Færøerne under 1. verdenskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Krigens følger for selvstyresagen: Ændret "åndelig" leder til "politisk" leder. Selvstyrebevægelsen er vel først og fremmest politisk - og ikke af religiøs natur. |
|||
Linje 258:
Imperiernes fald og dannelsen af en række nye nationalstater i Europa efter 1. verdenskrig påvirkede de nationale bevægelser, også den færøske. Efter krigen vandt også princippet om folkenes selvbestemmelse større hævd på bekostning af staternes integritet i international ret.<ref name="Sølvará 2003">{{Kilde |forfatter=Sølvará, Hans Andrias |år=2003 |titel=Færøernes statsretlige stilling i historisk belysning – mellem selvstyre og selvbestemmelse |work=Føroyskt lógarrit |bind=3 |nummer=3 |side=160–161 |issn=1601-0809 |url=http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSD/PDF-filar/Foroyskt_Log_Rit/2003/Vol_3_no_3_des_2003/Faeroernes_statsr.pdf |arkivurl=https://web.archive.org/web/20160313223427/http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSD/PDF-filar/Foroyskt_Log_Rit/2003/Vol_3_no_3_des_2003/Faeroernes_statsr.pdf |arkivdato=2016-03-13}}</ref> Inden for det danske rige blev diskussionen aktualiseret af det [[Sønderjylland|sønderjyske]] spørgsmål, hvor der blev afholdt en [[Genforeningen i 1920|folkeafstemning]] efter [[Versaillestraktaten|Versaillesfreden]], og at Island blev en selvstændig stat i [[personalunion]] med Danmark.<ref name="Dimma" /> Historikeren Hans Andrias Sølvará peger på den danske regerings tilbud om en folkeafstemning om selvstændighed fra Danmark i 1930 som den første anerkendelse af, at "''det færøske folk havde en historisk og kulturelt begrundet ret til at melde sig ud af det danske rige''".<ref name="Sølvará 2003" />
Adressesagen og kommissionsberetningen, som af nogle færinger blev kaldt ''fúlabók'', "den onde bog", øgede modsætningerne mellem den færøske selvstyrebevægelse og de danske myndigheder. Sambandsmænd som Færøernes folketingsmand [[Oliver Effersøe]] bidrog til at skærpe modsætningerne ved at anklage selvstyrebevægelsen for at være "separatister" og "danskerhadere", selv om Jóannes Patursson og andre selvstyremænd på dette tidspunkt kun ønskede selvstyre i Færøernes indre anliggender, ikke løsrivelse fra Danmark.<ref name="engle">{{Kilde |forfatter=Sølvará, Hans Andrias|år=2016|titel=De britiske engle. Rigsfællesskabet – mellem dansk afmagt og britisk storpolitik|work=Temp, tidsskrift for historie|bind=7|nummer=13|side=229–230|issn=1904-5565}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Stove, Sverre og Jacobsen, Jacob|år=1944|titel=Færøyane. En skildring av landet og folket, dets historie, kultur og næringsliv|utgivelsessted=Oslo|forlag=Tanum|side=198|sprog=no|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011800082|oclc=10934453}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Patúrsson, Jóannes|år=1931|titel=Færøsk Selvstyre: Færingerne, et nordisk Mindretal, et norrønt Folk|udgivelsessted=Tórshavn|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010070106082|side=60–61 og 63–65|oclc=937278332}}</ref> Konflikten eskalerede i løbet af 1920- og 1930-erne, så den tog form af en faktisk separatistisk bevægelse med Patursson som
== Noter ==
| |||