Münchenaftalen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Fix |
Pugilist (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 2:
[[Fil:MunichAgreement.jpg|thumb|300px|[[Neville Chamberlain]] fremviser dokumentet med aftalen foran en større menneskemængde den [[30. september]] [[1938]].]]
[[Fil:Partition of Czechoslovakia (1938).png|thumb|300px|1. Tyskland besætter [[Sudetenland]] (efterår 1938)<br /> 2. Ungarn besætter grænseområder (sydlige tredjedel af [[Slovakiet]] samt det sydlige [[Rutenien]]) med ungarske minoriteter<br /> 3. [[Rutenien]] bliver givet uafhængighed (efterår 1938).<br /> 4. Polen besætter [[Zaolzie]]-området med polske minoriteter (efterår 1938).<br /> 5. I marts 1939 bliver de tilbageværende tjekkiske områder til tysk satellit-stat med navnet [[Protektorat for Böhmen og Mæhren]].<br /> 6. Af det tilbageværende Tjekkoslovakiet dannes [[Slovakiet]], som bliver endnu en tysk satellit-stat.]]
'''Münchenaftalen''' var en aftale mellem regeringscheferne for [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Kongeriget Italien|Italien]] og [[Nazi-Tyskland]]. Den blev underskrevet natten til den [[30. september]] [[1938]] i forbindelse med '''München-konferencen''', som var indkaldt for at finde en løsning på [[Sudeterlandet|sudeterspørgsmålet]]. Repræsentanter fra [[Tjekkoslovakiet]], hvis områder var til forhandling, var ikke inviteret til konferencen, hvorfor München-aftalen også kaldes '''München-diktatet'''.
Formålet med konferencen var at diskutere Tjekkoslovakiets forhold til territoriale krav fra [[Adolf Hitler]]. Sudeterland var af enorm strategisk betydning for Tjekkoslovakiet, da det meste af landets forsvarsværker var lå her langs bjergkæden, der var grænsen til det tyske rige. Med den italienske diktator [[Benito Mussolini]] som mægler gav den engelske premierminister [[Arthur Neville Chamberlain]] og den franske ministerpræsident [[Édouard Daladier]] efter ønske fra Tyskland tilladelse til, at Sudeterland blev indlemmet i [[Nazi-Tyskland]]. Dette gjorde de, da de håbede, at kunne forhindre krig ved en [[Appeasement-politik]], hvor de gav efter for tyske krav. Selv om det ikke var aftalt, besatte også [[Polen]] og [[Ungarn]] dele af Tjekkoslovakiet efterfølgende. Året efter brød [[2. verdenskrig]] alligevel ud.
Efter 2. Verdenskrig blev området atter en del af [[Tjekkoslovakiet]] og den [[Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig|tyske befolkning i området blev fordrevet]]. Først den 11. november 1973 blev aftalen endeligt juridisk ugyldiggjort og [[Vesttyskland]] frafaldt alle krav som en del af sin [[Ostpolitik]].
| |||