Gjertrud Rasch: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 53:
[[1718]] rejste Hans og Gjertrud Egede til [[Bergen]], og i [[1721]] videre til Grønland, hvor de ikke mødte nogen efterkommere efter de [[norrøn]]e bosættere, som de forventede, men begyndte i stedet for at missionære blandt [[Inuitter]]ne. Forholdene var vanskelige, i den danske koloni som de grundlagde. Til at begynde med boede familien Egede i en jordhytte. Kontakten med [[Europa]] og [[Danmark]] førte til en stor [[kopper]]epidemi. Gjertrud viste en stor godhed og omsorg for inuitterne. Hendes omsorg var en af grundene til at hun og ægtemanden var en vigtig del af Grønlands historie selvom [[Kolonialisme|koloniseringen]] også havde mange negative sider – deriblandt kopperepidemien.
 
I 1733 kom der [[Kopper|børne-koppervirus]] til Grønland med et dansk skib, hvilket gik hårdt ud over lokalbefolkningen. Flere familier uddøde helt og deriblandt mange af dem, Egede havde omvendt. Skibet medbragte også de første tre Herrnhut-missionærer. Egedes tanker om sin nytten af sin egen indsats blev nu mere pessimistiske, idet han følte, at han havde givet grønlænderne flere dårligdomme end goder. Gertrud Rasch gjorde et stort arbejde for de syge ved at lave et slags sygehus, hvor hun selv arbejdede. Men hun døde af sine anstrengelser den [[21. december]] [[1735]], og en svækket Hans Egede bestemte sig for at rejse til Danmark. Hun blev bisat fra [[Nikolaj Kunsthal|Sankt Nikolaj Kirke]] i [[København]] den [[5. oktober]] [[1736]]. I

Efter [[1946]]Gertrud ellerRask har gader i Grønland og Danmark og en dampskonnert (1923-1942) fået hendes navn. [[1947]] blev der rejst en mindesten ved fødegården Vebostad på på [[Kveøya]] i [[Kvæfjord]]. Den nye kirke i [[Qaqortoq]] blev indviet i 1973 som [[Gertrud Rasks Kirke]]. På det nordligste Grønland nordvest for [[Pearyland]] ligger [[Gertrud-Rask-Land]].
 
== Litteratur og kilder ==