Pengeseddel: Forskelle mellem versioner

En '''pengeseddel''' er et [[betalingsmiddel]]. Sedler er, sammen med [[mønt]]er, defineret som [[kontanter]]. Det betyder, at de umiddelbart kan bruges ved køb og salg uden at skulle indløses først, og at de er upersonlige. De fleste pengesedler indeholder sikkerhedsanordninger for at forhindre forfalskning, blandt andet [[kobbertryk]], [[vandmærke]]r, [[ultraviolet]]te mærker og serienumre. Pengesedler fremstilles typisk af papir, men også andre materialer er tænkelige. [[Australien]] indførte i [[1988]] pengesedler af [[polymer]] (en type plastik), og andre lande, bl.a. [[Storbritannien]], har siden gjort det samme.<ref>[https://finanswatch.dk/Finansnyt/article6346169.ece Briterne får pengesedler af plastik. Finanswatch.dk, dateret 18. december 2013.]</ref>

Egentlige pengesedler har været i omløb i [[Kina]] siden ca. 1000 e.v.t. I [[Europa]] blev de første bankudstedte sedler, såkaldt kreditivsedler, udstedt i Sverige af [[Riksbanken]] i [[1661]].<ref name=lex>[https://denstoredanske.lex.dk/pengeseddel Jensen, Jørgen Steen: artiklen ''pengeseddel'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 21. august 2021.]</ref><ref name=NB>[https://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/historie/Sider/1661-1791---Autoriserede-pengesedler.aspx 1661-1791 - autoriserede pengesedler. Nationalbankens hjemmeside, dateret 14. juni 2016.]</ref>

I Danmark blev de første pengesedler udstedt under [[Store Nordiske Krig]] i [[1713]]. Sedlerne kunne dog ikke veksles til mønter, og danskerne havde derfor ikke tillid til sedlerne, hvis kurs hurtigt faldt til en langt lavere værdi end de tilsvarende pålydende mønter. I [[1728]] blev sedlerne inddraget igen. I [[1737]] fik man de første danske pengesedler udstedt af en central bank, nemlig den private [[Kurantbanken]], der var oprettet året før, og som fik eneret på at udstede pengesedler. Sedlerne skulle være søldvindløselige, men banken udstedte flere sedler, end den havde sølvdækning for, og også disse sedler mistede værdi. I [[1757]] blev deres sølvindløselighed ophævet.<ref name=lex/><ref name=NB/>

I [[1818]] blev Danmarks Nationalbank stiftet som et privat aktieselskab og fik nu eneretten til at udstede pengesedler, i første omgang for de næste 90 år. Siden da har det udelukkende været Nationalbanken, der har stået for den danske pengeudstedelse.<ref>[https://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/historie/Sider/1807-1860---Udvikling-af-bankv%C3%A6snet-i-Danmark.aspx 1807-1860 - Udvikling af bankvæsnet i Danmark. Nationalbankens hjemmeside, dateret 14. juni 2016.]</ref> I starten var Nationalbankens pengesedler denomineret i den daværende møntfod [[rigsbankdaler]]. I [[1875]], da Danmark gennemførte en møntreform, hvor man erstattede de hidtidige rigsbankdaler og [[skilling]] med [[danske kroner]] og øre, udstedte Nationalbanken de første danske kronepengesedler, der lød på 10, 50, 100 og 500 kroner.<ref>[https://www.danskmoent.dk/sedler/dop/dopb.htm#kronem Kronemøntfoden. Danmarks officielle Pengesedler 1713-1983, udgivet af Dansk Numismatisk Forening, besøgt 21. august 2021.]</ref> Siden da har Nationalbanken med mellemrum udstedt nye serier af pengesedler. Siden [[2. verdenskrig]] er der kommet nye serier i [[1945]], [[1952]], [[1972]], [[1997]] og [[2009]].<ref>[https://www.nationalbanken.dk/da/sedlerogmoenter/danske_pengesedler_tidligere/Sider/default.aspx Danske pengesedler fra serie 1945-1997. Nationalbankens hjemmeside, besøgt 21. august 2021.]</ref>