Bz-bevægelsen
"BZ" omdirigeres hertil. For den tyske avis, se B.Z..
Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Bz-bevægelsen betegner dels en gammel og verdensomspændende boligaktivistisk bevægelse, dels en speciel aktionsform, der ideologisk er tilknyttet dele af denne bevægelse.[kilde mangler] Ordet BZ er omskrevet fra ordet "besæt" og kan således henvises til grupper, når de besætter en tom bolig eller et ikke-benyttet stykke jord.[kilde mangler]
HistorieRediger
Gennem historien har småfolk og folkestammer bosat sig frit i naturområder og benyttet den fritstående landbrugsjord. Da Jorden var meget mindre befolket tidligere, stod meget jord også frit og kunne benyttes af bosættere eller besættere. Begrebet privat ejendomsret er opstået ved at folk har taget ubenyttet jord i brug og gjort dem til deres ejendom som de første, indtil man begyndte at registrere folks besiddelser i dokumentform.[kilde mangler]
Efter industrialiseringen hvor størstedelen af befolkningen efterhånden måtte arbejde for føden i byerne, var de af økonomiske årsager bundet til at blive og købe bolig der. Men ikke altid havde de svageste arbejdere råd til at betale husleje f.eks. pga. arbejdsløshed. Mange blev derefter smidt ud af deres boliger af en foged. Men også dengang kunne man opleve at arbejderbevægelsen, særligt den syndikalistiske del, tog del i genhusningen af arbejderfamilierne. Således hjalp de bare familierne med at sætte deres møbler ind i boligen igen, som om intet var hændt, efter fogeden havde forladt området. Altså en slags besættere.[kilde mangler]
I dagRediger
I henhold til grundloven er det statens, og dermed politiets, eller private vagtværns kontrolopgave at sikre den private ejendomsret. En besættelse anses i Danmark for en forbrydelse der straffes efter straffelovens § 264 om ulovlig indtrængen.
I Danmark var BZ-bevægelsen særlig stærk i 1980'erne, men generelt har den haft voksende styrke frem til og med 80'erne efter studenteroprøret i 1968.[kilde mangler] Gennem 1970'erne sikrede en større gruppe lokale beboere sig det tomtstående forsvarsområde ved Christianshavn i København for at skabe et alternativ til det omgivende samfund. Det blev døbt Christiania og eksisterer stadig frem til nutiden. I det nye årtusinde blev Christiania dog 'normaliseret' og lovliggjort i henhold til Christianialoven. Den oprindelige besættelse (rent juridisk) var hermed ophævet og det oprindelige mål for christianitterne om et fuldstændig frit Christiania blev hermed indstillet efter mere end 35 år som 'socialt eksperiment'. Christianitterne har protesteret mod denne normalisering og hævder nu at have vundet retten til Christiania (dvs. privat ejendomsret).[kilde mangler]
I 1980'erne var det særligt unge der pga. boligsituationen og mangel på fristeder søgte at bz'e tomme bygninger. Et af BZ miljøet mest kendte tilholdssteder var Ungdomshuset, som var kendt som "ungeren" af brugerne. Ungdomshuset var dog ikke BZ'at før 16. december 2007, da faderhuset fik brugsret over huset. Ungdomshuset, blev specielt brugt som spillested for særligt punkbands, men fra Ungdomshuset, udgik også mange andre politiske aktiviteter der ofte forbindes med de autonome. Huset blev dog ryddet af politiet den 1. marts 2007, hvilket resulterede i adskillige demonstrationer rundt om i København. Andre kendte besættelser gennem danmarkshistorien har bl.a. været Allotria og Ryesgade 58.
Den største nyere BZ aktion var den 28. december 2007, hvor der blev afholdt BZ-DK, som kort og godt gik ud på så mange huse som muligt skulle besættes at venstrefløjsaktivister rundt omkring i Danmark.[kilde mangler] Der var husbesættelser i København, Roskilde, Rønne, Køge, Svendborg, Vejle, Virum, Esbjerg, Kolding, Århus og Silkeborg, dertil kommer de steder der aldrig blev opdaget, da nogen huse blev slumstormet og derfor var hemmeligt besat. Alle huse efter denne aktion blev ryddet hurtigt efter. Den længste besatte bygning var i Århus på Viborgvej 51, en gammel kommandocentral fra den kolde krig, på 3 etager, der var besat i omkring en uge, hvor flere mennesker boede og holdt fester. I 2008 blev BZ-aktionerne også den 28.december gentaget med husbesættelser Århus, Viborg og København.
BZ organisationerRediger
BZ DK En tidligere organisation, der samlede mange af landets BZ organisationer til en landsdækkende BZ kampagne, hvor huse over hele landet blev besat af unge. Blandt andet i København, Virum, Køge, Århus, Kolding, Vejle, Svendborg og Rønne.[kilde mangler]
BZ 6000 Koldings lokale bz gruppe i Kolding, der har nedlagt sig selv.[kilde mangler]
ÅrhusBZ Den lokale Århus besætter grupper. I et halvt år havde Århus et Ungdomshus på Vester Allé 15, og imens de unge havde dette er det kun under BZ-DK 2009 at et hus i Århus er blevet besat. Kontrakten med Vester Allé's brugerstyret hus blev forlænget med 3 måneder. Efterfølgene er Sonnesgade 11 blevet besat, samt Mejlgade huset 3 gange før Vester Allé, og 1 gang efter. Mejlgade var udover det også besat 3 gange før Vester Allé.[kilde mangler]
Vejle for flere fristeder Vejles bz gruppe, der den 28.december år xxxx i forbindelse med BZ-dk besatte en bygning i Vejle.[kilde mangler]
Kritik af BZRediger
 | Dette afsnits neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
Kritikken af bz'erne udspringer af den liberalistiske ideologi, der har den private ejendomsret som sin vigtigste grundpille.[kilde mangler] Kritikken af BZ-bevægelsen tager derfor udgangspunkt i, at bz'erne uretmæssigt har taget brug af andres ejendom, hvorfor de skal fjernes herfra – om nødvendigt med magt.[kilde mangler] I den danske lovgivning kaldes handlingen brud på husfreden og straffes som regel med en bøde efter den lokale politivedtægt.
Andre grupper af befolkningen har desuden i nutiden vist deres utilfredshed med fænomenet gennem demonstrationer. De er især fremkommet på grund af de mange uroligheder der opstod i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. [1] [2] Før i tiden inden konflikten med Ungeren var der generelt en større almen forståelse blandt befolkningen for bz og de akutte boligbehov som især studerende havde. Denne samfundstendens har ændret sig i dag fordi flere er blevet velhavende og grundejere de sidste årtier, og mange af dem er ikke længere er i stand til at se behovet som andre ubemidlede folk har for en spontan bolig.
Oversigt over aktioner i DanmarkRediger
|
|
Eksterne henvisningerRediger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |