Slaget ved Brunkebjerg: Forskelle mellem versioner

8 bytes fjernet ,  for 10 måneder siden
m
→‎Baggrund: let sproglig rengøring
(± 4 kategorier ved hjælp af Hotcat)
m (→‎Baggrund: let sproglig rengøring)
 
==Baggrund==
Slaget udkæmpedes hovedsaglighovedsagelig mellem svenskere på begge sider, men er i ældre svensk historieskrivning fremstillet som en del af den svenske befrielseskrig med Danmark som hovedmodstanderen. Den væsentligste modsætning var ikke mellem nationaliteter, men mere en kombination af magtpolitiske og økonomiske intresser.
 
Den danske kongenkonge belejrede Stockholm med sin flåde og en hær bestående af danskere, tyskere og svenskere, de sidste hovedsaglig svensk adel og bønder fra Uppland. Forhandlinger om en fredelig afslutning pågik, men blev afbrudt af Sten Sture, der formentlig vurderede, at en militær løsning ville give ham et bedre resultat end en forhandligsløsning taget i betragtning, at atidet han råederådede over en større bondehær fra store dele af det centrale Sverige.<ref name="svenskuppslagsbok.se">{{webbref |url=http://svenskuppslagsbok.se/scans/band_05/0089_0090-0045.jpg |titel=Arkiverade kopian |hämtdatum=2015-04-20 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20150427143432/http://svenskuppslagsbok.se/scans/band_05/0089_0090-0045.jpg |arkivdatum=2015-04-27 }}</ref>
 
==Slagets forløb==
Torsdag den [[10. oktober]] [[1471]] omkring klockanklokken 11 om formiddagen kom Sten og [[Nils Bosson Sture]] med ryttere og fodfolk frem til det, der i dag er [[Hötorget]] i Stockholm. Sten Stures plan var at omringe de unionstro tropper i en knibtangsmanøvre. Det blev udvekslet flere skud, bl.a. blev Christian 1. truffet i ansigtet af en kugle fra en [[hagebøsse]], der beskadigede flere af kongens tænder,<ref>”Så finnes ej långt från huvudstaden Stockholm en bergshöjd, benämnd ''Fyrtandskullen'', till minne därav att konung Kristiern I av Danmark i en olycklig drabbning på detta ställe fick fyra framtänder utslagna av en bösskula.” - [[Olaus Magnus]], ''Historia om de nordiska folken'' 7:15 (1555).</ref> og unionstropperne måtte trække sig tilbage. De afgørende kampe belvblev indledt, da Nils' Stures hovedstyrke brød frem fra skoven mordnord for åsen samtidig med, at [[Knut Jönsson Posse|Knut Posse]] angreb fra Stadsholmen. Angrembet kom så pludseligt, at unionstropperne ved Sankta Klara kloster blev afskåret fra hovedstyrken og herefter nedkæmpet. Christian 1. flygtede med resterne af sin hær mod skibene på Käpplingen (i dag [[Blasieholmen]]). Mange unionstropper druknede, da broen kollapsede.
 
==Mindet om slaget==
Sten Sture udnyttede sin sejr i slaget i sin propaganda og lod sprede fortællinger om slaget, hvor han fremstod som den store helt. I lang tid efter slaget blev sejren benyttet i den svensknationalistiske propaganda.<ref name="svenskuppslagsbok.se"/> Sten Sture døde i 1503 og blev begravet i Strängnäs domkirke. Sten Sture lod til minde om sejren, som han tilskrev [[Sankt Jørgen]], opføre en skulptur, ''Sankt Jørgen og dragen'' i [[Storkyrkan]] i Stockholm, hvor Sten er symboliseret som ridderen Sankt Jørgen, der redder [[jomfru]]en [[Sverige]] fra den danske drage Christian. En kopi i bronze findesefindes på Köpmanbrinken i Stockholm, og yderligere en version af motivet findes på taget på [[Stockholms stadshus]].
 
==Referencer==
491

redigeringer