Bz-bevægelsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Historie: Slaget om Ryesgade Tag: Flertydige links |
→Historie: korrektur |
||
Linje 29:
Resultatet blev, at der i de følgende år blev færre, mindre og mere kortvarige husbesættelse.
Bz-bevægelsen begyndte derfor, at gennemføre forskellige tilbagevendende politiskeaktioner i gadebilledet bla. : ”Kulørte Klat-ugen“, “Sorte Klat-ugen", ”kaos-dag”, ”pervers-dag” og ”fattig-dag”. Aktionerne havde karakter af en blanding af karneval, gadeteater, politiskaktion, graffiti, rudeknusning og ballade. Altså både lovlig og ulovlig aktiviter.
“politiet holdt aktivisterne ”i kort snor”. Det betød, at aktivisterne blev anholdt selv i forbindelse med mindre ulovligheder. PET erfarede efterfølgende, at ”de hurtige anholdelser kom som et chok for aktivisterne og var årsag til opløsning af flere af aktionerne.”
<ref>https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 419.</ref>
1986 [[Slaget om Ryesgade]]. Ejendommen [[Ryesgade (København)|Ryesgade]] 58 var blevet besat tilbage 1983, men ejeren havde ikke bedt politiet om at ryde huset, da det var ejet af boligselskabet Ungbo, der havde til opgave, at drive ungdomsboliger, man havde derimod ligget i dialog BZ´erne om en model, hvor de kunne blive boende. I september 1986 opgav Ungbo, at nå til en løsning med BZ´erne og bad politiet om, at ryde ejendommen. BZ´erne reagerede med protestdemonstration, der udviklede sig til, at de barrikaderede alle gaderne rundt om ejendommen for, at holde politiet på afstand. De følgende ni dage var avisernes forsider prydet med billeder af barrikader og konfrontationsklar BZ´erne og politi.
Slaget om Ryesgade endte med, at BZ´erne friviligt og fredeligt forlod ejendommen.
| |||