Pave Gregor 7.: Forskelle mellem versioner

Høje kirkelige embeder sad med store jordegodser som [[len]], og efterhånden blev biskopper indsat ved, at [[lensherre]]n overrakte dem ringen og staven, der egentlig var kirkelige værdighedstegn, der [[symbol]]iserede biskoppens ægteskab med [[menighed]]en og hans hyrdegerning. Kirkelige embeder blev også købt og solgt ([[simoni]]). I 1075 indskærpede Gregor 7. tidligere pavers forbud mod lægmandsinvestitur og simoni. Herved om han i strid med den [[Tysk-romerske rige|tysk-romerske]] [[kejser]] [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Henrik 4.]] omkring år [[1076]].<ref>{{runeberg.org|salmonsen|2|10|0107.html Gregor VII|[[Laust Moltesen]]}}</ref> Forbudet ville fratage kejseren hans magt over sine [[vasal]]ler, og han fik et tysk kirkemøde til at erklære Gregors valg til pave for ugyldigt, men Gregor svarede med at lyse Henrik 4. i band, afsætte ham og løse hans undersåtter fra deres troskabsed. Den middelalderlige lensstat hvilede netop, på at eden var hellig. Henriks modstandere benyttede chancen til at rejse sig mod ham, og en kold vinterdag i 1077 så han ingen anden udvej end at ydmyge sig for paven. Barfodet og iført bodskjorte mødte han frem udenfor [[borg]]en Canossa, hvor paven opholdt sig, og borgporten forblev lukket frem til den tredje dag, da den omsider gik op. Henrik fik foretræde for paven, der trak bandlysningensin [[bandlysning]] tilbage mot kejserens løfte om at opgive sin ret til investituren.<ref>Lorenz Bergmann: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 181)</ref>