Shogun: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Se også: oprydning
Tag: 2017-kilderedigering
m Rettet link
Linje 1:
I [[Japan]] var '''shogun''' (将軍 ''shōgun'') Japans effektive herskere i det meste af tiden fra [[1192]] til [[Meiji-restaurationen]]perioden i [[1868]]. En shoguns administration var et '''shogunat''' eller ''bakufu'' (幕府), en "telt-regering".
 
''Shōgun'' betyder [[general]], mens den komplette titel ''Seii Taishōgun'' (征夷大将軍) betyder "Generalissimo, der betvinger barbarerne" (de indfødte, der engang boede i [[Honshû]] og [[Hokkaido]]). Med reference til den oprindelige komplette titel betyder ''shōgun'' stadig general.
Linje 5:
''Shogunen'' var i Japans [[feudal]]tid (før 1868) den mand, som formåede at samle [[samurai]]erne under sig. Shogunen havde magten over hele Japan, kejseren havde kun symbolsk og stort set ingen politisk magt. Den første shogun kom til efter den store [[Gempei]]-krig mellem Minamoto- og Tairaklanerne. Minamoto [[Yoritomo]] var leder af Minamoto-klanen. Efter krigen fordrev Minamoto Yoritomo sin bror, der var hans rival. Minamoto Yoritomo drev sit styre fra byen [[Kamakura]]. Kejseren mistede langsomt sin magt op gennem middelalderen, efterhånden som samuraiklanerne voksede sig større og større.
 
Senere blev shogun-titlen yderligere konsolideret af shogun Tokugawa Ieyasu i begyndelsen af 1600-tallet. Tokugawa Ieyasu indførte systemet "Sankin Kotai" ("delvis tilstedeværelse"), hvor ''daimyoerne'' ("borgherrerne") skulle opholde sig halvdelen af året i shogunens [[Edo-borgen|borg]] i [[Edo, (Japan)|Edo]] og resten af året hjemme. Det modsatte gjaldt borgherrernes familier, der på denne måde blev taget som en slags [[gidsler]]. Udgifterne til dette system holdt daimyoerne i ave og stabiliserede Japan i politisk henseende.
 
Det feudale system og dermed shogunen forsvandt i 1868, da shogunen mistede sin absolutte magt som følge af amerikansk indflydelse.