Trykkefrihed: Forskelle mellem versioner

Indførelse af [[bogtrykkerkunsten]] gav mulighed for at trykke og distribuere information, der kunne spredes til et stor målgruppe og som kunne bevares. Kontrol med trykkeri har således fra et tidligt tidspunkt påkaldt sig interese, og i Danmark er allerede i [[Christian 5.]]'s [[Danske Lov]] i 2-21-1 indført forbud mod at udgive trykte skrifter med mindre disse forinden var godkendt. Denne [[censur]] blev ophævet i 1770 af [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] kort efter sin tiltrædelse som [[etatsråd]] under og rådgiver for den psykisk syge kong [[Christian 7.]]. Struenses ophævelse af censuren og indførelse af trykkefriheden indledte den periode, der kaldes [[Trykkefrihedstiden]]. Indførelsen af trykkefriheden i 1770 var resultatet af strømninger i Europa, hvor der var opstået voksende utilfredshed med de [[enevælde|enevældige]] styreformer.<ref name=trykkefrihed>[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/trykkefrihed-1750-1849/ ''Trykkefrihed, 1750-1849'', danmarkshistorien.dk]</ref> Den ubegrænsede trykkefrihed viste sig imidlertid hurtigt at være ubelejlig, at den blev anvendt til at udgive kritik af regeringen, Struense og samfundsordene, hvorfor der kort efter blev indført regler for, hvad der kunne trykkes, og hvad der ikke kunne trykkes.<ref name=censur>[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/censur-i-danmark-fra-1750-til-1849/ ''Censur i Danmark fra 1750 til 1849'', danmarkshistorien.dk]</ref> Efter Struenses fald i 1772 blev indført en nøje kontrol med hvad der blev trykt, og selv om der ikke var formel censur, skulle skrifter imidlertid godkendes af censorer, der havde udstrakt adgang til at redigere i tekterne og som kunne forbyde udgivelserne.<ref name=censur/>

 

{{citat|'''§ 77''' Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. [[Censur]] og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.|}}