk-ortodokse farve for pinse er grøn, og gejstligheden bærer blomster og grønne grene i hænderne under gudstjenesterne.
 
En ekstra gudstjeneste kaldet knælende bøn, bliver afviklet pinsenat. Gudstjenesten følger aftensangformen og indeholder tre dele med langvarigelange poetiske bønner, skrevne af sanktSankt Basil den store, hvorpå deltagerne gennemfører en fuldstændig knælen,knæler med kontakt mellem panden ogmod gulvet. Denne form for knælen er forbudt i kirken fra påskedag til denne dag.
RentOrtodoks teologisktradition anser ortodoks tradition ikke pinsen for at være Kirkens fødselsdag; Kirkenden var etableret på et åndelig plan allerede før skabelsen.
AlleDe de tilbageværendeandre dage i kirkeåret, frem til den næste store fastetid, bærerhar navn efter hvilket nummer de er i forhold tilefter pinsen (for eksempel,fx 13. tirsdag efter pinse). Den andenAnden mandag efter pinse markerer begyndelsen på [[Apostlenes faste]], som varer indtiltil [[Sankt Peter og Pauls helligdag]] den [[29. juni]].
 
Den ortodokse [[Græsk-ortodoks ikonografi|ikon]], som omhandler højtiden, viser de tolv apostlene siddende i en halvcirkel, nogle gange også medomkring [[Theotokos]] – [[jomfru Maria]] – siddende i midten. Øverst på ikonen er Helligånden ofte Den hellige Ånd afbildet som en hvid due, med tunger af ild over apostlenes hoveder. Nederst finder manses en allegorisk figur, som skal forestilleforestiller verden, kaldet Kosmos. Selv om Kosmos er kronet med verdslig ære, er han omhyllet af mørke, eftersom han ikke er genstand for Guds ære. Han holder et klæde med 12 [[bogrulle]]r, noget som repræsenterer de tolv apostles lære.
 
I den [[Den koptiske ortodokse kirke|koptiske ortodokse kirke]] af Alexandria, er pinsen en avaf de syv store "Herrens højtider". Fejringen finder sted den niende time (kl. 15:00) på første pinsedag. Der bliver bedt en speciel bøn med tre led kendt som "Knælende bøn". Den hellige ÅndHelligeånden faldt i følge Apostlenes Gerninger kapitel 2 over apostlene i den niende time. DenneDen højtid efterfølges af "Apostlenes faste", som har en fastsat slutdato, den femte dag i den koptiske måned [[Epip]] (som nu falder den 12. juli, svarende til den 29. juni på grund af den 13-dages forskel forårsaget af skiftet fra [[juliansk kalender|juliansk]] til [[Den gregorianske kalender|georgiansk kalender]]). Den femte Epip markerer Sankt Peter og Sankt Pauls martyrdom.
 
=== Vestlig tradition ===
[[File:Pentecost Altar.jpg|thumb|left|Et alter i en protestantisk kirke, dekoreret med røde lys og røde bannerbannere og et alterklæde med et motiv som forestiller Den hellige åndsHelligåndens virke på pinsedag.]]
 
De liturgiske fejringfejringer af pinsen i de [[Vestlig kristendom|vestlige kirker]] er lige så detaljerede og varierede som i østkirken. Farven rødRød, som symboliserer glædeglæden og ilden fra Den hellige ÅndHelligånden, er pinsens farve i de vestlige kirker. Præster, forstandere og kormedlemmer bærer røde liturgiske klæder, og i senere tiddet er det nogle steder også blevet almindeligere, at lægfolket i menigheden klæder sig i rødt. Røde bannere bliver ofte hængt på væggene eller fra taget for at symbolisere den "stormende, mægtige vind" skildret i Apostlenes Gerninger<ref>{{Bib|Apostlenes Gerninger|ApG|2|2}}</ref> og Den hellige Ånds frie udfoldelse. På bannerne kan det være broderet symboler for Den hellige Ånd, som en due, flammer, symboler for kirken som [[Noas ark]] og [[granatæble]]t. I protestantiske kirker inden for evangelisk og reformeretreformert tradition, finder man ofte ord i stedet for billeder, som for eksempel opremsningen af de syv åndsgaver og Den hellige Ånds frugter. Røde blomster på alteret, eller ved prædikestolen, og røde blomster som [[pelargonium]] kan være plantet rundt kirkebyggetom kirken. Traditionen med at sponse plantningen af en enkelt plante til minde om en person, findes både i katolske og protestantiske menigheder.
 
I [[Tysk (sprog)|tysk]]sproglige lande, i [[Centraleuropa]], og i lande, hvor der findes efterkommere af disse, bruges grønne grene til at dekorere kirkerne til pinse. [[Birk]] er den træsort, som ofte bruges til dette formål, men i områder med et andet klima, benyttes også andre træsorter.
 
En vigtig del af pinsefejringen er at synge salmer med tekst som fortællertekster om pinsen. I [[den katolske kirke]] synges ''[[Veni Sancte Spiritus]]'' (''Kom Hellig Ånd'') som en [[gregoriansk sang|gregoriansk]] sekvens under pinsedagsmessen. Denne liturgiske sang er blevet oversat til flere sprog og synges også i dag i mange kirkesamfund.<ref>{{Cite web|url=http://www.hymntime.com/tch/bio/m/a/u/maurus_r.htm |title=Rhabanus Maurus |publisher=Hymntime.com |date= |accessdate=2010-05-17}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://www.newadvent.org/cathen/15341a.htm |title=CATHOLIC ENCYCLOPEDIA: Veni Creator Spiritus |publisher=Newadvent.org |date=1912-10-01 |accessdate=2010-05-17}}</ref>
 
== Andre betegnelser ==
Ifølge [[R.W. Bauer]]<nowiki/>s ''Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel'' (1868) er Hvide Søndag det samme som Pinsedag = Pingst Dag = Pintsedag = Helligaands Søndag = pentecoste = festum Sancti spiritus = Whitsunday (eng.) = Hvitasunnudag (islandsk) = 7de Søndag efter Paaske. Pinsen kan indtræffe tidligst 10. maj, senest 13. juni.
 
== Noter ==[[
{{Reflist}}
]]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Pentecost}}
Anonym bruger