Amalie Skram: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småret
Linje 22:
'''Bertha Amalie Skram''' født Alver (født [[22. august]] [[1846]] i [[Bergen]], død [[15. marts]] [[1905]] i [[København]]) var en norsk forfatter.
 
Amalie Skram var født og opvokset i [[Bergen]], og allerede som 18-årig blev hun i 1864 gift med enden 9 år ældre skibsfører Bernt Müller. Efter 13 år i et ulykkeligt ægteskab, hvor parret nåede at få to sønner, Jacob og skuespilleren [[Ludvig Müller (skuespiller)|Ludvig Müller]], søgte Skram [[skilsmisse]] og flyttede til [[Kristiania]] (Oslo). Her begyndte hun at skrive, og i 1884 flyttede hun til [[København]] og blev gift med den danske forfatter [[Asbjørn Oluf Erik Skram|Erik Skram]]. I ægteskabet med Erik Skram fik hun datteren Johanne. At kombinere familielivet og forfatterskabet blev så svært for Amalie Skram, at hun i perioder led af psykiske problemer og til sidst lod sig indlægge på sindssygehospitalet [[Sct. Hans Hospital|Skt. Hans]]. I 1899 blev hun atter skilt.
 
Hun blev gravlagt på [[Bispebjerg Kirkegård]]. Efter hendes ønske skal der på hendes urne have stået: "''Dansk borger, dansk undersaat, dansk forfatter''". Alligevel er det i norsk litteraturhistorie, hun har fået sin fortjente plads. <ref>[https://nbl.snl.no/Amalie_Skram Amalie Skram – Norsk biografisk leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I 1927 blev hendes grav slettet, og asken flyttet til en fællesgrav, hvor der i dag er opstillet et [[mindesmærke]] for hende. <ref>[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=amalieskram Amalie Skram<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Linje 32:
Amalie Skram var optaget af kvindens stilling og den seksuelle dobbeltmoral. Hun skrev fire ægteskabsromaner: [[Debut]]en ''Constance Ring'',<ref>[https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2008022704045?page=7 ''Constance Ring''}</ref> efterfulgt af ''Lucie, Fru Inés'' og ''Forraadt'', der alle fire omhandler [[ægteskab]]et i et [[patriarkat|patriarkalsk]] [[samfund]], set fra kvindens synsvinkel.
 
I dag er hun mest kendt for slægtssagaen ''Hellemyrsfolket'',<ref>http://www.gyldendal.no/Skjoennlitteratur/Pocket/Gyldendal-Klassiker/Hellemyrsfolket</ref> der handler om en familie oprindeligt fra Hellemyren (''helle'' = stenflise,<ref>[https://ordbok.uib.no/perl/ordbok.cgi?OPP=helle&ant_bokmaal=5&ant_nynorsk=5&bokmaal=+&ordbok=begge betydning af "helle"]</ref> ''myren'' = mosen<ref>[https://ordbok.uib.no/perl/ordbok.cgi?OPP=myr&ant_bokmaal=5&ant_nynorsk=5&bokmaal=+&ordbok=bokmaal betydning af "myren"]</ref>) i Bergens udkant. Selvom Skrams Hellemyr er fiktiv, regnes nogle [[ruin]]er bag [[højhus]]ene i bydelen Lønborg i dag som stedet, hun havde i tankerne.<ref>[https://www.ba.no/puls/hellemyrsfolk-i-dag/s/1-41-7580591] Aina Fladset: "Hellemyrsfolk i dag", ''Bergensavisen'' 12. september 2014</ref> Firebindsværket har også været opført som [[musical]],.<ref>[http://www.dns.no/program/2015/hellemyrsfolket/ Hellemyrsfolket - DNS<!-- Bot genereret titel -->]</ref> men [[Bjørnstjerne Bjørnson]] ville først ikke læse ''Hellebergsfolket'', som han kaldte ''Hellemyrsfolket'', men da Amalie Skram røbede sin skuffelse, læste han dem alligevel. Han syntes dog, hun skrev for meget om dystre emner, og ''Forraadt'' kaldte han derfor ''Fortabt''.<ref>[https://tidsaand.no/tidslinjen/1893/april/5/bjornstjerne-bjornson-syns-amalie-skram-skriver-altfor-dystert Bjørnsons opfatning]</ref>
 
Flere af hendes romaner er [[selvbiografi]]ske, såsom ''Constance Ring'', ''Professor Hieronimus'' og ''Paa St. Jørgen''. For ''Constance Ring'' betalte Amalie Skram selv udgifterne med at få bogen trykt. Den forelå færdig, da forlægger [[Frederik Hegel]] standsede projektet. Han havde fået bogen anbefalet af Erik Skram uden selv at have læst den. Da han nu læste den i [[korrektur]], forlangte han den straks standset pga. dens realistiske scener.<ref>Janet Garton: ''Amalie: et forfatterliv'' (s. 62-64), Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 2011, ISBN 978-82-05-41089-3</ref> I 1885 udkom romanen i [[Norge]]. Bjørnstjerne Bjørnson skuffede Amalie Skram dybt ved ikke at ville læse den; han var faktisk rasende. Men [[Arne Garborg]] var begejstret for hendes bog, selvom han mente, den også var fuld af fejl, for "''tre forførte tjenestepiger på ét bræt er for meget''".<ref>[https://docplayer.me/8994089-Det-umoglege-prosjektet-a-forsta-det-andre-kjonnet-eit-ordskifte-i-eit-brevbyte-arne-garborg-og-amalie-skram-1885-1890.html Ine Westlye Fintland: ''Det umulige projekt: At forstå det andet køn'' afsnit 9]</ref>
 
''Professor Hieronimus'' er Amalies offentlige angreb på dr. [[Knud Pontoppidan]]s omdiskuterede patientbehandling, vakte skandale og medvirkede til hans afgang.<ref>[https://ntnuopen.ntnu.no/ntnu-xmlui/handle/11250/227476/browse?type=subject&value=Knud+Pontoppidan Striden med Knud Pontoppidan]</ref> ''Paa St. Jørgen'' er en skildring af Amalie Skrams ophold på Skt. Hans.
Linje 54:
{{Uddybende|Amalie Skrams bibliografi}}
* ''Madam Høiers Lejefolk'' (1882) trykt i ''Nyt Tidsskrift''
* ''Karens jul'' (1885) trykt i ''[[Politiken]]s''s julenummer
* ''Constance Ring'' (1885)
* ''Bøn og anfægtelse'' (1885) trykt i ''Tilskueren'' i 1886
Linje 63:
* ''Fjældmennesker'' (1889) [[lystspil]] skrevet sammen med Erik Skram, Schubothes boghandel
''Hellemyrsfolket, romancyklus i 4 bind:
* ''Sjur Gabriel'' (1887) SalmonsenSalmonsens folagforlag, København
* ''To venner'' (1887) SalmonsenSalmonsens forlag, København
* ''S.G. Myhre'' (1890) Schubothes boghandel, København
* ''Afkom'' (1898) [[Gyldendal]], København