Kartoffelkuren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Dato vedtaget |
Mindre tilføjelse, |
||
Linje 1:
[[Fil:Poul Schluter portrait 2005.jpg|thumb|[[Poul Schlüter]] [[Regeringen Poul Schlüter I|første regering]] indførte kartoffelkuren i 1986.]]
'''Kartoffelkuren''' er den populære betegnelse for et [[finanspolitik|finanspolitisk]] indgreb under [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüters regering]] vedtaget den 13. oktober 1986, oprindelig navngivet af en [[journalist]] efter indførelsen i forbindelse med [[efterårsferie]]n (kartoffelferien).▼
Kartoffelkuren bestod af en række tiltag, der skulle reducere privat [[forbrug]] og låntagning og dermed forøge samfundets netto-[[opsparing]]. To af de vigtigste elementer var en [[afgift]] på 20 % på [[rente]]r af [[lån|forbrugslån]] samt indførelsen af tvungne [[mixlån]] ved finansiering af boligkøb.▼
▲'''Kartoffelkuren''' er den populære betegnelse for et [[finanspolitik|finanspolitisk]] indgreb under [[Regeringen Poul Schlüter I|Schlüters regering]] vedtaget den 13. oktober 1986, oprindelig navngivet af en [[journalist]] efter indførelsen i forbindelse med [[efterårsferie]]n (kartoffelferien).<ref name="berlingske">[https://www.berlingske.dk/samfund/kuren-der-rystede-danmark Kuren der rystede Danmark]. ''[[Berlingske]]''. Hentet 29/9-2021</ref>
▲Kartoffelkuren bestod af en række tiltag, der skulle reducere privat [[forbrug]] og låntagning og dermed forøge samfundets netto-[[opsparing]].<ref name="DKhis">[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ministeriet-poul-schlueter-ib/ Ministeriet Poul Schlüter I(b), 1984-1987]. danmarkshistorien.dk. [[Aarhus Universitet]]. Hentet 29/9-2021</ref> To af de vigtigste elementer var en [[afgift]] på 20 % på [[rente]]r af [[lån|forbrugslån]]<ref name="DKhis"/> samt indførelsen af tvungne [[mixlån]]{{efn|En blanding af [[serielån]] og [[annuitetslån]]}} ved finansiering af boligkøb.
Baggrunden var den [[overophedning]] af [[Danmarks økonomi|dansk økonomi]], der fandt sted i 1986, med store lønstigninger på [[arbejdsmarked]]et, og hvor Danmark oplevede sit største underskud på [[betalingsbalance]]n nogensinde. Regeringen skiftede derfor kurs og slog bremserne i. Med kartoffelkurens indførelse i [[1986]] blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning.
Selve kartoffelkuren havde mest symbolsk og psykologisk betydning. Tiltagene varede kun i kort tid. Afgiften på forbrugslån blev således afskaffet igen i 1989 med tilbagevirkende kraft for 1988, og mixlånene blev fjernet i 1993. Begrebet bruges imidlertid som symbol på den samlede meget stramme [[økonomisk politik|økonomiske politik]] i årene 1986-93. 1987-[[skattereform]]en (vedtaget i 1986) reducerede [[rentefradrag]]et for højindkomstgrupper fra 73 % til 50 %, og sammen med en generelt kontraktiv finanspolitik markerede disse tiltag starten på de såkaldte "syv magre år", en længere periode med lavvækst og stigende [[ledighed]].<ref>Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 27-28</ref> I 1987 blev [[dyrtidsregulering]]<ref name="berlingske"/> også afskaffet. Den svage [[efterspørgsel]], herunder også et lavt [[investering]]sniveau bl.a. som følge af en kraftig nedgang i boligbyggeriet, og en stigning i opsparingen medførte, at Danmark i 1990 for første gang i mange år fik overskud på betalingsbalancen. Men prisen var, at ledigheden steg til et rekordhøjt niveau i efterkrigstiden: knap 14 % i januar 1994.<ref>[https://dors.dk/files/media/rapporter/1994/1994_juni.pdf Dansk Økonmi juni 1994]. s. IX. [[Det Økonomiske Råd]]. Hentet 29/9-2021</ref>
Der blev gennemført stram lønpolitik for offentligt ansatte, således at lønstigninger blev begrænset til 2% årligt. Da kontantlån til fast ejendom typisk var forrentet med omkring 24%, svarende til de foregående års inflationsniveau, medførte dette en del konkurser og mange tomme huse ejet af kreditforeningerne. Kreditforeningernes tab blev kompenseret ved at forhøje bidragene for de, der stadig betalte af på deres lån. Dertil indledtes en ny praksis med inddrivelse af gæld udover de pantsatte bygninger.
==
{{notelist}}
== Referencer ==
{{Reflist}}
| |||