Wikipedia

Tyske Kejserrige: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m link
→‎Grundlæggelsen af det tyske kejserrige: Opdelte langt afsnit, andre ændringer.
Linje 318:
[[Fil:Wernerprokla.jpg|thumb|left|Kong [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm I af Preussen]] krones til kejser af det tyske rige i [[Spejlsalen]] i [[Versailles]] 1871. I midten af billedet (i hvidt) ses fyrst Otto von Bismarck (idealiseret maleri af [[Anton von Werner]])]]
 
Efter den tyske sejr i [[Slaget ved Sedan]] og tilfangetagelsen af den franske kejser [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon 3.]] var vejen banet for grundlæggelsen af det tyske kejserrige. Bismarck begyndte at forhandle med de sydtyske stater om en lilletysk løsning, og han fik i vidt omfang sine ønsker opfyldt. Bayern, Württemberg og Baden blev optaget i det Nordtyske forbund. Planer om et dobbeltforbund, som [[Kongeriget Bayern|Bayern]] havde foreslået, kunne ikke gennemføres. Bismarcks løsning sikrede på den ene side, at Preussen kom til at dominere det nye kejserrige, og på den anden side dannede den styrkede monarkistiske føderation en barriere mod tendenser i retning af [[parlamentarisme]].
Efter den tyske sejr i [[Slaget ved Sedan]] og tilfangetagelsen af den franske kejser [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon 3.]] var vejen banet for grundlæggelsen af det tyske kejserrige. Bismarck begyndte at forhandle med de sydtyske stater om en lilletysk løsning, og han fik i vidt omfang sine ønsker opfyldt. Bayern, Württemberg og Baden blev optaget i det Nordtyske forbund. Planer om et dobbeltforbund, som [[Kongeriget Bayern|Bayern]] havde foreslået, kunne ikke gennemføres. Bismarcks løsning sikrede på den ene side, at Preussen kom til at dominere det nye kejserrige, og på den anden side dannede den styrkede monarkistiske føderation en barriere mod tendenser i retning af [[parlamentarisme]]. I den tyske offentlighed fremkom krav om annektering af [[Alsace|Elsass]] og dele af [[Lorraine|Lothringens]], hvilket Bismarck stillede sig bag. Det forlængede krigen og medførte et langvarigt tysk-fransk arvefjendskab, men gav den nationale begejstring i Tyskland vind i sejlene. Det lettede Bismarcks forhandlinger med de sydtyske stater, der mundede ud i [[Novemberaftalerne]]. Men han måtte give indrømmelser: Bayern opretholdt sin egen hær i fredstid, og det beholdt lige som også Württemberg sit eget postvæsen. Alle de sydtyske stater beholdt deres statslige jernbaner og andre højhedsrettigheder. På det udenrigspolitiske område fastholdt de retten til at opretholde egne diplomatiske forbindelser. På trods af en vidtgående overtagelse af det Nordtyske Forbunds forfatning var Det tyske kejserrige formelt en ny grundlæggelse, der krævede ratificering i de deltagende parters lovgivende forsamlinger. I stedet for det hidtidige forbundspræsidentskab blev den preussiske konge tysk kejser. Dette navneskifte var statsretsligt af underordnet betydning, men havde stor symbolsk værdi. Erindringen om det gamle rige gjorde det lettere for tyskerne at identificere sig med den nye stat. For at understrege nationalstatens monarkiske legitimitet var det vigtigt for Bismarck, at kong [[Ludwig 2. af Bayern]], som monark for det største land, der indtrådte i riget, skulle anmode [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm 1.]] om at overtage kejsertronen.<ref>[http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=593 Skrivelse fra Bismarck til Ludwig 2. af Bayern (27. november 1870)] (på ''germanhistorydocs'').</ref> Den modstræbende og psykisk og finansielt hårdt ramte bayrer erklærede sig på baggrund af et tilsagn om årlige betalinger på 4-5 mio. mark fra de såkaldte [[Welfenfonds]] parat til dette skridt. Han foreslog i et af Bismarck formuleret kejserbrev kong Wilhelm til tysk kejser. Kendetegnende for det nye rige var det, at repræsentanterne for den nordtyske rigsdag måtte vente på, at de tyske rigsfyrster gav deres godkendelse af kejserværdigheden. Først derefter fik parlamentsmedlemmerne lov at anmode kongen om at overtage kejserkronen. Det var i tydelig kontrast til kejserdeputationen i [[1849]]. Kong Wilhelm selv, der ikke uden grund frygtede, at den nye titel skulle overskygge den preussiske kongeværdighed, var længe afvisende. Hvis han skulle være kejser, ville han være kejser af Tyskland. De allierede monarker afviste imidlertid den titel, fordi det kunne anses for at været et krav om mere herredømme. Kun efter massivt pres fra Bismarck accepterede Wilhelm til sidst titlen som tysk kejser.<ref>[http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=595 Afsluttende forhandlinger inden kejserproklamationen (17.–18. Januar 1871)] (på germanhistorydocs).</ref> Proklamationen af det tyske kejserrige skete i [[Spejlsalen]] på slottet i [[Versailles]].<ref>Loth: ''Kaiserreich'', S. 33–35.</ref>
 
I den tyske offentlighed fremkom krav om annektering af [[Alsace|Elsass]] og dele af [[Lorraine|Lothringen]], hvilket Bismarck stillede sig bag. Det forlængede krigen og medførte et langvarigt tysk-fransk arvefjendskab, men gav den nationale begejstring i Tyskland vind i sejlene. Det lettede Bismarcks forhandlinger med de sydtyske stater, der mundede ud i [[Novemberaftalerne]]. Men han måtte give indrømmelser: Bayern opretholdt sin egen hær i fredstid, og det beholdt lige som også Württemberg sit eget postvæsen. Alle de sydtyske stater beholdt deres statslige jernbaner og andre højhedsrettigheder. På det udenrigspolitiske område fastholdt de retten til at opretholde egne diplomatiske forbindelser.
Den [[3. marts]] [[1871]] afholdtes det første [[Valget i Tyskland 1871|rigsdagsvalg]]. Det første konstituerende møde foregik den [[21. marts]] i [[Preußisches Abgeordnetenhaus]] i [[Berlin]], som blev rigshovedstad. Rigsforfatningen trådte i kraft den [[16. april]] [[1871]].▼
 
På trods af en vidtgående overtagelse af det Nordtyske Forbunds forfatning var Det tyske kejserrige formelt en ny grundlæggelse, der krævede ratificering i de deltagende parters lovgivende forsamlinger. I stedet for det hidtidige forbundspræsidentskab blev den preussiske konge tysk kejser. Dette navneskifte var statsretsligt af underordnet betydning, men havde stor symbolsk værdi. Erindringen om det gamle rige gjorde det lettere for tyskerne at identificere sig med den nye stat. For at understrege nationalstatens monarkiske legitimitet var det vigtigt for Bismarck, at kong [[Ludwig 2. af Bayern]], som monark for det største land, der indtrådte i riget, skulle anmode [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm 1.]] om at overtage kejsertronen.<ref>[http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=593 Skrivelse fra Bismarck til Ludwig 2. af Bayern (27. november 1870)] (på ''germanhistorydocs'').</ref> Den modstræbende og psykisk og finansielt hårdt ramte bayrer erklærede sig på baggrund af et tilsagn om årlige betalinger på 4-5 mio. mark fra de såkaldte [[Welfenfonds]] parat til dette skridt. Han foreslog i et af Bismarck formuleret kejserbrev kong Wilhelm til tysk kejser.
[[Freden i Frankfurt]] afsluttede officielt den fransk-preussiske krig. Underskrivelsen fandt sted den [[10. maj]] [[1871]]. Den tyske rigsmøntlov indførte en fælles valuta – Reichsmark – i Det tyske Rige. Den nye valuta var baseret på [[guldstandarden]].
 
Kendetegnende for det nye rige var det, at repræsentanterne for den nordtyske rigsdag måtte vente på, at de tyske rigsfyrster gav deres godkendelse af kejserværdigheden. Først derefter fik parlamentsmedlemmerne lov at anmode kongen om at overtage kejserkronen. Det var i tydelig kontrast til kejserdeputationen i [[1849]]. Kong Wilhelm selv, der ikke uden grund frygtede, at den nye titel skulle overskygge den preussiske kongeværdighed, var længe afvisende. Hvis han skulle være kejser, ville han være "kejser af Tyskland". De allierede monarker afviste imidlertid den titel, fordi det kunne anses for at været et krav om mere herredømme. Kun efter massivt pres fra Bismarck accepterede Wilhelm til sidst titlen som "tysk kejser".<ref>[http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=595 Afsluttende forhandlinger inden kejserproklamationen (17.–18. Januar 1871)] (på germanhistorydocs).</ref> Proklamationen af det tyske kejserrige skete i [[Spejlsalen]] på slottet i [[Versailles]].<ref>Loth: ''Kaiserreich'', S. 33–35.</ref>
 
▲Den [[3. marts]] [[1871]] afholdtes det første [[Valget i Tyskland 1871|rigsdagsvalg]]. Det første konstituerende møde foregik den [[21. marts]] i [[Preußisches Abgeordnetenhaus]] i [[Berlin]], som blev rigshovedstad. Rigsforfatningen trådte i kraft den [[16. april]] [[1871]]. [[Freden i Frankfurt]] blev underskrevet den [[10. maj]] [[1871]], og afsluttede officielt den fransk-preussiske krig. Den tyske rigsmøntlov indførte en fælles valuta – Reichsmark – i Det tyske Rige, baseret på [[guldstandarden]].
 
== Rigets opbygning ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Tyske_Kejserrige"