Friedrich Carl von Savigny: Forskelle mellem versioner

fordansket
m (Kosmetisk ændring.)
(fordansket)
 
}}
 
'''Friedrich Carl von Savigny''' (født [[21. februar]] [[1779]] i [[Frankfurt a. M.]], død [[25. oktober]] [[1861]] i [[Berlin]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[retslærd]] af gammel [[adel]]ig, rig og anset [[Lothringen|lothringsk]] familie, og far til [[Karl Friedrich von Savigny]].
 
Savigny, der blev [[student]] [[1795]], studerede i [[Marburg]] under [[Philipp Friedrich Weiss]], i [[Göttingen]] under [[Gustav von Hugo|Hugo]] og [[Ludwig Timotheus Spittler|Spittler]], og var filosofisk påvirket af [[Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling|Schelling]]. Efter en [[studierejse]] [[1799]]—[[1800]] blev han [[dr. jur.]] 1800 i Marburg med [[dissertation]]en ''De concursu delictorum formali'', (Savignys eneste [[strafferet]]lige arbejde,) og [[1803]] [[ekstraordinær]] [[professor]] i Marburg. Efter studierejser, blandt andet til [[Paris]], blev han [[1808]] ordentlig professor i [[Landshut]], [[1810]] ved det nystiftede [[Berlins Universitet|universitet i Berlin]], hvor hans imponerende personlighed samlede tilhørere fra alle lande;. hanHan udtrådte for øvrigt af fakultetet, så længe hans modstander, hegelianeren [[Eduard Gans]], var medlem. [[1842]]—[[1848|48]] var Savigny [[minister]] i det for ham af kong [[Friedrich Wilhelm IV]] oprettede ministerium for [[lovgivning]], hvor hans virksomhed dog ikke afsatte de ventede spor, men i det væsentlige løb ud i sandet.
 
I den tyske retsvidenskabs historie er Savigny derimod [[19. århundrede]]s største juristnavn; hans indflydelse både som lærer og skribent er overvældende. Allerede i sit ungdomsskrift ''Das Recht des Besitzes'' (1803, 7. udgave ved A.F. Rudorff, 1865), en af retsvidenskabens berømteste [[monografier]], viste Savigny sig som mester. — hverkenHverken bogens metoder eller grundprincipper var i øvrigt nye —, og. Savignys besiddelseslæreejendomslære gik sin sejrsgang gennem hele Europa, heri. ogsåOgså indbefattet [[Norden]] —hos [[A.S. Ørsted]], [[Fredrik Christian Stoud Platou|Platou]], og [[Fredrik Peter Brandt|Brandt]]. —,Helt uanfægtet indtiltil [[Jhering]]s opposition. Det var Gustav Hugo, der havde indledetindledt den historisk-empiriske retning inden for den tyske retsvidenskab; han gjorde banen fri for [[den historiske skole]], men stiftelsen og ledelsen af denne skyldes Savigny.
 
I sit berømte Skrift ''Vom Beruf unsrer Zeit fur Gesetzgebung und Rechtswissenschaft'' (1814), den historiske skoles bibel, der formelt var en protest mod [[Thibaut]]s [[flyveskrift]] ''Ueber die Nothwendigkeit eines allgemeinen bürgerlichen Rechts für Deutschland'' (1814, 3. udgave 1840), slog Savigny, overlegent og energisk, til lyd for de hovedtanker, der alt mere eller mindre udprægedeudpræget var udtalte af mænd som [[Montesquieu]], [[Herder]] og Hugo: retten som et produkt af folkeslagenes historiske liv, retten som undergivet udviklingens lov og folkebevidstheden, folkeånden — med kendelig undervurderenundervurdering af lovgivningen og de enkelte fremragende individer — som det egentlig retsskabende. En stor skare disciple flokkedes om Savigny, og en række fremragende forskere sluttedel kreds om ham, [[Jacob Grimm]], [[Georg Friedrich Puchta]], [[Adolf August Friedrich Rudorff]] og mange andre; de betydeligste lærestole i Tyskland besattes med tilhængere af den historiske skole; også i det preussiske videnskabsakademi var Savignys indflydelse dominerende.
De betydeligste lærestole i Tyskland besattes med tilhængere af den historiske skole; også i det preussiske videnskabsakademi var Savignys indflydelse dominerende.
 
Oppositionen mod Savigny udgik dels fra filosofisk side,. navnligNavnlig fra hegelianerne, uanset [[hegelianisme]]ns berøringspunkter med Savignys egen lære, dels fra germanisternes lejr, ogdels i den nyeste tid fra den såkaldte friretlige skole. Med sine kampfæller [[Carl Friedrich Eichhorn]] og [[Johann Friedrich Ludwig Göschen]] grundede Savigny [[1815]] "Zeitschrift für geschichtliche Rechtswissenschaft". Den historiske skoles program gennemførte Savigny i sin ''Geschichte des Römischen Rechts im Mittelalter'' (I-VI, 1815—16, 1822, 1826, 1829, 1831, 2. forøgede og omarbejdede udgaven I—VII, 1834—51), et af den juridiske verdenslitteraturs monumentale arbejder, der dog vistnok ikke i betydning når det storartede dogmatiske værk, hvormed historikeren Savigny overraskede den videnskabelige verden, det ufuldendte, på adskillige punkter banebrydende og grundlæggende ''System des heutigen Romischen Rechts'' (I—VIII, 1840—49, med sag- og kilderegister af [[O.L. Heuser]] 1851), hvortil slutter sig ''Das Obligationenreoht als Theil des heutigen Römischen Rechts'' (I—II, 1851 og 1853).
 
I ''Vermischte Schriften'' (I—V, 1850) samledes afhandlinger, anmeldelser og lignende, som hele Savignys forfatterskab - i modsætning til Hugos - skrevet i en form og stil, der berettiger til at henregne Savigny til den tyske litteraturs første prosaister. Studiet af Savigny er i øvrigt ikke afsluttet endnu, og i nutidens forskning har vel et skarpere blik for ensidighederne og det romantiske drag i den historiske skoles læresætninger end Savignys samtid, men at Savignys indsats i retsvidenskabens historie har været mægtig og af indgribende betydning, drages ikke i tvivl af nogen. Også til [[Norden]] strakte Savignys indflydelse sig, af danske forfattere var således [[P.G. Bang]] en discipel af Savigny, og [[A.W. Scheel]] viser i væsentlige afsnit af sin [[privatret]] synlig påvirkning af Savigny.
 
En glimrende skildring af Savignys olympiske personlighed er givet af [[Orla Lehmann]] i ''Efterladte Skrifter'' (I, København 1872, siderne 113—17), en skildring, der i alle hovedtræk stemmer med de talrige skildringer, der foreligger fra tysk side; Savignys lidenskabsløse ro, værdighed og besindighed danner en interessant modsætning til [[Paul Johann Anselm von Feuerbach|Feuerbachs]] ildånd. Adskillige lighedspunkter frembyder Savigny med den aldrende [[Goethe]]. Savigny var gift med en søster til [[Clemens Brentano]], og hans svigerinde [[Bettina von Arnim|Bettinas]] ''Goethes Briefwechsel mit einem Kinde'' opruller flere små genrebilleder af hans liv. Efter Savignys bortgang oprettede Savignystiftelsen i Berlin, der blandt andet udgiver det toneangivende ''Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte'', nu delt i 3tre afdelinger, en romanistisk, germanistisk og kanonistisk. [[Savignyplatz]] i Berlin er opkaldt efter ham.
 
== Kilder ==
Anonym bruger