Sharia: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettet en stavefejl og omformuleret sætningen. Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Økonom (diskussion | bidrag) indsat kilder, omskrevet og udvidet, fjernet spireskabelon |
||
Linje 1:
[[Fil:Zibik.jpg|thumb|upright=0.9|En ulykkelig hustru klager til [[kadi]]en over sin ægtefælles impotens. [[Osmannisk]] miniature fra 1700-tallet.]]
[[File:Use of Sharia by country.svg|300px|thumb|Anvendelse af Sharia efter land:<br/>▼
'''Sharia'''
{{legend|#179C86|Sharia spiller ingen rolle i retsvæsenet}}▼
{{legend|#F6DD4F|Sharia anvendes alene i sager om familie- og arveforhold}}▼
Fra et islamisk synspunkt praktiserer kristne og jøder også sharia, men har ifølge Koranen forfalsket dele af Guds åbenbaring.<ref name=pv19/> I ældre jødisk og kristen arabisk litteratur bruges også begrebet sharia om den lov, som Gud har åbenbaret gennem sine profeter, eksempelvis [[Moseloven]].<ref name=lex/>
{{legend|#706EA4|Sharia anvendes fuldt ud, inklusive i [[strafferet|straffesager]]}}▼
{{legend|#FF9950|Anvendelsen af Sharia anvendes på forskellig vis i de enkelte regioner}}▼
]]▼
▲'''Sharia'''<ref>Jakob Skovgaard-Petersen: sharia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158271</ref> ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: ”شريعة”, [[translitteration]]: '''Sharīʿa''', [[Transskription (sprog)|transskription]]: ”Shariʿa”, [[International Phonetic Alphabet|lydskrift]]: [ɕɑˈʁiːa] el. [ɕaˈʁiːa]) er de religiøse love som en [[muslim]] skal følge og som opfattes som en komplet lære og et komplet livsmønster for den enkelte. Sharia er et regelsæt over de [[etisk]]e og moralske regler i islam, der bl.a. handler om at være et godt menneske og stå i et godt forhold til [[Gud (monoteistisk)|Gud]] ifølge denne.<ref>[https://uniavisen.dk/ku-forsker-vinder-pris-for-laerebog-om-sharia/ KU-forsker vinder pris for lærebog om sharia. Uniavisen 30. oktober 2018.]</ref>
== Etymologi ==
Direkte oversat betyder ''sharia'' "vejen" eller "vejen til drikkestedet"
==
I den islamisk-juridiske tradition skelnes mellem sharia og [[fiqh]].<ref name=pv24/> Mens sharia betegner Guds intentioner med åbenbaringerne og derfor kun kendes af Gud selv, betegner fiqh (der kan oversættes som islamisk retsvidenskab<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/fiqh Simonsen, Jørgen Bæk: artiklen ''fiqh'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 23. juni 2021.]</ref> eller islamisk jura<ref name=pv19/>) menneskenes forsøg på at udlede sharia fra Koranen, beretninger om Muhammed og en række andre vigtige tekster.<ref name=pv19>Petersen og Vinding (2020), s. 19.</ref> Samtidig er de retslærde bevidste om, at disse menneskelige fortolkninger kan være fejlagtige. Der findes en række forskellige retsskoler, som afviger fra hinanden i deres opfattelse af forskellige spørgsmål, og der er mellem retsskolerne enighed om at være uenige, sådan at de islamiske jurister anerkender hinandens fortolkninger til trods for uenigheden.<ref name=pv24/>
I Koranen nævnes sharia kun en enkelt gang.<ref name=lex/> Det er derfor nødvendigt for de islamiske retslærde at inddrage andre kilder i arbejdet med at finde frem til, hvordan sharia skal forstås. Indenfor de fire [[sunnisme|sunnitiske]] retsskoler uddrages retsreglerne og de juridiske principper ud fra fire typer kilder:<ref name=faktalink>[https://faktalink.dk/titelliste/shar Sharia. Artikel på faktalink.dk af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2008. Senest opdateret af journalist Lasse Skytt, Bureauet, september 2020. Besøgt 24. juni 2021.]</ref>
* [[Koranen]]
* [[Sunna]] (Profeten Muhammeds sædvane)
* [[Ijma]] (konsensus blandt de retslærde)
* [[Qiyas]] (analogislutninger)
Profetens sunna findes blandt andet fra [[hadith]], beretninger om, hvad Muhammed har gjort og sagt, hvoraf der findes ca. 600.000 forskellige, som kan kombineres på mange forskellige måder.<ref name=faktalink/> Et eksempel på, hvordan konklusioner ud fra analogier fungerer, er opfattelsen af [[narkotika]]. Anvendelsen af narkotika anses for forbudt, selvom spørgsmålet ikke er nævnt i Koranen. Der står imidlertid at det er forbudt at drikke vin, og de retslærde har derudfra sluttet sig til, at alle rusmidler er forbudte.<ref name=faktalink/>
== Hvad omfatter sharia? ==
De klassiske sharia-tolkninger omfatter en lang række meget forskellige emner. De omhandler således både det enkelte individs tilbedelse af Gud, omgangsformer i hverdags- og familielivet og samfundsmæssige forhold, som vi i dag vil opfatte som politiske og juridiske emner.<ref name=faktalink/> Sharia dækker altså en lang række forhold som eksempelvis etik, ritualer, manerer, skik og brug udover de områder, som i nutiden falder ind under lovgivning.<ref name=pv18>Petersen og Vinding (2020), s. 18.</ref>
De fire klassiske sunnitiske retsskoler inddeler menneskelige handlinger i fem forskellige kategorier:<ref name=pv21>Petersen og Vinding (2020), s. 21f.</ref><ref name=faktalink/>
* obligatorisk
* anbefalet
* tilladte
* frarådeligt
* forbudt
Alle handlinger kan principielt placeres i en af disse kategorier. Retsskolerne er indbyrdes uenige om klassifikationen, men der er f.eks. enighed om, at pilgrimsfærden til Mekka ([[hajj]]) er obligatorisk for alle, der har råd til den, og at det er forbudt at spise svinekød. Overtrædelser medfører dog ingen jordisk straf, da der er tale om synder, dvs. at man er kun skyldig overfor Gud. På samme måde er det anbefalet at give til velgørenhed, og man vil blive belønnet for det i det hinsidige, men der er ingen straf for ikke at give. Ægtefæller frarådes at blive skilt, men det er ingen synd at blive det. Man belønnes dog i det hinsidige for at undgå det. På denne måde udgør islamisk jura (fiqh) en systematisk ramme for islams lære om det gode liv snarere end et strafferetssystem. Den islamiske hverdagsjura er altså en form for islamisk etik, hvor håndhævelsen ikke bygger på retssystemets domsmagt, men håndhæves i de sociale relationer.<ref name=pv21/>
Ofte har fiqh-litteraturen inddelt reglerne i fire grupper: Regler, der omhandlede den enkeltes tilbedelse af Gud, regler om handel og økonomi, regler om ægteskab og skilsmisse samt regler, der svarer til vore dages [[strafferet]]. I dag er det især de to sidstnævnte kategorier, familielovgivning og strafferet, der er omdiskuteret, når man diskuterer sharia-lovgivning.<ref name=faktalink/>
== Sharia-lovgivning ==
▲[[File:Use of Sharia by country.svg|300px|thumb|Anvendelse af
▲{{legend|#179C86|Sharia-lovgivning spiller ingen rolle i retsvæsenet}}
▲{{legend|#F6DD4F|Sharia-lovgivning anvendes alene i sager om familie- og arveforhold}}
▲{{legend|#706EA4|Sharia-lovgivning anvendes fuldt ud, inklusive i [[strafferet|straffesager]]}}
▲{{legend|#FF9950|Anvendelsen af
▲]]
Sharia er et bredt begreb for de overordnede vurderinger og normer, som muslimer kan finde for deres liv, uden at der er tale om egentlige officielle love. Sharia kan dog også være grundlaget for konkret lovgivning, der så vil være præget af det land og den tid, hvor lovgivningen bliver til. Sharia-lovgivning er den lovgivning, som nogle lovgivere udleder af fiqh. Mens nogle muslimske lande har en skarp adskillelse mellem religion og politik, er der andre lande, hvor en stor del af det juridiske system er indrettet efter en traditionel tolkning af sharia. Fra 1970'erne blev sharia flere steder et politisk symbol på en mere retfærdig og autentisk lov, og bl.a. Pakistan, Sudan og Iran proklamerede en genindførelse af sharia,<ref name=lex/> ofte som en modreaktion mod vestlig indflydelse.<ref name=faktalink/> Desuden bliver sharia-lovgivning brugt i Afghanistan, ligesom den i flere lande er inspirationskilde for lovgivningen generelt og i særlig grad har indflydelse på familielovgivningen, dvs. regler vedrørende ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed og arveregler.<ref name=faktalink/> Der er samtidig stor forskel på den måde, sharia-lovgivningen er udformet på i de forskellige lande. I flere lande, f.eks. i Marokko og Tunesien, er familielovgivningen i de senere år blevet reformeret, så den ifølge lovgiverne stadig er i overensstemmelse med sharia, men samtidig lever op til nogle af de krav, som blandt andet kvindesagsgrupper har stillet. Det er for eksempel tilfældet i Marokko og Tunesien. Marokko fik i 2004 en ny familielovgivning baseret på sharia, hvor kvinder har ligestilling med mænd i ægteskabet, mindstealderen for ægteskab er sat op til 18 år, [[flerkoneri]] er blevet besværliggjort, og [[sexchikane]] er forbudt. I Tunesien er flerkoneri blevet forbudt ud fra en nyfortolkning af sharia.<ref name=faktalink/>
== Kilder ==
Line 28 ⟶ 50:
{{Reflist}}
== Litteratur ==
{{Navboks Islam}}▼
[[Jesper Petersen (forsker)|Petersen, Jesper]] og [[Niels Valdemar Vinding]] (2020): Sharia og samfund. Islamisk ret, etik og praksis i Danmark. Forlaget [[Samfundslitteratur]].
== Eksterne henvisninger ==
*[https://www.academia.edu/38074394/Hvad_er_sharia Hvad er sharia? Artikel fra 2018 af professor Jakob Skovgaard-Petersen, Københavns Universitet]
*[https://faktalink.dk/titelliste/shar Sharia. Materiale på faktalink.dk]
▲{{Navboks Islam}}
{{autoritetsdata}}
| |||